Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957

[Kim P. Nyberg]

INDLEDNING:

I året 1957 vedtages traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (også kaldet Euratom-traktaten) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (også kaldet EØF-traktaten). De træder dog først i kraft 1. januar 1958. Hidtil har der kun været en begrænset fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, men de to nye traktater udvider denne ret til fri bevægelighed ganske betragteligt. Blandt andet skal vandrende arbejdskraft ikke længere have en særlig tilladelse fra Fællesskabet, som de har skullet tidligere, og kernefamilien får ret til at flytte med hovedpersonen over landegrænserne. Ligeledes kommer det alle faggrupper til gavn, og ikke kun inden for kul- og stålsektorerne.

At de to nye traktater er vedtaget i 1957 gør også, at tråden her bliver væsentligt længere, end de tidligere år. Som indledning til året 1956 skrev jeg, at der er op mod 300 sider tekst, hvis det skrives ud på papir, men i de originale dokumenter er der ikke ret meget tekst på hver pdf-side, så hvis man kopierer alt i denne tråd til et tekstprogram, vil det nok fylde lidt over 200 sider. I tråden her vil jeg stadig dele blandt andet traktaterne op i flere kommentarer på samme måde som hidtil, så det er lidt nemmere at overskue.

Du er som altid velkommen til at stille spørgsmål og kommentarer til disse tidslinjer, og jeg vil derefter gøre mit bedste for at svare på dem. Du er også meget velkommen til at bruge indholdet i de her tidslinjer fuldstændig som du har lyst. Dog vil jeg bede om, at spørgsmål og kommentarer først lægges op, når jeg har skrevet, at hermed slutter det pågældende år.

I indledningen til året 1951 skrev jeg, at fokus vil være på dels hvordan de forskellige EU-institutioner arbejder, dels på den fri bevægelighed for personer. Jeg er opmærksom på, at også reglerne, domme med videre om kapitalbevægelser, varer, tjenesteydelser og etableringsretten ofte har en finger med i spillet om personers ret til fri bevægelighed, og de vil i relevant omfang komme med i hele denne serie. Afgørelser fra Domstolen om den fri bevægelighed begynder at komme først i 60'erne.

For at opsummerer, hvad du kan forvente at få serveret i disse tidslinjer, følger her en udtømmende liste:
- traktater, herunder de første udkast, forslag til ændringer, de endelige udkast og vedtagelser samt efterfølgende konsolideringer;
- relevante direktiver og forordninger, herunder de første udkast, forslag til ændringer, de endelige udkast og vedtagelser;
- traktater om nye medlemsstaters optagelse i Fællesskabet og senere EU;
- arbejde fra diverse udvalg og underudvalg, herunder forklaringer på, hvordan konkrete regler skal fortolkes og bruges;
- spørgsmål fra primært Forsamlingen (som vi i dag kender som Europa-Parlamentet) med tilhørende svar fra Rådet og Kommissionen, i visse tilfælde også svar fra diverse udvalg;
- forretningsordener, statutter, procesreglementer og andre dokumenter, der fortæller hvordan de forskellige EU-institutioner skal arbejde og hvilke beføjelser de har;
- beslutninger, henstillinger og ikke-bindende vejledninger fra Kommissionen og Rådet;
- dokumenter omkring Brexit;
- forslag til afgørelser fra Domstolens generaladvokater;
- afgørelserne fra Domstolen og EFTA-Domstolen.

Det hele får du i sin fulde længde og med links til de originale dokumenter. Der kan også som indledning til visse dokumenter være kommentarer fra mig, som måske kan bruges til at tydeliggøre emner og andet af særlig interesse.

Med de to nye traktater nærmer vi os ret kraftigt de regler, der stadig gælder i dag. Bl.a. er Euratom-traktaten, som den fremlægges her i tråden, stadig i kraft her i 2024, og en lang række af de artikler, der fremgår af EØF-traktaten eksisterer stadig i de nyeste traktater, i nogle tilfælde med mindre justeringer. Læser man den juridiske litteratur, skriver flere forfattere af disse afhandlinger, at alle traktaterne stadig er gældende og i princippet aldrig udløber. Men, som jeg også har skrevet tidligere, er der over årene kommet en del nye traktater med både ændringer og flere nye politikområder, og derfor kan man ikke tage de gamle dokumenter til pålydende for, hvordan reglerne er i dag. Man kan udelukkende bruge dem som et fingerpeg om, i hvilken retning udviklingen går. Og som man også kan læse i den juridiske litteratur, er Domstolen meget opmærksom på, at allerede tildelte rettigheder ikke kan tages fra borgerne igen, men at man godt kan få flere rettigheder løbende. Man kan kun miste rettighederne, hvis man mister sit statsborgerskab i en medlemsstat eller hvis medlemsstaten melder sig ud af Fællesskabet/EU.

I det omfang dokumenterne findes på dansk (til og med 1972), vil dette være noteret øverst på hvert dokument. Ellers vil der primært blive oversat fra fransk. Euratom-traktaten er her i tråden dog for størstedelens vedkommende oversat fra engelsk og i mindre grad fra fransk, idet den franske tekst er gnidret og ret utydeligt visuelt flere steder, hvorimod den engelske står mere klar. Jeg bruger stadig oversættelsesværktøjet Deepl Translator til arbejdet. Fra og med 1973 findes alle dokumenterne også autentisk på dansk.

Jeg er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på oversættelsen af Euratom-traktaten, og så snart jeg er færdig med det, er året 1957 klar til at blive lagt op. På grund af den samlede mængde tekst og fordi jeg skal bruge noget tid på også at indsætte fed skrift og kursiv, kommer det nok til at tage nogle dage at få det hele lagt op. Det vil tillige normalt blive betragtet som råberi, hvis man skriver længere stykker tekst med STORE bogstaver, men i traktaterne, forordningerne og direktiverne er der passager, hvor der skrives med stort, og det gengives trofast i de her tråde. Så det er ikke fordi jeg råber.

Rigtig god læselyst.

[Kim P. Nyberg]

15. februar 1957 (EFT 1957 A 8 side 105)

RESOLUTION vedrørende information af den offentlige mening om Fællesskabets og mere specifikt Den Fælles Forsamlings virksomhed

"Fællesforsamlingen,

overbevist om vigtigheden af objektivt at informere offentligheden om alle aspekter af Fællesskabets aktiviteter og om de politiske konsekvenser af denne aktivitet,

uden at se bort fra de bestræbelser, som den Høje Myndighed hidtil har gjort på dette område i det omfang, dets muligheder er,

i betragtning af, at Forsamlingen imidlertid har pligt til at vurdere de politiske konsekvenser af enhver aktivitet inden for rammerne af traktaten og til at informere offentligheden om disse politiske aspekter af problemerne ved at give sit eget arbejde og debattere al den omtale, den anser for nyttig;

1. opfordrer Den Høje Myndighed,

— yderligere at intensivere sin indsats på informationsområdet

— regelmæssigt at informere og høre Udvalget for Politiske Anliggender og Eksterne Forbindelser i Fællesskabet om de initiativer og aktioner, som den påtænker at iværksætte i denne sektor

— at medtage et særligt kapitel i årsberetningen om Fællesskabets aktiviteter, der vedrører information til den offentlige mening og forbindelserne med pressen;

2. spørger sit præsidium

— inden for sit sekretariat (afdelingen for undersøgelser og dokumentation) at stille en eller to specialiserede embedsmænd til ansvar for information, hvis opgave især vil være:

— sikre en effektiv formidling af Forsamlingens arbejde, beslutninger og resolutioner under og mellem dens samlinger

— at gøre den offentlige opinion opmærksom på initiativer og aktiviteter i dets udvalg og politiske grupper i tæt aftale med deres formand og sekretariater

— med alle passende midler at lette direkte kontakter mellem repræsentanter i Forsamlingen og pressen;

— sammen med Den Høje Myndighed at fastlægge de procedurer, der gør det muligt for disse embedsmænd, med henblik på at spare penge og ressourcer, så vidt muligt at bruge faciliteterne og tjenesterne i Den Høje Myndighed og at anmode om samarbejde mellem dens repræsentanter både i Luxembourg og i medlemsstaternes hovedstæder;

— i udkastet til 1957-1958 at angive de kreditter, der muliggør udførelsen af den ovenfor definerede mission.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A008%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. februar 1957 (EFT 1957 A 8 side 106)

RESOLUTION om de sociale aspekter af Den Høje Myndigheds memorandum om definitionen af "generelle mål".

"Den Fælles Forsamling,

1. som har noteret sig den rapport, der er fremlagt på vegne af Kommissionen for Sociale Anliggender om de sociale aspekter af definitionen af de generelle mål, samt Den Høje Myndigheds erklæringer om dens tilgang til de sociale perspektiver af de generelle mål;

2. der henviser til, at de sociale problemer skal løses bedst muligt ud fra de økonomiske muligheder, og at økonomisk ekspansion er grundlaget for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og skal føre til øget beskæftigelse og højere levestandard i medlemsstaterne;

3. konstaterer, at Den Høje Myndigheds memorandum om fastlæggelse af generelle mål ikke indeholder nogen sociale direktiver, men udelukkende beskæftiger sig med de økonomiske og tekniske muligheder i de kommende 20 år;

4. opfordrer Den Høje Myndighed til i samarbejde med det kompetente udvalg og på grundlag af den resolution, som Fællesforsamlingen vedtog på sit møde den 13. maj 1955, at udarbejde og forelægge den et memorandum om midlerne til at nå de sociale mål, der er fastsat i traktaten".

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A008%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. februar 1957 (EFT 1957 A 8 side 106-107)

RESOLUTION om de generelle målsætninger

"Den Fælles Forsamling,

er glad for at bemærke

at Den Høje Myndighed ved at fremlægge et detaljeret memorandum har ydet et yderligere bidrag til udarbejdelsen af de generelle mål i henhold til traktatens artikel 46;

anmoder Den Høje Myndighed om

at dette memorandum revideres og suppleres yderligere for at tage hensyn til rapporten fra Udvalget om Investeringer, Finansielle Spørgsmål og Udvikling af Produktionen samt til Forsamlingens generelle drøftelser.

mener

at de generelle mål må kunne styre investeringerne i kulminedrift og stålproduktion;

at de generelle mål, selv om de ikke fastsætter bindende regler for investeringer i de forskellige virksomheder, ikke desto mindre har til formål at påvirke udviklingen af de pågældende industrier i overensstemmelse med den opgave, der er pålagt Fællesskabet, og som bl.a. er defineret i traktatens artikel 2 ff; (se ordbog)

at de som følge af Den Høje Myndigheds prestige skal tages behørigt i betragtning af stål- og minevirksomhederne;

at vigtigheden af de generelle mål skal fremgå klart, når de offentliggøres,

beklager

at det på trods af Ministerrådets beslutning af 13. oktober 1953 ikke har været muligt at gøre tilstrækkelige fremskridt i retning af en harmonisering af medlemsstaternes økonomiske politik, en harmonisering, der er nødvendig for gennemførelsen af traktatens artikel 2 og 26, som alle medlemsstater er bundet af ved undertegnelsen af traktaten;

at det ikke har været muligt at skabe grundlaget for en generel energipolitik gennem et samarbejde mellem Den Høje Myndighed og medlemsstaternes regeringer;

at der derfor mangler visse elementer, som er nødvendige for en fuldt tilfredsstillende definition af de generelle mål;

bemærker

at fraværet af en koordineret energipolitik ikke fritager Den Høje Myndighed for forpligtelsen til at fastlægge retningslinjer for en kul- og stålpolitik;

opfordrer Den Høje Myndighed til

til hurtigt at afslutte det igangværende arbejde med principperne for kulpolitikken, som den allerede havde udarbejdet et memorandum om i februar 1955;

at angive de midler, der skal anvendes for at nå de opstillede mål, og navnlig at fastlægge en kul- og stålpolitik så hurtigt som muligt;

at udarbejde og forelægge Fællesforsamlingen bl.a. et investeringsprogram, udarbejdet i forståelse med regeringerne og virksomhederne, med henblik på at skabe de nødvendige grubeanlæg i forbindelse med disse mål, forslag til finansiering af disse investeringer, konkrete forslag til fremskyndet gennemførelse af midlerne til at opnå maksimale besparelser på kul, koks og skrot, samt et program for sociale foranstaltninger, der skal sikre den nødvendige arbejdskraft til den planlagte kulproduktion."

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A008%3ATOC

Ordbog: I juridisk litteratur støder man ofte på, at der kan være henvist til en paragraf eller juridisk artikel, efterfulgt af enten bogstavet f eller ff. Et enkelt f betyder ”følgende” i forståelsen den næste artikel eller paragraf, mens ff betyder ”flere følgende”, det vil sige to eller flere artikler eller paragraffer, der ligger umiddelbart efter den nævnte artikel eller paragraf.

[Kim P. Nyberg]

21. februar 1957 (EFT 1957 A 8 side 110)

DOMSTOLENS PROCESREGLEMENT

for tvister som omhandlet i artikel 58 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber

DOMSTOLEN,

under henvisning til artikel 44 i protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol;

under henvisning til artikel 58 i vedtægten for tjenestemænd i Det Europæiske Fællesskab;

vedtager nærværende procesreglement for tvister som omhandlet i artikel 58 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

Artikel 1

Bestemmelserne i Domstolens procesreglement, tillægsreglerne og reglerne om sagsomkostninger finder anvendelse på den i artikel 58 i vedtægten for tjenestemænd i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab omhandlede appelprocedure, dog med forbehold af følgende bestemmelser.

Artikel 2

Klagen skal indgives inden for en frist på to måneder. Denne frist løber fra den dato, hvor Kommissionens kompetente myndighed meddeler den pågældende sin afgørelse, og, hvis denne institution undlader at handle, fra udløbet af en frist på to måneder efter den pågældende persons indgivelse af klagen til institutionen.

Artikel 3

Artikel 37, stk. 2, i Domstolens procesreglement finder ikke anvendelse på de områder, der er omfattet af dette reglement.

Artikel 4

Artikel 60 og 61 i procesreglementet og reglerne om sagsomkostninger finder anvendelse med forbehold af følgende bestemmelser:

Omkostninger afholdt af den sagsøgte institution skal altid afholdes af denne, undtagen i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 5 i retsafgiftsforordningen.

Hvis den anmodende institution får delvist medhold, afgør Domstolen i sin dom, i hvilket omfang den sagsøgte institution skal bære dens omkostninger.

Omkostninger, som den ansatte, der har fremsat anmodningen, har afholdt ved at lade sig repræsentere af mere end én advokat samtidig, kan kun kræves erstattet, hvis den ansatte godtgør, at han var nødsaget hertil på grund af usædvanlige omstændigheder.

Artikel 5

Beløb, som Domstolen i medfør af artikel 62 i sit procesreglement har udbetalt til en befuldmægtiget, der har fået bevilget retshjælp, og som ikke har fået medhold, kan inddrives af Justitskontoret ved afgørelse truffet af afdelingen, hvis den pågældende befuldmægtigede er i stand til at betale dem. Hvis den befuldmægtigede kun har fået delvist afslag, kan Justitskontoret inddrive beløbet i det omfang, det fastsættes af afdelingen.

Den institution, der helt har tabt sagen mod en ansat, der er berettiget til retshjælp, pålægges i dommen at godtgøre Domstolen de af denne udbetalte omkostninger. Hvis institutionen kun har fået delvist medhold, pålægges den at tilbagebetale de nævnte omkostninger i det omfang, det fastsættes af Domstolen.

Artikel 6

Denne forordning offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende på de fire officielle sprog.

Attesteret i Luxembourg, 21. februar 1957.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A008%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

11. marts 1957 (EFT 1957 A 9 side 117)

DOMSÅR 1957

Valg af formænd og sammensætning af afdelinger

Domstolen valgte på sit møde den 11. marts 1957 for retsåret 1957:

Formand for Første Afdeling: Dommer Ch. L. Hammes;

Formand for Andet Afdeling: Dommer P. J. S. Serrarens.

Såfremt retspræsidenten ikke er i stand til at handle, varetages formandskabet i henhold til retsreglementet af afdelingernes formænd i ovennævnte rækkefølge.

Retten sammensatte afdelingerne som følger:

Første Afdeling: hr. Ch. L. Hammes, formand,
Hr. J. Rueff og A. van Klefïens, dommere,

Anden Afdeling: hr. P. J. S. Serrarens, formand,
Hr. O. Riese og L. Delvaux, dommere.

Domstolen har udpeget som generaladvokat for retsåret 1957:

til Første Afdeling: hr. K. Roemer,

til Anden Afdeling: hr. M. Lagrange.

Formand
Massimo PILOTTI

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A009%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

Aftale om fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLANDS PRÆSIDENT, DEN FRANSKE REPUBLIKS PRÆSIDENT, DEN ITALIENSKE REPUBLIKS PRÆSIDENT, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

SOM ER BESLUTTET PÅ at begrænse antallet af institutioner, der skal varetage tilsvarende funktioner inden for rammerne af de Europæiske Fællesskaber, som de har oprettet

HAR BESLUTTET at oprette visse institutioner, der er fælles for disse Fællesskaber, og har med henblik herpå udpeget følgende befuldmægtigede som deres befuldmægtigede

Hans Majestæt Kongen af Belgien:
Paul-Henri Spaak, minister for udenrigsanliggender,
Baron J. Ch. Snoy et d'Oppuers, generalsekretær i økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;

Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland:
Dr. Konrad Adenauer, forbundskansler,
Professor Dr. Walter Hallstein, statssekretær i det føderale udenrigsministerium;

Præsidenten for Den Franske Republik:
Christian Pineau, udenrigsminister,
Maurice Faure, statssekretær for udenrigsanliggender;

Præsidenten for Den Italienske Republik:
Antonio Segni, premierminister,
Professor Gaetano Martino, udenrigsminister;

Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxembourg:
Joseph Bech, statssekretær, udenrigsminister,
Lambert Schaus, ambassadør, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:
Joseph Luns, udenrigsminister,
J. Linthorst Homan, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;

SOM, efter at have udvekslet deres fulde beføjelser, er fundet i god og behørig form

AFTALE følgende:

Afsnit I

Forsamlingen

Artikel 1

De beføjelser og den kompetence, der er tillagt Forsamlingen ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de betingelser, der er fastsat i disse traktater, af en enkelt Forsamling, hvis sammensætning og udnævnelse af medlemmer reguleres af artikel 138 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 108 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 2

1. Den i artikel 1 omhandlede Fælles Forsamling træder ved sin tiltrædelse i stedet for den Fælles Forsamling, der er omhandlet i artikel 21 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Den udøver de beføjelser og det ansvar, der er tillagt Den Paritetiske Forsamling ved nævnte traktat, i overensstemmelse med dennes bestemmelser.

2. Artikel 21 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ophæves derfor, når Den Fælles Forsamling, der er omhandlet i artikel 1, bliver operationel, og erstattes af følgende bestemmelser:

"Artikel 21

1. Forsamlingen består af repræsentanter, der udpeges af parlamenterne af deres midte efter en af hver medlemsstat fastsat fremgangsmåde.

2. Antallet af disse repræsentanter fastsættes som følger:

Tyskland 36
Belgien 14
Frankrig 36
Italien 36
Luxembourg 6
Holland 14

3. Forsamlingen udarbejder forslag til almindelige direkte valg i overensstemmelse med en ensartet procedure i alle medlemsstater.

Rådet vedtager med enstemmighed de relevante bestemmelser og anbefaler dem til medlemsstaterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser."

Afsnit II

Domstolen

Artikel 3

De beføjelser, der er tillagt Domstolen ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de i disse traktater fastsatte betingelser af en fælles Domstol, hvis sammensætning og udnævnelse af dens medlemmer reguleres af artikel 165-167 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af artikel 137-139 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 4

1. Den i artikel 3 omhandlede fælles Domstol træder ved sin tiltrædelse i stedet for den Domstol, der er omhandlet i artikel 32 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Den udøver den kompetence, der er tillagt Domstolen ved nævnte traktat, i overensstemmelse med bestemmelserne heri.

Præsidenten for den fælles Domstol, der er omhandlet i artikel 3, udøver de beføjelser, som traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab tillægger præsidenten for den deri omhandlede Domstol.

2. Når den i artikel 3 omhandlede fælles Domstol påbegynder sit arbejde

a) ophæves artikel 32 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab derfor og erstattes af følgende bestemmelser:

"Artikel 32

Domstolen består af syv dommere.

Domstolen sættes i plenum. Den kan dog af sin midte oprette afdelinger med tre eller fem dommere til at udføre visse forberedende opgaver eller til at behandle og afgøre visse grupper af sager i overensstemmelse med særlige regler.

Domstolen sættes i plenum i alle sager, der indbringes for den på begæring af en medlemsstat eller af en af Fællesskabets institutioner; det samme gælder præjudicielle spørgsmål, der forelægges den i medfør af artikel 41.

Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere og foretage de nødvendige tilpasninger af stk. 2 og 3 og af artikel 32 B, stk. 2."

"Artikel 32a

Domstolen bistås af to generaladvokater.

Generaladvokaten skal i fuld upartiskhed og uafhængighed fremsætte begrundede forslag til afgørelse i offentlige retsmøder i sager, der indbringes for Domstolen, med henblik på at bistå Domstolen i udførelsen af dens opgaver som defineret i artikel 31.

Efter anmodning fra Domstolen kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af generaladvokater og foretage de nødvendige tilpasninger af artikel 32b, stk. 3."

"Artikel 32b

Dommerne og generaladvokaterne vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt; de udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.

Hvert tredje år sker der en delvis udskiftning af dommerne. De består skiftevis af tre og fire dommere. De tre dommere, der skal udskiftes ved udgangen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.

Generaladvokaterne udskiftes delvist hvert tredje år. Generaladvokaten, hvis stilling skal besættes i slutningen af de første tre år, vælges ved lodtrækning.

Dommere og generaladvokater, der går på pension, kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte Domstolens præsident for en periode på tre år. Genvalg er tilladt."

"Artikel 32c

Domstolen udnævner sin justitssekretær og fastsætter dennes stilling."

b) Bestemmelserne i protokollen vedrørende statutten for Domstolen, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, ophæves derfor i det omfang, de er i modstrid med artikel 32-32c i nævnte traktat.

Afsnit III

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Artikel 5

1. De funktioner, der er tillagt Det Økonomiske og Sociale Udvalg ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, udøves på de i disse traktater fastsatte betingelser af et enkelt økonomisk og socialt udvalg, hvis sammensætning og udnævnelse af dets medlemmer er reguleret i artikel 194 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 166 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

2. Det i stk. 1 nævnte fælles Økonomiske og Sociale Udvalg skal bestå af en faglig sektion og kan omfatte kompetente underudvalg for de områder eller spørgsmål, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

3. Artikel 193 og 197 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab finder anvendelse på det i stk. 1 omhandlede fælles Økonomiske og Sociale Udvalg.

Afsnit IV

Finansieringen af disse institutioner

Artikel 6

De administrative udgifter ved Den Fælles Forsamling, den fælles Domstol og det fælles Økonomiske og Sociale Udvalg deles ligeligt mellem de berørte Fællesskaber.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter fælles overenskomst mellem de kompetente myndigheder i hvert Fællesskab.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 7

Denne aftale skal ratificeres af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.

Denne aftale træder i kraft samtidig med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 8

Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne hos Den Italienske Republiks regering, som fremsender en bekræftet genpart til hver af regeringerne i de øvrige signatarstater.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P. H. Spaak
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Adenauer
Hallstein
Pineau
M. Faure
Antonio Segni
Gaetano Martino
Bech
Lambert Schaus
J. Luns
J. Linthorst Homan

Link til det originale dokument ligger i bunden af dokumentet med overskriften "Erklæringer", 2 kommentarer herunder.

[Kim P. Nyberg]

REGERINGSKONFERENCEN OM DET FÆLLES MARKED OG EURATOM

Slutakt

REGERINGSKONFERENCEN OM DET FÆLLES MARKED OG EURATOM, der blev oprettet i Venedig den 29. maj 1956 af udenrigsministrene fra Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, fortsatte sit arbejde i Bruxelles og mødtes til slut i Rom den 25. marts 1957, HAR VEDTAGET FØLGENDE TEKSTER:

I.

1. TRAKTAT OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB MED TILHØRENDE BILAG,

2. PROTOKOL OM VEDTÆGTERNE FOR DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK,

3. PROTOKOL OM DEN INTERNE TYSKE HANDEL OG BESLÆGTEDE ANLIGGENDER,

4. PROTOKOL OM VISSE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRANKRIG,

5. PROTOKOL OM ITALIEN,

6. PROTOKOL OM STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

7. PROTOKOL OM VARER FRA VISSE OPRINDELSES- OG HERKOMSTLANDE, DER ER OMFATTET AF SÆRLIGE ORDNINGER FOR INDFØRSEL I ET MEDLEMSLAND,

8. PROTOKOL OM ORDNINGEN FOR PRODUKTER, DER HENHØRER UNDER DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKABS KOMPETENCE, FOR SÅ VIDT ANGÅR ALGERIET OG DEN FRANSKE REPUBLIKS OVERSØISKE DEPARTEMENTER,

9. PROTOKOL OM MINERALOLIER OG VISSE OLIEPRODUKTER,

10. PROTOKOL OM ANVENDELSE AF TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB PÅ DE IKKE-EUROPÆISKE DELE AF KONGERIGET NEDERLANDENE,

11. GENNEMFØRELSESAFTALE OM DE OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS ASSOCIERING MED FÆLLESSKABET MED TILHØRENDE BILAG,

12. PROTOKOL OM TOLDKONTINGENTET FOR INDFØRSEL AF BANANER,

13. PROTOKOL OM TOLDKONTINGENT FOR INDFØRSEL AF IKKE-RISTET KAFFE.

II.

1. TRAKTAT OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB MED TILHØRENDE BILAG,

2. PROTOKOL OM ANVENDELSE AF TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DE IKKE-EUROPÆISKE DELE AF KONGERIGET NEDERLANDENE.

III.

AFTALE OM FÆLLES INSTITUTIONER FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER.

Samtidig med undertegnelsen af disse tekster vedtog konferencen de erklæringer, der er anført nedenfor og knyttet som bilag til denne akt:

1. FÆLLESERKLÆRING OM SAMARBEJDE MED INTERNATIONALE ORGANISATIONERS MEDLEMSSTATER,

2. FÆLLESERKLÆRING OM BERLIN

3. HENSIGTSERKLÆRING MED HENBLIK PÅ ASSOCIERING AF DE UAFHÆNGIGE LANDE I FRANC-ZONEN MED DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

4. HENSIGTSERKLÆRING MED HENBLIK PÅ KONGERIGET LIBYENS ASSOCIERING MED DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

5. AFTALEMEMORANDUM VEDRØRENDE TILLIDSTERRITORIET SOMALILAND, DER I ØJEBLIKKET ADMINISTRERES AF DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

6. HENSIGTSERKLÆRING MED HENBLIK PÅ SURINAMS OG DE NEDERLANDSKE ANTILLERS ASSOCIERING MED DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB.

Konferencen noterede sig også nedenstående erklæringer, der er knyttet som bilag til denne akt:

1. ERKLÆRING FRA REGERINGEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND OM DEFINITIONEN AF BEGREBET "TYSK STATSBORGER",

2. ERKLÆRING FRA FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLANDS REGERING OM ANVENDELSEN AF TRAKTATERNE PÅ BERLIN,

3. ERKLÆRING FRA DEN FRANSKE REPUBLIKS REGERING OM PATENTANSØGNINGER FOR VIDEN, DER ER KLASSIFICERET AF FORSVARSMÆSSIGE ÅRSAGER.

Endelig besluttede konferencen på et senere tidspunkt at udarbejde

1. PROTOKOLLEN OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS DOMSTOL,

2. PROTOKOLLEN OM PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

3. PROTOKOLLEN OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKABS DOMSTOL,

4. PROTOKOLLEN VEDRØRENDE PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB.

Protokol nr. 1 og 2 knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, og protokol nr. 3 og 4 knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne slutakt.

UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P. H. Spaak
Adenauer
Pineau
Antonio Segni
Bech
J. Luns
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Hallstein
M. Faure
Gaetano Martino
Lambert Schaus
J. Linthorst Homan

Link til det originale dokument ligger i bunden af næste kommentar

[Kim P. Nyberg]

Erklæringer

1. Fælles erklæring om samarbejde med medlemslandene i internationale organisationer

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE

SOM HENVISER TIL undertegnelsen af traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,

I BEVIDSTHED OM det ansvar, de påtager sig for Europas fremtid ved at forene deres markeder, tilnærme deres økonomier til hinanden og fastlægge principperne for og enkelthederne i en fælles politik på dette område,

SOM ERKENDER, at oprettelsen af en toldunion og et tæt samarbejde om fredelig udvikling af kerneenergi bør bidrage effektivt til økonomisk og social fremgang og velstand i deres egne og andre lande,

SOM ØNSKER at sætte disse lande i stand til at få del i de muligheder for ekspansion, som derved åbnes

ERKLÆRER DERES VILJE til snarest muligt efter disse traktaters ikrafttræden at indgå aftaler med andre lande, navnlig inden for rammerne af de internationale organisationer, som de er medlemmer af, med henblik på at nå disse mål af fælles interesse og sikre en harmonisk udvikling af samhandelen som helhed.

2. Fælles erklæring vedrørende Berlin

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE

I BETRAGTNING AF Berlins særlige situation og behovet for dens støtte fra den frie verden,

SOM ØNSKER at genbekræfte deres tilknytning til Berlins befolkning

VIL TILBYDE FÆLLESSKABET DERES GODE TJENESTER for at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette Berlins økonomiske og sociale situation, for at fremme dens udvikling og for at sikre dens økonomiske stabilitet.

3. Hensigtserklæring med henblik på associering af de uafhængige lande i Franc-zonen med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE

SOM TAGER HENSYN TIL de økonomiske, finansielle og monetære aftaler og konventioner, der er indgået mellem Frankrig og de andre uafhængige lande i Franc-zonen,

SOM ØNSKER at opretholde og udvikle de traditionelle handelsstrømme mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs medlemsstater og disse uafhængige lande og at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i disse lande

ERKLÆRER SIG rede til snarest muligt efter denne traktats ikrafttræden at foreslå, at disse lande indleder forhandlinger om indgåelse af økonomiske associeringsaftaler med Fællesskabet.

4. Hensigtserklæring med henblik på Kongeriget Libyens associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE

SOM TAGER HENSYN TIL de økonomiske forbindelser mellem Italien og Kongeriget Libyen,

SOM ØNSKER at opretholde og udvide de traditionelle handelsstrømme mellem Fællesskabets medlemsstater og Kongeriget Libyen og at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i Libyen

ERKLÆRER SIG rede til snarest muligt efter denne traktats ikrafttræden at foreslå Kongeriget Libyen at indlede forhandlinger om indgåelse af økonomiske associeringsaftaler med Fællesskabet.

5. Hensigtserklæring om Somalilands tillidsterritorium, der i øjeblikket administreres af Den Italienske Republik

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE

SOM ER BESLUTTET PÅ ved undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab nøjagtigt at fastlægge rækkevidden af denne traktats artikel 131 og 227 i betragtning af, at den italienske administration i dette område i henhold til artikel 24 i aftalen om Somaliland Trust Territory skal ophøre den 2. december 1960

ER BLEVET ENIGE OM at forbeholde de myndigheder, der er ansvarlige for Somalilands eksterne forbindelser efter denne dato, muligheden for at bekræfte dette territoriums associering med Fællesskabet, og er rede til at foreslå disse myndigheder, hvis det er relevant, at indlede forhandlinger om indgåelse af økonomiske associeringsaftaler med Fællesskabet.

6. Hensigtserklæring med henblik på Surinams og De Nederlandske Antillers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE

SOM TAGER HENSYN TIL de tætte bånd, der forener de forskellige dele af Kongeriget Nederlandene,

SOM ØNSKER at opretholde og udvikle de traditionelle handelsstrømme mellem medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og Surinam og De Nederlandske Antiller på den anden side og at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i disse lande

ERKLÆRER, at de er rede til efter anmodning fra Kongeriget Nederlandene at indlede forhandlinger om indgåelse af aftaler om Surinams og De Nederlandske Antillers økonomiske associering med Fællesskabet så hurtigt som muligt efter denne traktats ikrafttræden.

1. Erklæring
fra Forbundsrepublikken Tysklands regering om definitionen af begrebet "tysk statsborger"

I forbindelse med undertegnelsen af traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab afgiver Forbundsrepublikken Tysklands regering følgende erklæring:

"Alle tyskere i henhold til grundloven for Forbundsrepublikken Tyskland anses for at være statsborgere i Forbundsrepublikken Tyskland."

2. Erklæring
fra Forbundsrepublikken Tysklands regering om gyldigheden af Berlin-traktaterne

Forbundsrepublikken Tysklands regering forbeholder sig ret til i forbindelse med deponeringen af ratifikationsinstrumenterne at erklære, at traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab også gælder for delstaten Berlin.

3. Erklæring
fra Den Franske Republiks regering om patentansøgninger vedrørende viden, der er klassificeret af forsvarsmæssige grunde

Den Franske Republiks regering -

som henviser til artikel 17 og artikel 25, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

erklærer sig rede til at træffe administrative foranstaltninger og til at foreslå det franske parlament de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at patentansøgninger, der har til formål at beskytte hemmelig viden, så snart denne traktat træder i kraft, imødekommes i overensstemmelse med den normale procedure med et midlertidigt forbud mod offentliggørelse.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 11957K/TXT

[Kim P. Nyberg]

Min kommentar:

Vi bliver ved den 25. marts 1957. Nu skal vi nemlig til det spændende øjeblik, hvor de to nye traktater bliver vedtaget. Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at et af bilagene til begge de to nye traktater, er statutten til Domstolen. Men da de er fuldstændig ens, er den kun medtaget i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten).

De to traktater kaldes samlet for Rom-traktaterne, da de blev vedtaget og underskrevet i Rom. Den første af de to traktater, jeg lægger op, er EØF-traktaten og bagefter følger traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten). Begge traktater gælder stadig den dag i dag.

Jeg gjorde i øvrigt en observation under oversættelsesarbejdet. I begge traktater nævnes ofte udtrykket "og andre ansatte" i det oversættelsesprogram, jeg bruger. I både de autentiske franske tekster og i den autentiske engelske version står ordet "servant", det vil sige tjener. Om det er fordi at disse personer ikke skal gå hen at få nykker, skal jeg lade være usagt, men det er åbenbart forfatterne af de originale tekster magtpåliggende at fortælle embedsmændene og kontorfolkene, at deres opgave skal være at tjene og betjene befolkningen i medlemsstaterne.

Og som jeg skrev i indledningen til året, træder de to nye traktater i kraft 1. januar 1958. Lad os komme i gang.

[Kim P. Nyberg]

EØF-traktaten (oversat fra tysk)

Indhold

Slutakten

Erklæringer

1. Fælleserklæring om samarbejde med medlemslandene i internationale organisationer

2. Fælleserklæring om Berlin

3. Hensigtserklæring med henblik på associering af de uafhængige lande i Franc-zonen med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

4. Hensigtserklæring med henblik på Kongeriget Libyens associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

5. Hensigtserklæring vedrørende Somalilands forvaltningsområde, som i øjeblikket administreres af Den Italienske Republik.

6. Hensigtserklæring med henblik på Surinams og De Nederlandske Antillers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

1. Erklæring fra Forbundsrepublikken Tysklands regering om definitionen af udtrykket "tysk statsborger"

2. Erklæring fra Forbundsrepublikken Tysklands regering om anvendelsen af traktaterne på Berlin.

3. Erklæring fra Den Franske Republiks regering om patentansøgninger vedrørende viden, der er klassificeret af forsvarsmæssige grunde.

TRAKTAT OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

FØRSTE DEL Principperne

ANDEN DEL Fællesskabets politikker

AFSNIT I De frie varebevægelser

Kapitel 1 Toldunionen

Første afdeling Afskaffelse af told mellem medlemsstaterne

Anden afdeling Indførelse af den fælles toldtarif

Kapitel 2 Afskaffelse af kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne

AFSNIT II Landbrug

AFSNIT III Fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital

Kapitel 1 Arbejdskraft

Kapitel 2 Etableringsretten

Kapitel 3 Tjenesteydelser

Kapitel 4 Kapitalbevægelser

AFSNIT IV Transport

TREDJE DEL Fællesskabets politik

AFSNIT I Fælles regler

Kapitel 1 Konkurrenceregler

Første afdeling Regler for virksomheder

Anden afdeling Dumping

Tredje afdeling Statsstøtte

Kapitel 2 Skatteregler

Kapitel 3 Tilnærmelse af lovgivning

AFSNIT II Økonomisk politik

Kapitel 1 Økonomisk politik

Kapitel 2 Betalingsbalance

Kapitel 3 Handelspolitik

AFSNIT III Socialpolitik

Kapitel 1 Den sociale lovgivning

Kapitel 2 Den Europæiske Socialfond

AFSNIT IV Den Europæiske Investeringsbank

FJERDE DEL Associeringen af de oversøiske lande og territorier

FEMTE DEL Fællesskabets institutioner

AFSNIT I Bestemmelser vedrørende institutionerne

Kapitel 1 Institutionerne

Første afdeling Forsamlingen

Anden afdeling Rådet

Tredje afdeling Kommissionen

Fjerde afdeling Domstolen

Kapitel 2 Fælles bestemmelser for flere institutioner

Kapitel 3 Det Økonomiske og Sociale Udvalg

AFSNIT II Finansielle bestemmelser

SJETTE DEL Almindelige og afsluttende bestemmelser

Oprettelse af institutionerne

Afsluttende bestemmelser

BILAG

Bilag I (dette bilag er ikke medtaget i denne tidslinje af tekniske årsager)

Liste A Liste over toldpositioner, for hvilke den i kolonne 3 nævnte told skal tages i betragtning ved beregningen af det simple gennemsnit

Liste B Liste over toldpositioner, for hvilke toldsatsen i den fælles toldtarif ikke må overstige 3 %.

Liste C Liste over toldpositioner, for hvilke toldsatsen i den fælles toldtarif ikke må overstige 10

Liste D Liste over toldpositioner, for hvilke tolden i den fælles toldtarif ikke må overstige 15 %.

Liste E Liste over toldpositioner, for hvilke tolden i den fælles toldtarif ikke må overstige 25 %

Liste F Liste over toldpositioner, for hvilke tolden i den fælles toldtarif er fastsat ved gensidig aftale

Liste G Liste over toldpositioner, for hvilke toldsatsen i den fælles toldtarif skal forhandles mellem medlemsstaterne.

Bilag II Liste vedrørende artikel 38 i denne traktat (dette bilag er ikke medtaget i denne tidslinje af tekniske årsager)

Bilag III Liste over usynlige transaktioner som omhandlet i artikel 106 i denne traktat

Bilag IV Oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i fjerde del af denne traktat finder anvendelse

Protokol om vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank

Protokol om handel mellem Tyskland og beslægtede anliggender

Protokol om visse bestemmelser vedrørende Frankrig

Protokol om Italien

Protokol om Storhertugdømmet Luxembourg

Protokol om varer med oprindelse i og hidrørende fra bestemte lande, som nyder særbehandling ved indførsel i en medlemsstat

Protokol om ordningen for produkter, der henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs kompetence, for så vidt angår Algeriet og Den Franske Republiks oversøiske departementer

Protokol om mineralolier og visse olieprodukter

Protokol om anvendelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på de ikke-europæiske dele af Kongeriget Nederlandene

Gennemførelsesaftale om de oversøiske landes og territoriers associering med Fællesskabet

Bilag A, der henvises til i aftalens artikel 1

Bilag B, der henvises til i aftalens artikel 3

Protokol om toldkontingentet for indførsel af bananer

Protokol om toldkontingent for indførsel af ikke-ristet kaffe

AFTALE OM FÆLLES INSTITUTIONER FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Afdeling I Forsamlingen

Afdeling II Domstolen

Afdeling III Det Økonomiske og Sociale Udvalg

Afdeling IV Finansieringen af disse institutioner

Afsluttende bestemmelser

PROTOKOL OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS DOMSTOL

AFSNIT 1 Dommerne og generaladvokaterne

AFSNIT II Organisation

AFSNIT III Procedure

PROTOKOL VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

KAPITEL 1 Fællesskabets ejendom, faste ejendom, aktiver og transaktioner
Fællesskab

KAPITEL 2 Kommunikation og identitetsdokumenter

KAPITEL 3 Forsamlingens medlemmer

KAPITEL 4 Repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i arbejdet i Fællesskabets institutioner

KAPITEL 5 Tjenestemænd og øvrige ansatte i Fællesskabet

KAPITEL 6 Privilegier og immuniteter for repræsentationerne ved Fællesskabet

KAPITEL 7 Almindelige bestemmelser

REGERINGSKONFERENCEN OM DET FÆLLES MARKED OG EURATOM

Slutakt

REGERINGSKONFERENCEN OM DET FÆLLES MARKED OG EURATOM, der blev oprettet i Venedig den 29. maj 1956 af udenrigsministrene fra Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, fortsatte sit arbejde i Bruxelles og mødtes til slut i Rom den 25. marts 1957, HAR VEDTAGET FØLGENDE TEKSTER:

I.

1. TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB OG BILAGENE HERTIL,

2. PROTOKOL OM VEDTÆGTERNE FOR DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK,

3. PROTOKOL OM DEN INTERNE TYSKE HANDEL OG BESLÆGTEDE ANLIGGENDER,

4. PROTOKOL OM VISSE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRANKRIG,

5. PROTOKOL VEDRØRENDE ITALIEN

6. PROTOKOL VEDRØRENDE STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

7. PROTOKOL OM VARER FRA VISSE OPRINDELSES- OG HERKOMSTLANDE, DER ER OMFATTET AF SÆRLIGE ORDNINGER FOR IMPORT TIL ET MEDLEMSLAND,

8. PROTOKOL OM DEN ORDNING, DER SKAL GÆLDE FOR PRODUKTER, SOM HENHØRER UNDER DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKABS KOMPETENCE, FOR SÅ VIDT ANGÅR ALGERIET OG DEN FRANSKE REPUBLIKS OVERSØISKE DEPARTEMENTER,

9. PROTOKOL OM MINERALOLIER OG VISSE OLIEPRODUKTER,

10. PROTOKOL OM ANVENDELSE AF TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB PÅ DE IKKE-EUROPÆISKE DELE AF KONGERIGET NEDERLANDENE,

11. GENNEMFØRELSESAFTALE OM DE OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS ASSOCIERING MED FÆLLESSKABET MED TILHØRENDE BILAG,

12. PROTOKOL OM TOLDKONTINGENTET FOR INDFØRSEL AF BANANER,

13. PROTOKOL OM TOLDKONTINGENT FOR INDFØRSEL AF IKKE-RISTET KAFFE.

II.

1. TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB OG BILAGENE HERTIL,

2. PROTOKOL OM ANVENDELSE AF TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DE IKKE-EUROPÆISKE DELE AF KONGERIGET NEDERLANDENE.

III.

AFTALE OM FÆLLES INSTITUTIONER FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER.

Samtidig med undertegnelsen af disse tekster vedtog konferencen de erklæringer, der er anført nedenfor og knyttet som bilag til denne akt:

1. FÆLLESERKLÆRING OM SAMARBEJDE MED INTERNATIONALE ORGANISATIONERS MEDLEMSSTATER,

2. FÆLLESERKLÆRING VEDRØRENDE BERLIN

3. HENSIGTSERKLÆRING MED HENBLIK PÅ ASSOCIERING AF DE UAFHÆNGIGE LANDE I FRANC-ZONEN MED DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

4. HENSIGTSERKLÆRING MED HENBLIK PÅ KONGERIGET LIBYENS ASSOCIERING MED DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

5. HENSIGTSERKLÆRING VEDRØRENDE TILLIDSTERRITORIET SOMALILAND, DER I ØJEBLIKKET ADMINISTRERES AF DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

6. HENSIGTSERKLÆRING MED HENBLIK PÅ ASSOCIERING AF SURINAM OG DE NEDERLANDSKE ANTILLER MED DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

Konferencen noterede sig også de erklæringer, der er anført nedenfor og knyttet som bilag til denne akt:

1. ERKLÆRING FRA FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLANDS REGERING OM DEFINITIONEN AF BEGREBET "TYSK STATSBORGER",

2. ERKLÆRING FRA REGERINGEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND OM ANVENDELSEN AF TRAKTATERNE PÅ BERLIN,

3. ERKLÆRING FRA DEN FRANSKE REPUBLIKS REGERING OM PATENTANSØGNINGER FOR VIDEN, DER ER KLASSIFICERET AF FORSVARSMÆSSIGE ÅRSAGER.

Endelig besluttede konferencen at uddybe på et senere tidspunkt:

1. PROTOKOLLEN OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS DOMSTOL,

2. PROTOKOLLEN OM PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

3. PROTOKOLLEN OM STATUTTEN FOR DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKABS DOMSTOL,

4. PROTOKOLLEN VEDRØRENDE PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB.

Protokol nr. 1 og 2 knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab, og protokol 3 og 4 knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne slutakt.

UDFÆRDIGET i Rom den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.

P. H. Spaak
Adenauer
Pineau
Antonio Segni
Bech
J. Luns
J. Ch. Snoy et d'Oppuers
Hallstein
M. Faure
Gaetano Martino
Lambert Schaus
J. Linthorst Homan

Erklæringer

1. Fælleserklæring om samarbejde med medlemslandene i internationale organisationer

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE -

SOM HENVISER TIL undertegnelsen af traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab,

I BEVIDSTHED OM det ansvar, de påtager sig for Europas fremtid ved at forene deres markeder, tilnærme deres økonomier til hinanden og fastlægge principperne for og enkelthederne i en fælles politik på dette område,

SOM ERKENDER, at oprettelsen af en toldunion og et snævert samarbejde om fredelig udvikling af kerneenergi bør bidrage effektivt til økonomisk og social fremgang og velstand i deres egne og andre lande,

SOM ØNSKER at gøre det muligt for disse lande at få del i de muligheder for ekspansion, som derved åbnes -

ERKLÆRER DERES VILJE til snarest muligt efter disse traktaters ikrafttræden at indgå aftaler med andre lande, navnlig inden for rammerne af de internationale organisationer, som de er medlemmer af, med henblik på at nå disse mål af fælles interesse og sikre en harmonisk udvikling af samhandelen som helhed.

2. Fælles erklæring vedrørende Berlin

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE -

I BETRAGTNING AF Berlins særlige situation og behovet for dens støtte fra den frie verden,

SOM ØNSKER at genbekræfte deres tilknytning til Berlins befolkning -

VIL TILBYDE FÆLLESSKABET DERES GODE TJENESTER for at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette Berlins økonomiske og sociale situation, for at fremme dens udvikling og for at sikre dens økonomiske stabilitet.

3. Hensigtserklæring med henblik på associering af de uafhængige lande i Franc-zonen med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE -

SOM TAGER HENSYN TIL de økonomiske, finansielle og monetære aftaler og konventioner, der er indgået mellem Frankrig og de andre uafhængige lande i Franc-zonen,

SOM ØNSKER at opretholde og udvide de traditionelle handelsstrømme mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs medlemsstater og disse uafhængige lande og at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i disse lande -

ERKLÆRER SIG rede til snarest muligt efter denne traktats ikrafttræden at foreslå, at disse lande indleder forhandlinger om indgåelse af økonomiske associeringsaftaler med Fællesskabet.

4. Hensigtserklæring med henblik på Kongeriget Libyens associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE -

SOM TAGER HENSYN TIL de økonomiske forbindelser mellem Italien og Kongeriget Libyen,

SOM ØNSKER at opretholde og udvide de traditionelle handelsstrømme mellem Fællesskabets medlemsstater og Kongeriget Libyen og at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i Libyen -

ERKLÆRER SIG rede til snarest muligt efter denne traktats ikrafttræden at foreslå Kongeriget Libyen at indlede forhandlinger om indgåelse af økonomiske associeringsaftaler med Fællesskabet.

5) Hensigtserklæring om Somaliland Trust Territory, der i øjeblikket administreres af Den Italienske Republik

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE -

SOM ER BESLUTTET PÅ ved undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab nøjagtigt at fastlægge rækkevidden af denne traktats artikel 131 og 227 i betragtning af, at den italienske administration i dette område i henhold til artikel 24 i aftalen om Somaliland Trust Territory skal ophøre den 2. december 1960 -

ER BLEVET ENIGE OM at forbeholde de myndigheder, der er ansvarlige for Somalilands eksterne forbindelser efter denne dato, muligheden for at bekræfte dette territoriums associering med Fællesskabet, og er rede til at foreslå disse myndigheder, hvis det er relevant, at indlede forhandlinger om indgåelse af økonomiske associeringsaftaler med Fællesskabet.

6. Hensigtserklæring med henblik på Surinams og De Nederlandske Antillers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

REGERINGERNE FOR KONGERIGET BELGIEN, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN FRANSKE REPUBLIK, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG OG KONGERIGET NEDERLANDENE -

SOM TAGER HENSYN TIL de tætte bånd, der forener de forskellige dele af Kongeriget Nederlandene,

SOM ØNSKER at opretholde og udvikle de traditionelle handelsstrømme mellem medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og Surinam og De Nederlandske Antiller på den anden side og at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i disse lande -

ERKLÆRER, at de er rede til efter anmodning fra Kongeriget Nederlandene at indlede forhandlinger om indgåelse af aftaler om Surinams og De Nederlandske Antillers økonomiske associering med Fællesskabet så hurtigt som muligt efter denne traktats ikrafttræden.

1. Erklæring fra Forbundsrepublikken Tysklands regering om definitionen af udtrykket "tysk statsborger"

Ved undertegnelsen af traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab afgiver Forbundsrepublikken Tysklands regering følgende erklæring:

"Alle tyskere i henhold til grundloven for Forbundsrepublikken Tyskland skal betragtes som statsborgere i Forbundsrepublikken Tyskland."

2 Erklæring fra Forbundsrepublikken Tysklands regering om gyldigheden af traktaterne for Berlin

Forbundsrepublikken Tysklands regering forbeholder sig ret til ved deponeringen af ratifikationsinstrumenterne at erklære, at traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab også skal gælde for delstaten Berlin.

3. Erklæring fra Den Franske Republiks regering om patentansøgninger vedrørende viden, der er klassificeret af forsvarsmæssige grunde

Den Franske Republiks regering -

som henviser til artikel 17 og artikel 25, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab -

erklærer sig rede til at træffe administrative foranstaltninger og til at foreslå det franske parlament de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at patentansøgninger, der har til formål at beskytte hemmelig viden, så snart denne traktat træder i kraft, imødekommes i overensstemmelse med den normale procedure med et midlertidigt forbud mod offentliggørelse.

[Kim P. Nyberg]

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

HANS MAJESTÆT KONGEN AF BELGIEN, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE -

BESLUTTET på at lægge grunden til en stadig tættere union mellem de europæiske folk,

SOM ER BESLUTTET PÅ ved fælles handling at sikre økonomisk og social fremgang i deres lande ved at fjerne de barrierer, der deler Europa,

SOM ER BESLUTTET PÅ at stræbe efter en stadig forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for deres befolkninger som et væsentligt mål,

SOM ERKENDER, at fjernelsen af eksisterende barrierer kræver en samordnet indsats for at sikre en stabil økonomisk ekspansion, afbalanceret handel og fair konkurrence,

SOM ER FAST BESLUTTET PÅ at forene deres økonomier og fremme deres harmoniske udvikling ved at mindske kløften mellem territorierne og de mindre begunstigede territoriers tilbageståenhed,

SOM ØNSKER gennem en fælles handelspolitik at bidrage til den gradvise afskaffelse af restriktioner i samhandelen mellem medlemsstaterne,

SOM HAR TIL HENSIGT på ny at bekræfte Europas tilknytning til de oversøiske lande og ønsker at fremme de oversøiske landes velstand i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt,

SOM ER FAST BESLUTTET PÅ at bevare og befæste freden og friheden ved denne forening af deres økonomiske kræfter, og som indbyder de øvrige europæiske folk, der bekender sig til samme høje mål, til at slutte sig til disse bestræbelser -

HAR VEDTAGET at oprette et europæisk økonomisk fællesskab og har til dette formål udpeget som befuldmægtigede:

Hans Majestæt Kongen af Belgien:
Paul-Henri Spaak, minister for udenrigsanliggender,
Baron J. Ch. Snoy et d'Oppuers, generalsekretær for økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;

Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland:
Dr. Konrad Adenauer, forbundskansler,
Professor Dr. Walter Hallstein, statssekretær i det føderale udenrigsministerium;

Præsidenten for Den Franske Republik:
Christian Pineau, udenrigsminister,
Maurice Faure, statssekretær for udenrigsanliggender;

Præsidenten for Den Italienske Republik:
Antonio Segni, premierminister,
Professor Gaetano Martino, udenrigsminister;

Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxembourg:
Joseph Bech, statssekretær, udenrigsminister,
Lambert Schaus, ambassadør, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:
Joseph Luns, udenrigsminister,
J. Linthorst Homan, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;

Disse, der har udvekslet deres fulde beføjelser, fundet i god og behørig form, er som følger

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

[Kim P. Nyberg]

FØRSTE DEL

Principper

Artikel 1

Ved denne traktat opretter de høje kontraherende parter indbyrdes et EUROPÆISK ØKONOMISK FÆLLESSKAB.

Artikel 2

Fællesskabet har til opgave gennem oprettelsen af et fælles marked og en gradvis tilnærmelse af medlemsstaternes økonomiske politik at fremme en harmonisk udvikling af den økonomiske virksomhed inden for Fællesskabet, en stadig og afbalanceret økonomisk vækst, større stabilitet, en fremskyndet højnelse af levestandarden og snævrere forbindelser mellem de i Fællesskabet sammensluttede stater.

Artikel 3

Fællesskabets virke som nævnt i artikel 2 udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat og den tidsplan, der er fastsat heri:

a) afskaffelse af told og kvantitative restriktioner ved indførsel og udførsel af varer samt af alle andre foranstaltninger med tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne;

b) indførelse af en fælles toldtarif og en fælles handelspolitik over for tredjelande;

c) afskaffelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital mellem medlemsstaterne;

d) indførelse af en fælles politik på landbrugsområdet;

e) indførelse af en fælles transportpolitik;

f) indførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for fællesmarkedet ikke fordrejes;

g) anvendelse af fremgangsmåder, der gør det muligt at samordne medlemsstaternes økonomiske politik og at afhjælpe forstyrrelser i deres betalingsbalance;

h) harmonisering af de nationale lovgivninger i det omfang, det er nødvendigt, for at fællesmarkedet kan fungere efter hensigten;

i) oprettelse af en europæisk socialfond med henblik på at forbedre arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og bidrage til at højne deres levestandard;

j) oprettelse af en europæisk investeringsbank for at lette den økonomiske ekspansion i Fællesskabet ved at udvikle nye kilder til bistand;

k) associering af oversøiske lande og territorier med henblik på at øge samhandelen og fremme den økonomiske og sociale udvikling gennem fælles bestræbelser.

Artikel 4

1. De opgaver, der påhviler Fællesskabet, udføres af følgende organer:

- en Forsamling
- et Råd
- en Kommission
- en Domstol.

Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved denne traktat.

2. Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg med rådgivende funktion.

Artikel 5

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne traktat eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. De letter udførelsen af sidstnævntes opgaver.

De afholder sig fra enhver foranstaltning, der kan bringe virkeliggørelsen af denne traktats mål i fare.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne samordner i nært samarbejde med Fællesskabets institutioner deres økonomiske politikker i det omfang, det er nødvendigt for at nå målene i denne traktat.

2. Fællesskabets institutioner drager omsorg for ikke at bringe medlemsstaternes interne og eksterne finansielle stabilitet i fare.

Artikel 7

Med forbehold af eventuelle særlige bestemmelser i denne traktat er enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet forbudt inden for denne traktats anvendelsesområde.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen, kan vedtage bestemmelser om forbud mod sådan forskelsbehandling.

Artikel 8

1. Fællesmarkedet gennemføres gradvis i løbet af en overgangsperiode på tolv år.

Overgangsperioden består af tre etaper på hver fire år; varigheden af hver etape kan ændres i overensstemmelse med følgende bestemmelser.

2. Hver etape skal svare til en række foranstaltninger, der skal iværksættes og gennemføres i fællesskab.

3. Overgangen fra første til anden etape er betinget af, at det konstateres, at de mål, der udtrykkeligt er fastsat i denne traktat for første etape, i alt væsentligt er nået, og at forpligtelserne er opfyldt med forbehold af de undtagelser og procedurer, der er fastsat i denne traktat.

Denne konstatering foretages enstemmigt af Rådet ved udgangen af det fjerde år på grundlag af en rapport fra Kommissionen. En medlemsstat kan ikke forhindre enstemmighed ved at påberåbe sig manglende opfyldelse af sine egne forpligtelser. Hvis der ikke opnås enstemmighed, forlænges første etape uden videre med et år.

Ved udgangen af det femte år træffer Rådet afgørelse på de samme betingelser. Hvis der ikke er enstemmighed, forlænges første etape med yderligere et år uden videre.

Ved udgangen af det sjette år træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af Kommissionens rapport.

4. Hvis en medlemsstat fortsat er i mindretal, kan den inden en måned efter ovennævnte sidste afstemning anmode Rådet om at udpege et voldgiftsnævn, hvis afgørelse er bindende for alle medlemsstater og for Fællesskabets institutioner; hvis det krævede flertal ikke opnås, gælder det samme for hver medlemsstat. Voldgiftsnævnet består af tre medlemmer, der udnævnes af Rådet med enstemmighed efter forslag fra Kommissionen.

Hvis Rådets udnævnelse ikke finder sted inden en måned efter indgivelsen af begæringen, udnævnes voldgiftsrådets medlemmer af Domstolen inden for en yderligere måned.

Voldgiftsnævnet vælger selv sin formand.

Det afsiger sin kendelse senest seks måneder efter den i stk. 3, sidste afsnit, omhandlede afstemning i Rådet.

5. Anden og tredje fase kan kun forlænges eller forkortes ved enstemmig afgørelse truffet af Rådet på forslag af Kommissionen.

6. Bestemmelserne i de foregående stykker må ikke bevirke, at overgangsperioden forlænges ud over femten år fra datoen for denne traktats ikrafttræden.

7. Med forbehold af de undtagelser og fravigelser, der er fastsat i denne traktat, er overgangsperiodens udløb også den endelige dato for ikrafttrædelsen af alle de fastsatte bestemmelser og for gennemførelsen af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for oprettelsen af det fælles marked.

[Kim P. Nyberg]

ANDEN DEL

Grundlaget for fællesskabet

TITEL I

Den frie bevægelighed for varer

Artikel 9

1. Fællesskabet bygger på en toldunion, der omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud mellem medlemsstaterne mod told ved indførsel og udførsel og mod alle afgifter med tilsvarende virkning samt indførelse af en fælles toldtarif i forhold til tredjelande.

2. Kapitel 1, første afdeling, og kapitel 2 i dette afsnit finder anvendelse på varer med oprindelse i medlemsstaterne og på varer med oprindelse i tredjelande, som er i fri omsætning i medlemsstaterne.

Artikel 10

1. Varer fra tredjelande anses for at være i fri omsætning i en medlemsstat, hvis importformaliteterne er opfyldt, og den told og de afgifter med tilsvarende virkning, der er foreskrevet i den pågældende medlemsstat, er blevet opkrævet og ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.

2. Inden udgangen af det første år efter denne traktats ikrafttræden fastlægger Kommissionen metoderne for administrativt samarbejde med henblik på anvendelsen af artikel 9, stk. 2, under hensyntagen til behovet for i videst muligt omfang at forenkle de formaliteter, der gælder for varebevægelser.

Inden udgangen af det første år efter denne traktats ikrafttræden vedtager Kommissionen bestemmelser for samhandelen mellem medlemsstaterne med varer med oprindelse i en medlemsstat, som er fremstillet af produkter, for hvilke udførselsstaten ikke har opkrævet den gældende told og afgifter med tilsvarende virkning eller helt eller delvis har godtgjort dem.

Ved vedtagelsen af disse bestemmelser tager Kommissionen hensyn til bestemmelserne i denne traktat om afskaffelse af told inden for Fællesskabet og om gradvis indførelse af den fælles toldtarif.

Artikel 11

Medlemsstaterne træffer alle egnede foranstaltninger til at sætte deres regeringer i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne traktat på toldområdet inden for de fastsatte tidsfrister.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 1

Toldunionen

Første afsnit

Afskaffelse af told mellem medlemsstaterne

Artikel 12

Medlemsstaterne må ikke indbyrdes indføre ny told ved indførsel eller udførsel eller afgifter med tilsvarende virkning eller forhøje den told, der anvendes i deres indbyrdes handelsforbindelser.

Artikel 13

1. Indførselstold, der gælder mellem medlemsstaterne, afskaffes gradvis af disse i overgangsperioden i overensstemmelse med artikel 14 og 15.

2. De afgifter med tilsvarende virkning som importtold, der gælder mellem medlemsstaterne, afskaffes gradvis af disse i overgangsperioden. Kommissionen fastlægger ved hjælp af direktiver rækkefølgen for denne afskaffelse. Den gør dette på grundlag af bestemmelserne i artikel 14, stk. 2 og 3, og de direktiver, der vedtages af Rådet i henhold til artikel 14, stk. 2.

Artikel 14

1. For hvert produkt er den basistoldsats, på grundlag af hvilken de successive nedsættelser foretages, den toldsats, der gjaldt den 1. januar 1957.

2. Nedsættelserne foretages i følgende rækkefølge:

a) i første fase foretages den første nedsættelse et år efter denne traktats ikrafttræden, den anden nedsættelse atten måneder senere og den tredje nedsættelse ved udgangen af det fjerde år efter denne traktats ikrafttræden;

b) i anden fase foretages den første nedsættelse atten måneder efter dens begyndelse; den anden nedsættelse foretages efter yderligere atten måneder og den tredje nedsættelse et år derefter;

c) de nedsættelser, der endnu ikke er foretaget, foretages i tredje fase; Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, fastsætter ved direktiver rækkefølgen af disse nedsættelser.

3. På tidspunktet for den første nedsættelse anvender medlemsstaterne indbyrdes for hvert produkt en toldsats, der er 10 % lavere end basistoldsatsen.

Ved hver efterfølgende nedsættelse nedsætter hver medlemsstat sin told som helhed på en sådan måde, at den samlede told beregnet i overensstemmelse med stk. 4 nedsættes med 10 %, idet tolden for hvert produkt nedsættes med mindst 5 % af basistolden.

Så længe tolden for et produkt stadig overstiger 30 pct., skal den dog nedsættes med mindst 10 pct. af basistolden ved hver nedsættelse.

4. For hver medlemsstat beregnes den samlede told, der er nævnt i stk. 3, ved at multiplicere værdien af de varer, der blev importeret fra andre medlemsstater i 1956, med basistoldsatserne.

5. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, fastsætter ved direktiver de særlige problemer, der opstår ved anvendelsen af stk. 1-4.

6. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om anvendelsen af ovennævnte bestemmelser om nedsættelse af told. De bestræber sig i den forbindelse på for hvert enkelt produkt at fastslå

- en nedsættelse på mindst 25 % ved udgangen af første fase,

- med mindst 50 % af basistolden ved afslutningen af anden etape.

Hvis Kommissionen fastslår, at der er risiko for, at målene i artikel 13 og de procentsatser, der er omhandlet i dette stykke, ikke kan nås, retter den alle relevante henstillinger til medlemsstaterne.

7. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Forsamlingen, kan ændre bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 15

1. Uanset artikel 14 kan enhver medlemsstat i overgangsperioden helt eller delvis suspendere anvendelsen af sine toldsatser på varer, der indføres fra andre medlemsstater. Den underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne skal være rede til at nedsætte deres toldsatser over for de øvrige medlemsstater hurtigere end fastsat i artikel 14, hvis deres generelle økonomiske situation og situationen i den pågældende sektor tillader det.

Kommissionen retter passende henstillinger til de pågældende medlemsstater.

Artikel 16

Medlemsstaterne ophæver senest ved udgangen af første etape told ved udførsel og afgifter med tilsvarende virkning mellem dem.

Artikel 17

1. Artikel 9-15, stk. 1, finder også anvendelse på finansielle afgifter. De tages dog ikke i betragtning ved beregningen af den samlede told eller den samlede nedsættelse af tolden som omhandlet i artikel 14, stk. 3 og 4.

De finansielle toldsatser nedsættes med mindst 10 % af basistoldsatsen ved hver nedsættelse. Medlemsstaterne kan nedsætte dem hurtigere end fastsat i artikel 14.

2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om deres finansielle toldsatser inden udgangen af det første år efter denne traktats ikrafttræden.

3. Medlemsstaterne er fortsat bemyndiget til at erstatte disse afgifter med en indenlandsk afgift i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 95.

4. Konstaterer Kommissionen, at der er alvorlige vanskeligheder med at erstatte en finansiel afgift i en medlemsstat, giver den den pågældende stat tilladelse til at opretholde denne afgift på betingelse af, at den afskaffes senest seks år efter denne traktats ikrafttræden. Der skal anmodes om en sådan tilladelse inden udgangen af det første år efter denne traktats ikrafttræden.