BILAG IV
Liste over varer og produkter, der er omfattet af bestemmelserne i kapitel IX om det nukleare fællesmarked
LISTE A1
Uranmalm indeholdende mere end 5 vægtprocent naturligt uran.
Pitchblende indeholdende mere end 5 vægtprocent naturligt uran.
Uranoxid.
Andre uorganiske forbindelser af naturligt uran end uranoxid og uranhexafluorid.
Organiske forbindelser af naturligt uran.
Råmateriale af forarbejdet naturligt uran.
Legeringer indeholdende plutonium.
Organiske eller uorganiske forbindelser af uran beriget med organiske eller uorganiske forbindelser eller uran-235.
Organiske eller uorganiske forbindelser af uran-233.
Thorium beriget med uran-233.
Organiske eller uorganiske forbindelser af plutonium.
Uran beriget med plutonium.
Uran beriget med uran-235.
Legeringer indeholdende uran beriget med uran-235 eller uran-233.
Plutonium.
Uran-233
Uranhexafluorid.
Monazit.
Thoriummalm, der indeholder mere end 20 vægtprocent thorium.
Urano-thorianit indeholdende mere end 20 vægtprocent thorium.
Rå eller forarbejdet thorium.
Thoriumoxid.
Andre uorganiske forbindelser af thorium end thoriumoxid.
Organiske forbindelser af thorium.
LISTE A2
Deuterium og dets forbindelser (herunder tungt vand), hvor forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og normale hydrogenatomer overstiger 1:5.000.
Tung paraffin, hvor forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og normale hydrogenatomer overstiger 1:5.000.
Blandinger og opløsninger, hvor forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og normale hydrogenatomer overstiger 1:5.000.
Nukleare reaktorer.
Udstyr til adskillelse af uranisotoper ved gasdiffusion eller andre metoder.
Udstyr til produktion af deuterium, dets forbindelser (herunder tungt vand) og derivater, og blandinger eller opløsninger indeholdende deuterium, hvor forholdet mellem antallet af deuteriumatomer og normale hydrogenatomer overstiger 1:5.000:
- udstyr, der fungerer ved elektrolyse af vand;
- udstyr, der fungerer ved disillation af vand, flydende brint osv;
- udstyr, der fungerer ved isotopudveksling mellem hydrogensulfid og vand ved hjælp af en temperaturændring;
- udstyr, der fungerer ved hjælp af andre teknikker.
Udstyr specielt konstrueret til kemisk behandling af radioaktivt materiale:
- Udstyr til separation af bestrålet brændsel:
- ved kemiske processer (opløsningsmidler, udfældning, ionbytning osv.);
- ved fysiske processer (fraktioneret destillation osv.);
- udstyr til behandling af affald;
- udstyr til genanvendelse af brændsel.
Køretøjer, der er specielt konstrueret til transport af højradioaktive stoffer:
- jernbane- og sporvognsgodsvogne, godsvogne og lastbiler til spor af enhver sporvidde;
- lastbiler;
- motoriserede arbejdstrucks til håndtering af gods;
- påhængsvogne og sættevogne og andre ikke-motoriserede køretøjer.
Beholdere med strålingsafskærmning af bly til transport eller opbevaring af radioaktivt materiale.
Kunstige radioaktive siotoper og deres uorganiske eller organiske forbindelser.
Fjernstyrede mekaniske manipulatorer specielt designet til håndtering af højradioaktive stoffer:
- Mekanisk håndteringsudstyr, fast eller mobilt, men som ikke kan betjenes manuelt.
LISTE B
Dele og komponenter til atomreaktorer.
Lithiummalm og koncentrater.
Metaller af nuklear kvalitet:
- rå beryllium (glucinium);
- rå bismuth;
- rå niobium (columbium);
- rå zirconium (hafniumfri);
- Ubearbejdet lithium;
- ubearbejdet aluminium;
- calcium rå;
- rå magnesium.
Bortrifluorid.
Vandfri flussyre.
Klortrifluorid.
Bromtrifluorid.
Lithiumhydroxid.
Lithiumfluorid.
Lithiumchlorid.
Lithiumhydrid.
Lithiumkarbonat.
Berylliumoxid af nuklear kvalitet (glucin).
Ildfaste mursten af glucin af nuklear kvalitet.
Andre ildfaste produkter af glucin af nuklear kvalitet.
Kunstig grafit i form af blokke eller stænger med et borindhold på 1 pr. million eller mindre og et totalt mikroskopisk termisk neutronabsorptionstværsnit på 5 millibarns/atom eller mindre.
Kunstigt adskilte stabile isotoper.
Elektromagnetiske ionseparatorer, herunder massespektrografer og massespektrometre.
Reaktorsimulatorer (specielle analoge computere).
Fjernstyrede mekaniske manipulatorer:
- håndstyrede (dvs. betjenes manuelt som et værktøj).
Pumper til flydende metal.
Højvakuumpumper.
Varmevekslere specielt designet til atomkraftværker.
Strålingsdetektionsinstrumenter (og reservedele) af en af følgende typer, der er specielt konstrueret til eller kan tilpasses til detektion af målinger af nuklear stråling, såsom alfa- og betapartikler, gammastråler, neutroner og protoner:
- geigertællerrør og proportionaltællere;
- Detektions- eller måleinstrumenter, der indeholder Geiger-Muller-rør eller proportionaltællere;
- ioniseringskamre;
- instrumenter, der indeholder ioniseringskamre;
- strålingsdetekterings- eller måleudstyr til mineralefterforskning og til overvågning af reaktorer, luft, vand og jord;
- Neutrondetektorrør, der anvender bor, bortrifluorid, hydrogen eller et fissilt element;
- detektions- eller måleinstrumenter med neutrondetektorrør, der anvender bor, bortriflourid, hydrogen eller et fissilt element;
- scintillationskrystaller, monteret eller i et metalhus (faste scintillatorer);
- detektions- eller måleinstrumenter, der indeholder flydende, faste eller gasformige scintillatorer;
- Forstærkere specielt konstrueret til nukleare målinger, herunder lineære forstærkere, forforstærkere, distribuerede forstærkere og pulshøjdeanalysatorer;
- sammenfaldsanordninger til brug sammen med strålingsdetektorer;
- Elektroskoper og elektrometre, herunder dosimetre (men ikke undervisningsudstyr, simple metalfolieelektroskoper, dosimetre specielt designet til brug med medicinsk røntgenudstyr og elektrostatiske måleinstrumenter);
- udstyr til måling af en strømstyrke på mindre end en mikroampere;
- fotomultiplikatorrør med en fotokatode, der giver en strøm på mindst 10 mikroampere pr. lumen, og med en gennemsnitlig forstærkning på mere end 10 5 og ethvert andet elektrisk multiplikatorsystem, der aktiveres af positive ioner;
- elektroniske vægte og integratorer til strålingsdetektorer.
Cyklotroner, elektrostatiske generatorer af typen "van de Graaf" eller "Cockroft and Walton", lineære acceleratorer og andre elektro-nukleare maskiner, der er i stand til at overføre en energi på mere end en million elektronvolt til nukleare partikler.
Magneter, der er specielt konstrueret til ovennævnte maskiner og apparater (cyklotroner osv.).
Accelerations- og fokuseringsrør af den type, der anvendes i massespektrometre og speetrometre.
Intense elektroniske kilder til positive ioner til brug med partikelacceleratorer, massespektrometre og lignende.
Anti-strålingsglas:
- Støbt eller lamineret glas (spejle) [også beklædt under fremstillingen], kun slebet eller poleret på den ene eller begge sider, i rektangulære (herunder kvadratiske) plader eller ark;
- støbt eller lamineret glas (også slebet eller poleret), tilskåret i anden form end kvadratisk eller rektangulær, eller bøjet eller på anden måde bearbejdet (affaset, graveret osv.);
- glas eller sikkerhedsglas, også formet, bestående af hærdet glas eller af to eller flere laminerede plader.
Beskyttelsesdragter mod stråling eller radioaktiv kontaminering :
- Af kunstig plast;
- Af gummi;
- af belagt stof:
- til mænd,
- til kvinder.
Diphenyl (hvis det er et aromatisk kulbrinte: C6H5C6H5).
Triphenyl.
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
BILAG V
INDLEDENDE FORSKNINGS- OG UDDANNELSESPROGRAM som omhandlet i artikel 215 i denne traktat
I. Det Fælles Centers program
1. Laboratorier, udstyr og infrastruktur.
Det Fælles Center skal omfatte:
a) generelle laboratorier for kemi, fysik, elektronik og metallurgi;
b) speciallaboratorier for følgende fag:
- nuklear fusion;
- separation af andre isotoper end uran-235 (dette laboratorium skal være udstyret med en elektromagnetisk separator med høj opløsning);
- prototyper af prospekteringsinstrumenter;
- mineralogi;
- radiobiologi;
c) et standardiseringsbureau, der er specialiseret i nukleare målinger til isotopanalyse og absolutte målinger af stråling og neutronabsorption, og som er udstyret med sin egen forsøgsreaktor.
2. Dokumentation, information og uddannelse.
Det Fælles Center sørger for en omfattende udveksling af oplysninger, navnlig på følgende områder:
- råstoffer: metoder til prospektering, minedrift, koncentration, konvertering, forarbejdning osv;
- fysik anvendt på kerneenergi;
- fysisk kemi i reaktorer;
- behandling af radioaktivt materiale;
- anvendelse af radioisotoper.
Det Fælles Center tilrettelægger specialiserede kurser, navnlig vedrørende uddannelse af prospektorer og anvendelse af radioisotoper.
Den i artikel 39 omhandlede dokumentations- og undersøgelsesafdeling for sundhed og sikkerhed indsamler den nødvendige dokumentation og de nødvendige oplysninger.
3. Prototyper af reaktorer.
Der nedsættes en ekspertgruppe, så snart denne traktat er trådt i kraft. Efter at have sammenlignet medlemsstaternes programmer forelægger den snarest muligt Kommissionen passende henstillinger om de valg, den står over for på dette område, og om midlerne til at gennemføre dem.
Det er planen at bygge tre eller fire prototyper med lav effekt og at deltage - f.eks. ved at levere brændstof og moderatorer - i tre effektreaktorer.
4. Højflux-reaktor.
Centret skal inden for kortest mulig tid råde over en reaktor med en høj hurtig-neutronflux til afprøvning af materialer under bestråling.
Forberedende undersøgelser med henblik herpå skal iværksættes, så snart denne traktat træder i kraft.
Højfluxreaktoren skal være forsynet med omfattende forsøgsområder og egnede laboratorier for brugerne.
II. Forskning udført på kontrakt uden for Det Fælles Center
En betydelig del af forskningsarbejdet udføres på kontrakt uden for Fællescentret i overensstemmelse med artikel 10. En sådan forskningskontrakt kan antage følgende former:
1. Forskning, der supplerer Det Fælles Centers forskning, udføres inden for nuklear fusion, separation af andre isotoper end uran-235, kemi, fysik, elektronik, metallurgi og radiobiologi.
2. Indtil den foreslåede reaktor til afprøvning af materialer tages i brug, kan centret leje plads til eksperimenter i medlemsstaternes højfluxreaktorer.
3. Centret kan gøre brug af de specialiserede anlæg i de fællesforetagender, der oprettes i henhold til kapitel V, ved at overdrage dem visse forskningsopgaver af almen videnskabelig karakter ved kontrakt.
(Se også skema på side 142 i den engelske udgave af det originale dokument.)
INDLEDENDE FORSKNINGS- OG UDDANNELSESPROGRAM som omhandlet i artikel 215 i denne traktat
I. Det Fælles Centers program
1. Laboratorier, udstyr og infrastruktur.
Det Fælles Center skal omfatte:
a) generelle laboratorier for kemi, fysik, elektronik og metallurgi;
b) speciallaboratorier for følgende fag:
- nuklear fusion;
- separation af andre isotoper end uran-235 (dette laboratorium skal være udstyret med en elektromagnetisk separator med høj opløsning);
- prototyper af prospekteringsinstrumenter;
- mineralogi;
- radiobiologi;
c) et standardiseringsbureau, der er specialiseret i nukleare målinger til isotopanalyse og absolutte målinger af stråling og neutronabsorption, og som er udstyret med sin egen forsøgsreaktor.
2. Dokumentation, information og uddannelse.
Det Fælles Center sørger for en omfattende udveksling af oplysninger, navnlig på følgende områder:
- råstoffer: metoder til prospektering, minedrift, koncentration, konvertering, forarbejdning osv;
- fysik anvendt på kerneenergi;
- fysisk kemi i reaktorer;
- behandling af radioaktivt materiale;
- anvendelse af radioisotoper.
Det Fælles Center tilrettelægger specialiserede kurser, navnlig vedrørende uddannelse af prospektorer og anvendelse af radioisotoper.
Den i artikel 39 omhandlede dokumentations- og undersøgelsesafdeling for sundhed og sikkerhed indsamler den nødvendige dokumentation og de nødvendige oplysninger.
3. Prototyper af reaktorer.
Der nedsættes en ekspertgruppe, så snart denne traktat er trådt i kraft. Efter at have sammenlignet medlemsstaternes programmer forelægger den snarest muligt Kommissionen passende henstillinger om de valg, den står over for på dette område, og om midlerne til at gennemføre dem.
Det er planen at bygge tre eller fire prototyper med lav effekt og at deltage - f.eks. ved at levere brændstof og moderatorer - i tre effektreaktorer.
4. Højflux-reaktor.
Centret skal inden for kortest mulig tid råde over en reaktor med en høj hurtig-neutronflux til afprøvning af materialer under bestråling.
Forberedende undersøgelser med henblik herpå skal iværksættes, så snart denne traktat træder i kraft.
Højfluxreaktoren skal være forsynet med omfattende forsøgsområder og egnede laboratorier for brugerne.
II. Forskning udført på kontrakt uden for Det Fælles Center
En betydelig del af forskningsarbejdet udføres på kontrakt uden for Fællescentret i overensstemmelse med artikel 10. En sådan forskningskontrakt kan antage følgende former:
1. Forskning, der supplerer Det Fælles Centers forskning, udføres inden for nuklear fusion, separation af andre isotoper end uran-235, kemi, fysik, elektronik, metallurgi og radiobiologi.
2. Indtil den foreslåede reaktor til afprøvning af materialer tages i brug, kan centret leje plads til eksperimenter i medlemsstaternes højfluxreaktorer.
3. Centret kan gøre brug af de specialiserede anlæg i de fællesforetagender, der oprettes i henhold til kapitel V, ved at overdrage dem visse forskningsopgaver af almen videnskabelig karakter ved kontrakt.
(Se også skema på side 142 i den engelske udgave af det originale dokument.)
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
PROTOKOL OM ANVENDELSE AF TRAKTATEN OM ETABLERING AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DE IKKE-EUROPÆISKE DELE AF KONGERIGET NEDERLANDENE
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM PÅ tidspunktet for undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab var uenige om at fastlægge anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne traktats artikel 198 for så vidt angår Kongeriget Nederlandene,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til denne traktat:
Kongeriget Nederlandenes regering er på grund af Kongerigets forfatningsmæssige struktur, der følger af statutten af 29. december 1954, uanset artikel 198 berettiget til at ratificere denne traktat enten på Kongeriget Nederlandenes vegne i sin helhed eller på Kongeriget i Europa og Nederlandenes Ny Guineas vegne.
I tilfælde af, at ratifikationen begrænses til Kongeriget i Europa og Nederlandenes Ny Guinea, kan Kongeriget Nederlandenes regering til enhver tid ved meddelelse til Den Italienske Republiks regering som depositar for ratifikationsinstrumenterne erklære, at denne traktat også finder anvendelse enten på Surinam eller på De Nederlandske Antiller eller på både Surinam og De Nederlandske Antiller.
Udfærdiget i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
ADENAUER
PINEAU
Antonio SEGNI
BECH
J. LUNS
J. Ch. SNOY et d'OPPUERS
HALLSTEIN
M. FAURE
Gaetano MARTINO
Lambert SCHAUS
J. LINTHORST HOMAN
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM PÅ tidspunktet for undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab var uenige om at fastlægge anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne traktats artikel 198 for så vidt angår Kongeriget Nederlandene,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til denne traktat:
Kongeriget Nederlandenes regering er på grund af Kongerigets forfatningsmæssige struktur, der følger af statutten af 29. december 1954, uanset artikel 198 berettiget til at ratificere denne traktat enten på Kongeriget Nederlandenes vegne i sin helhed eller på Kongeriget i Europa og Nederlandenes Ny Guineas vegne.
I tilfælde af, at ratifikationen begrænses til Kongeriget i Europa og Nederlandenes Ny Guinea, kan Kongeriget Nederlandenes regering til enhver tid ved meddelelse til Den Italienske Republiks regering som depositar for ratifikationsinstrumenterne erklære, at denne traktat også finder anvendelse enten på Surinam eller på De Nederlandske Antiller eller på både Surinam og De Nederlandske Antiller.
Udfærdiget i Rom, den femogtyvende marts nitten hundrede og syvoghalvtreds.
P. H. Spaak
ADENAUER
PINEAU
Antonio SEGNI
BECH
J. LUNS
J. Ch. SNOY et d'OPPUERS
HALLSTEIN
M. FAURE
Gaetano MARTINO
Lambert SCHAUS
J. LINTHORST HOMAN
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
PROTOKOL OM PRIVILEGIER OG IMMUNITETER
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i overensstemmelse med traktatens artikel 191 på medlemsstaternes område skal nyde de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af dets opgaver, på de betingelser, der er fastsat i en særskilt protokol,
HAR UDPEGET deres befuldmægtigede til at udarbejde denne protokol:
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Professor Dr. Carl Friedrich OPHÜLS, ambassadør for Forbundsrepublikken Tyskland, leder af den tyske delegation til regeringskonferencen;
DEN FRANSKE REPUBLIKS PRÆSIDENT:
Robert MARJOLIN, professor i jura, stedfortrædende leder af den franske delegation til regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
V. BADINI CONFALONIERI, understatssekretær i udenrigsministeriet, leder af den italienske delegation til regeringskonferencen;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:
Lambert SCHAUS, ambassadør for Storhertugdømmet Luxembourg, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
J. LINTHORST HOMAN, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;
SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, fandt dem i god og behørig form,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der skal knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i overensstemmelse med traktatens artikel 191 på medlemsstaternes område skal nyde de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af dets opgaver, på de betingelser, der er fastsat i en særskilt protokol,
HAR UDPEGET deres befuldmægtigede til at udarbejde denne protokol:
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Baron J. Ch. SNOY et d'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Professor Dr. Carl Friedrich OPHÜLS, ambassadør for Forbundsrepublikken Tyskland, leder af den tyske delegation til regeringskonferencen;
DEN FRANSKE REPUBLIKS PRÆSIDENT:
Robert MARJOLIN, professor i jura, stedfortrædende leder af den franske delegation til regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
V. BADINI CONFALONIERI, understatssekretær i udenrigsministeriet, leder af den italienske delegation til regeringskonferencen;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:
Lambert SCHAUS, ambassadør for Storhertugdømmet Luxembourg, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
J. LINTHORST HOMAN, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;
SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, fandt dem i god og behørig form,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der skal knyttes som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel 1
FÆLLESSKABETS EJENDOM, MIDLER, AKTIVER OG VIRKSOMHED
Artikel 1
Fællesskabets grunde og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, konfiskation og ekspropriation. Fællesskabets ejendom og aktiver må ikke gøres til genstand for nogen administrativ eller retslig tvangsforanstaltning uden Domstolens tilladelse.
Artikel 2
Fællesskabets arkiver er ukrænkelige.
Artikel 3
Fællesskabet, dets aktiver, indtægter og anden ejendom skal være fritaget for alle direkte skatter.
Medlemsstaternes regeringer træffer, når det er muligt, passende foranstaltninger til at eftergive eller refundere indirekte skatter eller omsætningsafgifter, der er indeholdt i prisen på løsøre eller fast ejendom, når Fællesskabet til sit officielle brug foretager betydelige indkøb, hvis pris omfatter sådanne skatter. Disse bestemmelser må dog ikke anvendes på en sådan måde, at de medfører konkurrenceforvridning inden for Fællesskabet.
Der indrømmes ingen undtagelse med hensyn til skatter og afgifter, der alene udgør vederlag for offentlige tjenesteydelser.
Artikel 4
Fællesskabet er fritaget for al told, forbud og restriktioner ved indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til dets officielle brug; indførte genstande må ikke afhændes, mod eller uden vederlag, på det lands område, til hvilket de er indført, medmindre det sker på betingelser, der er godkendt af dette lands regering.
Fællesskabet er ligeledes fritaget for enhver form for told og alle forbud og restriktioner vedrørende indførsel af dets publikationer.
FÆLLESSKABETS EJENDOM, MIDLER, AKTIVER OG VIRKSOMHED
Artikel 1
Fællesskabets grunde og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, konfiskation og ekspropriation. Fællesskabets ejendom og aktiver må ikke gøres til genstand for nogen administrativ eller retslig tvangsforanstaltning uden Domstolens tilladelse.
Artikel 2
Fællesskabets arkiver er ukrænkelige.
Artikel 3
Fællesskabet, dets aktiver, indtægter og anden ejendom skal være fritaget for alle direkte skatter.
Medlemsstaternes regeringer træffer, når det er muligt, passende foranstaltninger til at eftergive eller refundere indirekte skatter eller omsætningsafgifter, der er indeholdt i prisen på løsøre eller fast ejendom, når Fællesskabet til sit officielle brug foretager betydelige indkøb, hvis pris omfatter sådanne skatter. Disse bestemmelser må dog ikke anvendes på en sådan måde, at de medfører konkurrenceforvridning inden for Fællesskabet.
Der indrømmes ingen undtagelse med hensyn til skatter og afgifter, der alene udgør vederlag for offentlige tjenesteydelser.
Artikel 4
Fællesskabet er fritaget for al told, forbud og restriktioner ved indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til dets officielle brug; indførte genstande må ikke afhændes, mod eller uden vederlag, på det lands område, til hvilket de er indført, medmindre det sker på betingelser, der er godkendt af dette lands regering.
Fællesskabet er ligeledes fritaget for enhver form for told og alle forbud og restriktioner vedrørende indførsel af dets publikationer.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel 2
KOMMUNIKATION OG LAISSEZ-PASSER
Artikel 5
Med hensyn til deres officielle kommunikation og fremsendelse af alle deres dokumenter nyder Fællesskabets institutioner på hver medlemsstats område den behandling, som den pågældende stat indrømmer diplomatiske missioner.
Fællesskabsinstitutionernes officielle korrespondance og andre officielle meddelelser må ikke underkastes censur.
Artikel 6
Formændene for Fællesskabets institutioner kan udstede laissez-passer i en form, der fastsættes af Rådet, og som anerkendes som gyldig rejselegitimation af medlemsstaternes myndigheder, til medlemmer af og ansatte ved disse institutioner. Disse laissez-passer udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte på de betingelser, der er fastsat i den vedtægt og de ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 186 i denne traktat.
Kommissionen kan indgå aftaler om, at disse laissez-passer anerkendes som gyldige rejsedokumenter på tredjelandes område.
KOMMUNIKATION OG LAISSEZ-PASSER
Artikel 5
Med hensyn til deres officielle kommunikation og fremsendelse af alle deres dokumenter nyder Fællesskabets institutioner på hver medlemsstats område den behandling, som den pågældende stat indrømmer diplomatiske missioner.
Fællesskabsinstitutionernes officielle korrespondance og andre officielle meddelelser må ikke underkastes censur.
Artikel 6
Formændene for Fællesskabets institutioner kan udstede laissez-passer i en form, der fastsættes af Rådet, og som anerkendes som gyldig rejselegitimation af medlemsstaternes myndigheder, til medlemmer af og ansatte ved disse institutioner. Disse laissez-passer udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte på de betingelser, der er fastsat i den vedtægt og de ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 186 i denne traktat.
Kommissionen kan indgå aftaler om, at disse laissez-passer anerkendes som gyldige rejsedokumenter på tredjelandes område.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel 3
MEDLEMMER AF FORSAMLINGEN
Artikel 7
Der må ikke indføres administrative eller andre begrænsninger i den frie bevægelighed for medlemmer af Forsamlingen, der rejser til eller fra Forsamlingens mødested.
Forsamlingens medlemmer skal, for så vidt angår told- og valutakontrol, indrømmes:
a) af deres egen regering de samme lettelser, som indrømmes højtstående embedsmænd, der rejser til udlandet på midlertidig officiel mission;
b) af andre medlemsstaters regeringer samme lettelser som dem, der indrømmes repræsentanter for fremmede regeringer på midlertidige officielle missioner.
Artikel 8
Forsamlingens medlemmer kan ikke underkastes nogen form for undersøgelse, tilbageholdelse eller retsforfølgning på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser, som de har givet udtryk for under udøvelsen af deres hverv.
Artikel 9
Under Forsamlingens sessioner skal dens medlemmer nyde godt af:
a) på deres egen stats territorium de immuniteter, der tilstås medlemmer af deres parlament;
b) på enhver anden medlemsstats område immunitet med hensyn til enhver form for frihedsberøvelse og retsforfølgning.
Immuniteten gælder ligeledes for medlemmerne, når de rejser til og fra Forsamlingens mødested.
Immunitet kan ikke påberåbes, når et medlem findes i færd med at begå en lovovertrædelse, og skal ikke forhindre Forsamlingen i at udøve sin ret til at ophæve immuniteten for et af sine medlemmer.
MEDLEMMER AF FORSAMLINGEN
Artikel 7
Der må ikke indføres administrative eller andre begrænsninger i den frie bevægelighed for medlemmer af Forsamlingen, der rejser til eller fra Forsamlingens mødested.
Forsamlingens medlemmer skal, for så vidt angår told- og valutakontrol, indrømmes:
a) af deres egen regering de samme lettelser, som indrømmes højtstående embedsmænd, der rejser til udlandet på midlertidig officiel mission;
b) af andre medlemsstaters regeringer samme lettelser som dem, der indrømmes repræsentanter for fremmede regeringer på midlertidige officielle missioner.
Artikel 8
Forsamlingens medlemmer kan ikke underkastes nogen form for undersøgelse, tilbageholdelse eller retsforfølgning på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser, som de har givet udtryk for under udøvelsen af deres hverv.
Artikel 9
Under Forsamlingens sessioner skal dens medlemmer nyde godt af:
a) på deres egen stats territorium de immuniteter, der tilstås medlemmer af deres parlament;
b) på enhver anden medlemsstats område immunitet med hensyn til enhver form for frihedsberøvelse og retsforfølgning.
Immuniteten gælder ligeledes for medlemmerne, når de rejser til og fra Forsamlingens mødested.
Immunitet kan ikke påberåbes, når et medlem findes i færd med at begå en lovovertrædelse, og skal ikke forhindre Forsamlingen i at udøve sin ret til at ophæve immuniteten for et af sine medlemmer.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel 4
REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSLANDENE, DER DELTAGER I ARBEJDET I FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER
Artikel 10
Repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i arbejdet i Fællesskabets institutioner, deres rådgivere og tekniske eksperter nyder under udøvelsen af deres hverv og under deres rejse til og fra mødestedet sædvanlig immunitet og lettelser.
Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Fællesskabets rådgivende organer.
Kapitel 5
EMBEDSMÆND OG ANDRE ANSATTE I FÆLLESSKABET
Artikel 11
De i traktatens artikel 186 omhandlede tjenestemænd og øvrige ansatte i Fællesskabet skal på hver medlemsstats område og uanset deres nationalitet:
a) med forbehold af bestemmelserne i denne traktats artikel 152 og 188, immunitet mod retsforfølgning for handlinger foretaget af dem i embeds medfør, herunder mundtlige og skriftlige ytringer; de nyder fortsat denne immunitet, efter at de er ophørt med at udøve deres hverv;
b) sammen med deres ægtefæller og forsørgelsesberettigede familiemedlemmer ikke at være underkastet restriktioner med hensyn til indvandring eller formaliteter med hensyn til registrering af udlændinge;
c) med hensyn til valuta- og vekselbestemmelser indrømmes de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer;
d) have ret til toldfrit at indføre deres møbler og effekter fra det land, hvor de sidst havde bopæl, eller fra det land, hvor de er statsborgere, på det tidspunkt, hvor de først tiltræder deres stilling i det pågældende land, og ret til toldfrit at genudføre deres møbler og effekter, når de ophører med at arbejde i det pågældende land, i begge tilfælde på de betingelser, som regeringen i det land, hvor denne ret udøves, anser for nødvendige;
e) har ret til toldfrit at indføre et motorkøretøj til personlig brug, som de har erhvervet enten i det land, hvor de sidst havde bopæl, eller i det land, hvor de er statsborgere, på de vilkår, der gælder på hjemmemarkedet i dette land, og til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde på de betingelser, som regeringen i det pågældende land anser for nødvendige.
Artikel 12
Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte beskattes til fordel for Fællesskabet af de lønninger og honorarer, som Fællesskabet udbetaler dem, på de betingelser og efter den fremgangsmåde, der fastsættes af Rådet på forslag af Kommissionen inden et år efter denne traktats ikrafttræden.
De er fritaget for nationale skatter på lønninger og honorarer, der udbetales af Fællesskabet.
Artikel 13
Ved anvendelsen af indkomstskat, formueskat og arveafgift samt ved anvendelsen af de mellem Fællesskabets medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning er tjenestemænd og øvrige ansatte ved Fællesskabet, som udelukkende på grund af udøvelsen af deres hverv i Fællesskabets tjeneste, udelukkende på grund af udøvelsen af deres hverv i Fællesskabets tjeneste, tager bopæl på en anden medlemsstats område end det land, hvor de har deres skattemæssige bopæl på det tidspunkt, hvor de tiltræder deres stilling i Fællesskabets tjeneste, både i det land, hvor de faktisk har bopæl, og i det land, hvor de har deres skattemæssige bopæl, anses for at have bevaret deres bopæl i sidstnævnte land, forudsat at dette land er medlem af Fællesskabet. Denne bestemmelse finder også anvendelse på en ægtefælle, for så vidt denne ikke udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, og på børn, der forsørges af de i denne artikel omhandlede personer, og som de har forsørgerpligt over for.
Løsøre, der tilhører de i stk. 1 omhandlede personer, og som befinder sig på det lands område, hvor de opholder sig, er fritaget for arveafgift i dette land; ved fastsættelsen af denne afgift anses løsøret for at befinde sig i bopælslandet i skattemæssig henseende med forbehold af tredjelandes rettigheder og eventuel anvendelse af bestemmelserne i internationale overenskomster om dobbeltbeskatning.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet på grund af udførelse af hverv i andre internationale organisationers tjeneste, skal ikke tages i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 14
Rådet fastsætter med enstemmighed på forslag af Kommissionen, der skal foreligge inden et år efter denne traktats ikrafttræden, ordningen for den sociale sikring af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte.
Artikel 15
Rådet fastlægger på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner de grupper af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13 helt eller delvis skal finde anvendelse.
Navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der er omfattet af disse kategorier, meddeles med jævne mellemrum medlemsstaternes regeringer.
REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSLANDENE, DER DELTAGER I ARBEJDET I FÆLLESSKABETS INSTITUTIONER
Artikel 10
Repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i arbejdet i Fællesskabets institutioner, deres rådgivere og tekniske eksperter nyder under udøvelsen af deres hverv og under deres rejse til og fra mødestedet sædvanlig immunitet og lettelser.
Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Fællesskabets rådgivende organer.
Kapitel 5
EMBEDSMÆND OG ANDRE ANSATTE I FÆLLESSKABET
Artikel 11
De i traktatens artikel 186 omhandlede tjenestemænd og øvrige ansatte i Fællesskabet skal på hver medlemsstats område og uanset deres nationalitet:
a) med forbehold af bestemmelserne i denne traktats artikel 152 og 188, immunitet mod retsforfølgning for handlinger foretaget af dem i embeds medfør, herunder mundtlige og skriftlige ytringer; de nyder fortsat denne immunitet, efter at de er ophørt med at udøve deres hverv;
b) sammen med deres ægtefæller og forsørgelsesberettigede familiemedlemmer ikke at være underkastet restriktioner med hensyn til indvandring eller formaliteter med hensyn til registrering af udlændinge;
c) med hensyn til valuta- og vekselbestemmelser indrømmes de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer;
d) have ret til toldfrit at indføre deres møbler og effekter fra det land, hvor de sidst havde bopæl, eller fra det land, hvor de er statsborgere, på det tidspunkt, hvor de først tiltræder deres stilling i det pågældende land, og ret til toldfrit at genudføre deres møbler og effekter, når de ophører med at arbejde i det pågældende land, i begge tilfælde på de betingelser, som regeringen i det land, hvor denne ret udøves, anser for nødvendige;
e) har ret til toldfrit at indføre et motorkøretøj til personlig brug, som de har erhvervet enten i det land, hvor de sidst havde bopæl, eller i det land, hvor de er statsborgere, på de vilkår, der gælder på hjemmemarkedet i dette land, og til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde på de betingelser, som regeringen i det pågældende land anser for nødvendige.
Artikel 12
Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte beskattes til fordel for Fællesskabet af de lønninger og honorarer, som Fællesskabet udbetaler dem, på de betingelser og efter den fremgangsmåde, der fastsættes af Rådet på forslag af Kommissionen inden et år efter denne traktats ikrafttræden.
De er fritaget for nationale skatter på lønninger og honorarer, der udbetales af Fællesskabet.
Artikel 13
Ved anvendelsen af indkomstskat, formueskat og arveafgift samt ved anvendelsen af de mellem Fællesskabets medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning er tjenestemænd og øvrige ansatte ved Fællesskabet, som udelukkende på grund af udøvelsen af deres hverv i Fællesskabets tjeneste, udelukkende på grund af udøvelsen af deres hverv i Fællesskabets tjeneste, tager bopæl på en anden medlemsstats område end det land, hvor de har deres skattemæssige bopæl på det tidspunkt, hvor de tiltræder deres stilling i Fællesskabets tjeneste, både i det land, hvor de faktisk har bopæl, og i det land, hvor de har deres skattemæssige bopæl, anses for at have bevaret deres bopæl i sidstnævnte land, forudsat at dette land er medlem af Fællesskabet. Denne bestemmelse finder også anvendelse på en ægtefælle, for så vidt denne ikke udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, og på børn, der forsørges af de i denne artikel omhandlede personer, og som de har forsørgerpligt over for.
Løsøre, der tilhører de i stk. 1 omhandlede personer, og som befinder sig på det lands område, hvor de opholder sig, er fritaget for arveafgift i dette land; ved fastsættelsen af denne afgift anses løsøret for at befinde sig i bopælslandet i skattemæssig henseende med forbehold af tredjelandes rettigheder og eventuel anvendelse af bestemmelserne i internationale overenskomster om dobbeltbeskatning.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet på grund af udførelse af hverv i andre internationale organisationers tjeneste, skal ikke tages i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 14
Rådet fastsætter med enstemmighed på forslag af Kommissionen, der skal foreligge inden et år efter denne traktats ikrafttræden, ordningen for den sociale sikring af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte.
Artikel 15
Rådet fastlægger på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner de grupper af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13 helt eller delvis skal finde anvendelse.
Navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der er omfattet af disse kategorier, meddeles med jævne mellemrum medlemsstaternes regeringer.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel 6
PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR MISSIONER AKKREDITERET TIL FÆLLESSKABET
Artikel 16
Den medlemsstat, på hvis område Fællesskabet har sit hjemsted, indrømmer tredjelandes missioner, der er akkrediteret ved Fællesskabet, de sædvanlige diplomatiske immuniteter.
Kapitel 7
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 17
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, når det er i Fællesskabets interesse.
Enhver af Fællesskabets institutioner er forpligtet til at ophæve den immunitet, der er indrømmet en tjenestemand eller anden ansat, såfremt institutionen skønner, at ophævelsen af immuniteten ikke strider mod Fællesskabets interesser.
Artikel 18
Med henblik på anvendelsen af denne protokol samarbejder Fællesskabets institutioner med de ansvarlige myndigheder i de berørte medlemsstater.
Artikel 19
Artikel 11-14 og artikel 17 finder anvendelse på medlemmerne af Kommissionen.
Artikel 20
Artikel 11-14 og artikel 17 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter, med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen om dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.
J. Ch. SNOY et d'OPPUERS
C. P. OPHÜLS
Robert MARJOLIN
Vittorio BADINI
Lambert SCHAUS
J. LINTHORST HOMAN
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 11957A/TXT
PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR MISSIONER AKKREDITERET TIL FÆLLESSKABET
Artikel 16
Den medlemsstat, på hvis område Fællesskabet har sit hjemsted, indrømmer tredjelandes missioner, der er akkrediteret ved Fællesskabet, de sædvanlige diplomatiske immuniteter.
Kapitel 7
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 17
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, når det er i Fællesskabets interesse.
Enhver af Fællesskabets institutioner er forpligtet til at ophæve den immunitet, der er indrømmet en tjenestemand eller anden ansat, såfremt institutionen skønner, at ophævelsen af immuniteten ikke strider mod Fællesskabets interesser.
Artikel 18
Med henblik på anvendelsen af denne protokol samarbejder Fællesskabets institutioner med de ansvarlige myndigheder i de berørte medlemsstater.
Artikel 19
Artikel 11-14 og artikel 17 finder anvendelse på medlemmerne af Kommissionen.
Artikel 20
Artikel 11-14 og artikel 17 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter, med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen om dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.
J. Ch. SNOY et d'OPPUERS
C. P. OPHÜLS
Robert MARJOLIN
Vittorio BADINI
Lambert SCHAUS
J. LINTHORST HOMAN
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 11957A/TXT
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
6. april 1957 (EFT 1957 A 13 side 158)
Berigtigelse af Domstolens procesreglement for de tvister, der er omhandlet i artikel 58 i Fællesskabets personalevedtægt
(Fællesskabets Tidende nr. 8 af 11. marts 1957)
Side 110/57, artikel 2
i stedet for:
Klagen skal indgives inden for to måneder. Denne frist løber fra dagen for meddelelse af beslutningen truffet af Kommissionens kompetente myndighed til den pågældende person og, i tilfælde af misligholdelse fra denne institutions side, fra udløbet af en periode på to måneder efter indgivelsen af den fremsendte klage af den interesserede til institutionen.
Læs:
Klagen skal indgives inden for to måneder. Denne frist løber fra dagen for meddelelse af beslutningen truffet af Fællesskabets kompetente myndighed til den pågældende person og, i tilfælde af misligholdelse fra denne institutions side, fra udløbet af en periode på to måneder efter indgivelsen af den fremsendte klage af den interesserede til institutionen.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A013%3ATOC
Berigtigelse af Domstolens procesreglement for de tvister, der er omhandlet i artikel 58 i Fællesskabets personalevedtægt
(Fællesskabets Tidende nr. 8 af 11. marts 1957)
Side 110/57, artikel 2
i stedet for:
Klagen skal indgives inden for to måneder. Denne frist løber fra dagen for meddelelse af beslutningen truffet af Kommissionens kompetente myndighed til den pågældende person og, i tilfælde af misligholdelse fra denne institutions side, fra udløbet af en periode på to måneder efter indgivelsen af den fremsendte klage af den interesserede til institutionen.
Læs:
Klagen skal indgives inden for to måneder. Denne frist løber fra dagen for meddelelse af beslutningen truffet af Fællesskabets kompetente myndighed til den pågældende person og, i tilfælde af misligholdelse fra denne institutions side, fra udløbet af en periode på to måneder efter indgivelsen af den fremsendte klage af den interesserede til institutionen.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A013%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
9. maj 1957 (EFT 1957 A 19 side 256)
BESLUTNING om udskiftning af et medlem af Det Rådgivende Udvalg på grund af dødsfald
RÅDET,
under henvisning til traktatens artikel 18, stk. 2 og 3,
under henvisning til Rådets afgørelse af 11. december 1956 om udnævnelse af Saarländische Wirtschaftsvereinigung Eisen und Stahl, Saarbrücken, som repræsentativ producentorganisation,
under henvisning til Rådets afgørelse af 10. januar 1957 om efter indstilling fra den nævnte organisation at udnævne hr. Mayer til medlem af Det Rådgivende Udvalg for perioden fra den 15. januar 1957 til den 14. januar 1959,
Mayers sæde er blevet ledigt som følge af hans død den 12. februar 1957,
under henvisning til den kandidatliste, som Saarländische Wirtschaftsvereinigung Eisen und Stahl, Saarbrücken, har forelagt Rådet ved skrivelse af 23. marts 1957, og som omfatter to kandidater, hvoraf den ene er Dr. Ernst Röchling, befuldmægtiget repræsentant for Röchlingsche Eisen- und Stahlwerke,
VEDTAGER:
Dr. Ernst Röchling udnævnes til medlem af Det Rådgivende Udvalg (kategorien producenter) i stedet for hr. Mayer for den resterende del af dennes mandatperiode.
Rådet vedtog denne afgørelse på sit 42. møde den 9. og 10. maj 1957.
Beslutningen blev meddelt den pågældende, som accepterede udnævnelsen.
På Rådets vegne
Formanden
L. WESTRICK
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
BESLUTNING om udskiftning af et medlem af Det Rådgivende Udvalg på grund af dødsfald
RÅDET,
under henvisning til traktatens artikel 18, stk. 2 og 3,
under henvisning til Rådets afgørelse af 11. december 1956 om udnævnelse af Saarländische Wirtschaftsvereinigung Eisen und Stahl, Saarbrücken, som repræsentativ producentorganisation,
under henvisning til Rådets afgørelse af 10. januar 1957 om efter indstilling fra den nævnte organisation at udnævne hr. Mayer til medlem af Det Rådgivende Udvalg for perioden fra den 15. januar 1957 til den 14. januar 1959,
Mayers sæde er blevet ledigt som følge af hans død den 12. februar 1957,
under henvisning til den kandidatliste, som Saarländische Wirtschaftsvereinigung Eisen und Stahl, Saarbrücken, har forelagt Rådet ved skrivelse af 23. marts 1957, og som omfatter to kandidater, hvoraf den ene er Dr. Ernst Röchling, befuldmægtiget repræsentant for Röchlingsche Eisen- und Stahlwerke,
VEDTAGER:
Dr. Ernst Röchling udnævnes til medlem af Det Rådgivende Udvalg (kategorien producenter) i stedet for hr. Mayer for den resterende del af dennes mandatperiode.
Rådet vedtog denne afgørelse på sit 42. møde den 9. og 10. maj 1957.
Beslutningen blev meddelt den pågældende, som accepterede udnævnelsen.
På Rådets vegne
Formanden
L. WESTRICK
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A019%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
10. maj 1957 (EFT 1957 A 18 side 235)
SPØRGSMÅL NR. 43
af Vanrullen
Medlem af Den Fælles Forsamling
(5. april 1957)
Hvor mange unge arbejdere har kulindustrien i hvert af de seks lande i Fællesskabet brug for hvert år for at kompensere for det naturlige tab af arbejdskraft og for at nå de generelle mål, der er fastsat af Den Høje Myndighed?
Hvad er den nuværende procentdel af unge minearbejdere i hvert af de seks lande, som skal erstatte undergrundsarbejderne? Er denne procentdel tilstrækkelig for den næste generation? Er den steget eller faldet, siden traktaten trådte i kraft?
I hvilket omfang bør erstatningsarbejderne i hvert af de seks lande være udenlandske statsborgere?
Hvilke bestræbelser har Den Høje Myndighed gjort for at lette dette generationsskifte, dvs. til fordel for en "ungdomspolitik" i rekrutteringen af minearbejdere?
SVAR
fra Den Høje Myndighed
(10. maj 1957)
I. Det er ret vanskeligt at bestemme antallet af unge arbejdere, som kulindustrien har brug for hvert år. Problemet med at rekruttere minearbejdere er meget komplekst og varierer fra land til land og fra bassin til bassin.
Generelt bestræber man sig på at udvikle rekrutteringen og lærlingeuddannelsen af unge arbejdere for at sikre successionen. Men det er også generelt nødvendigt at bruge voksne arbejdere (i alderen 21 til 35 år), som får en hurtigere oplæring.
Fænomenet med manglende interesse for minedrift er ved at blive udbredt, og det bliver stadig sværere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft blandt indbyggerne. Unge mennesker, især i de store industriregioner, vælger andre industrier end minedrift. Desuden skal man tage højde for den demografiske faktor nu og i de kommende år: "hule klasser" som følge af krigen. Desuden forlader en del af den voksne arbejdsstyrke hurtigt minerne, tiltrukket af mindre anstrengende arbejdsforhold eller bedre løn.
På nuværende tidspunkt er alle medlemslande tvunget til at bruge udenlandsk arbejdskraft i deres miner, i varierende grad (se fodnote 1).
Under disse forhold bliver det, selv om det takket være en stor indsats som den, der er gjort i de senere år, lykkes minerne at rekruttere en del af den nødvendige arbejdskraft, stadig vanskeligere at stabilisere den, hvilket medfører en stor udskiftning, der er skadelig for forbedringen af udbyttet, erhvervsuddannelsen og sikkerheden på arbejdspladsen. For Fællesskabet som helhed steg antallet af underjordiske arbejdere fra 649.400 den 1. januar 1956 til 649.800 den 31. december 1956, mens minerne ansatte omkring 112.000 nye minearbejdere i den samme periode.
For at få en idé om tabet af arbejdskraft beregner vi størrelsen af afgangen (eksklusive overførsler mellem miner) som en procentdel af arbejdsstyrken i begyndelsen af perioden plus nye tilgange, idet den normale udskiftning af personale påvirker både den oprindelige arbejdsstyrke og de nye rekrutter.
I perioden 1950-1956 (se fodnote 2) kan tabet af arbejdsstyrke blandt underjordiske arbejdere udtrykkes ved følgende procentsatser:
Tyskland: 1950: 14,6%; 1951: 15,5%; 1952: 15,0%, 1953: 15,6%; 1954: 13,9%, 1955: 14,6%; 1956: 14,9%
Belgien: 1950: 15,9%; 1951: 18,6%; 1952: 18,4%; 1953: 16,1%; 1954: 14,7%; 1955: 24,7%; 1956: 26,9%
Frankrig: 1950: 16,9%; 1951: 13,1%; 1952: 12,8%; 1953: 11,0%; 1954: (10,9%); 1955: 10,7%; 1956: 13,7%
Saarland: 1950: 10,6%; 1951: 8,2%; 1952: 8,7%; 1953: 7,6%; 1954: (6,2%); 1955: 4,7%; 1956: 5,6%
Nederlandene: 1950: 10,0%; 1951: 9,4%; 1952: 11,4%; 1953: 11,8%; 1954: (11,2%); 1955: 10,7%; 1956: 11,2%
Fodnoter:
(1) Tallene i parentes er skøn.
(2) Tilstedeværelsen af et stort antal udenlandske arbejdere i belgiske miner påvirker arbejdskraftomsætningen. Der var også en betydelig stigning i nedslidningen i de år, hvor udenlandske arbejdere blev rekrutteret i stort antal (1951-52 og 1955-56).
Disse procentsatser viser omfanget af den rekrutteringsindsats, der er nødvendig for at opveje faldet i arbejdsstyrken, som for en lille dels vedkommende kan tilskrives normal afgang og for størstedelens vedkommende arbejdstagere, der finder job i andre brancher.
Naturlig afgang (invaliditet, pensionering og død) tegner sig kun for en lille del af den samlede afgang af arbejdskraft. I 1956 var der ud af i alt 166.700 arbejdere, der forlod Fællesskabet (se fodnote 1 nedenfor), 14.300 pensioner og dødsfald.
14.300 pensioner og dødsfald,
43.900 overførsler mellem kulminer,
108.500 afgange til andre industrier.
II. Antallet af unge minearbejdere, der i øjeblikket skal erstatte underjordiske arbejdere, kan opdeles i følgende to kategorier:
- Underjordiske arbejdere og dagarbejdere under 21 år (inklusive lærlinge);
- underjordiske arbejdere mellem 21 og 25 år.
Blandt arbejdere under 21 år skal der skelnes mellem unge arbejdere, der sættes i arbejde efter en hurtig erhvervsuddannelse, og lærlinge, der følger en systematisk erhvervsuddannelsescyklus. Selve lærlingesystemet varierer meget fra land til land (se fodnote 2 nedenfor), og det er også vigtigt at huske på, at en stor del af lærlingeuddannelserne i metalfagene finder sted over jorden (i lærlingecentre, "tailles écoles" osv.).
På den anden side uddannes lærlinge i dagtimerne enten af minerne eller på uafhængige erhvervsskoler.
Situationen varierer betydeligt fra land til land (se fodnote 2 nedenfor). På trods af denne kompleksitet er antallet af arbejdere under 21 år og mellem 21 og 25 år blevet sammenlignet med antallet af lærlinge og antallet af arbejdere på 46 år og derover. De forskellige data for de 6 lande er som følger:
Jord- og overfladearbejdere under 1 af 21 år / heraf lærlinge / Jordarbejdere mellem 21 og 25 år / Jordarbejdere på 46 år og derover:
Tyskland pr. 30.06.1956: 83.433 / 51.376 / 51.555 / 79.639
Saarland pr. 31.12.1956: 10.574 / 5.085 / 5.947 / 10.078
Belgien pr. 31.12.1956: 7.900 / 1.930 / 13.488 / 13.032
Frankrig pr. 31.12.1956: 19.484 / 8.413 / 16.055 / 22.117
Italien pr. 31.12.1956: 62 / - / 342 / 977
Nederlandene pr. 31.12.1956: 8.373 / 4.406 / 5.406 / 4.424
Ialt i Fællesskabet: 129.826 / 71.210 / 92.793 / 130.267
Fodnoter:
(1) Nærmere oplysninger om de enkelte lande findes i tabel II på side 242.
(2) Se om dette emne: La formation professionnelle dans les houillères des pays de la Communauté - Haute Autorité Luxembourg mars 1956 (især kapitlerne om tilrettelæggelse af lærlingeuddannelser).
III. Udviklingen mellem 1952 og 1956 i arbejdsstyrkens aldersfordeling er vist i tabel III i appendiks, side 243.
Tyskland har den højeste procentdel af unge undergrundsarbejdere under 21 år. Mellem 1952 og 1956 steg den fra 13% til 16,2%, hvor rekrutteringen hovedsageligt fokuserede på unge arbejdere og lærlinge. I samme periode var der et betydeligt tab (11.200 personer) blandt undergrundsarbejdere mellem 21 og 25 år; denne gruppe, som i 1952 udgjorde omkring 20% af alle undergrundsarbejdere, udgjorde kun 15,5% i 1956. Hvad angår arbejdere over 46 år, var deres betydning særlig stor (24% af den samlede arbejdsstyrke), på trods af et betydeligt fald mellem 1952 og 1956. Det er også værd at fremhæve den lave andel af arbejdere i aldersgruppen 26-45 år, som lå på 43-44% sammenlignet med 60-70% i andre lande.
Holland er også i en gunstig position med en høj andel af unge mindreårige (28% under 26 år) og en lav andel af ældre mindreårige (14,4%).
I Frankrig, hvor rekrutteringen af unge har været suspenderet i lange perioder de seneste år, er andelen af unge under 21 år derimod faldet fra 11,6 % til 11 %, efter en reduktion på omkring 3.200 personer. Samtidig var der et tab på 9.700 arbejdere mellem 21 og 25 år, og størrelsen af denne gruppe faldt fra 16% til 11,4%. Der var også et særligt kraftigt fald i antallet af undergrundsarbejdere over 46 år.
I Belgien er antallet af unge under 21 år, der arbejder i kulindustrien, meget lavt (5,8% i 1956). Men fraværet af unge blev opvejet af rekrutteringen af udenlandske arbejdere, der ankom til Belgien i en alder af mænd, og hvis indflydelse kunne mærkes i aldersgrupperne 21 til 45 år.
I Italien er arbejdsstyrken i kulminerne, som blev opbygget i mellemkrigstiden,
ikke fået tilført nye unge mennesker.
IV. For at bidrage til at højne minefagets status og stabilisere arbejdsstyrken i minerne har Den Høje Myndighed siden 1953 tilskyndet til udviklingen af en systematisk erhvervsuddannelse for unge minearbejdere (lærlingeuddannelser).
Den Høje Myndighed har f.eks. organiseret en metodisk erfaringsudveksling mellem to eksperter i erhvervsuddannelse i kulminer, muliggjort studierejser, organiseret informationsdage og offentliggjort dokumentation om organisation og metoder, der anvendes til erhvervsuddannelse i kulminer i medlemslandene.
Med henblik på at lette ansættelsen af unge arbejdstagere i minerne har Den Høje Myndighed desuden ydet lån til opførelsen af fire kollegier for unge minearbejdere (Pestalozzidörfer), som i øjeblikket er under opførelse i Tyskland (Ruhr).
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A018%3ATOC
SPØRGSMÅL NR. 43
af Vanrullen
Medlem af Den Fælles Forsamling
(5. april 1957)
Hvor mange unge arbejdere har kulindustrien i hvert af de seks lande i Fællesskabet brug for hvert år for at kompensere for det naturlige tab af arbejdskraft og for at nå de generelle mål, der er fastsat af Den Høje Myndighed?
Hvad er den nuværende procentdel af unge minearbejdere i hvert af de seks lande, som skal erstatte undergrundsarbejderne? Er denne procentdel tilstrækkelig for den næste generation? Er den steget eller faldet, siden traktaten trådte i kraft?
I hvilket omfang bør erstatningsarbejderne i hvert af de seks lande være udenlandske statsborgere?
Hvilke bestræbelser har Den Høje Myndighed gjort for at lette dette generationsskifte, dvs. til fordel for en "ungdomspolitik" i rekrutteringen af minearbejdere?
SVAR
fra Den Høje Myndighed
(10. maj 1957)
I. Det er ret vanskeligt at bestemme antallet af unge arbejdere, som kulindustrien har brug for hvert år. Problemet med at rekruttere minearbejdere er meget komplekst og varierer fra land til land og fra bassin til bassin.
Generelt bestræber man sig på at udvikle rekrutteringen og lærlingeuddannelsen af unge arbejdere for at sikre successionen. Men det er også generelt nødvendigt at bruge voksne arbejdere (i alderen 21 til 35 år), som får en hurtigere oplæring.
Fænomenet med manglende interesse for minedrift er ved at blive udbredt, og det bliver stadig sværere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft blandt indbyggerne. Unge mennesker, især i de store industriregioner, vælger andre industrier end minedrift. Desuden skal man tage højde for den demografiske faktor nu og i de kommende år: "hule klasser" som følge af krigen. Desuden forlader en del af den voksne arbejdsstyrke hurtigt minerne, tiltrukket af mindre anstrengende arbejdsforhold eller bedre løn.
På nuværende tidspunkt er alle medlemslande tvunget til at bruge udenlandsk arbejdskraft i deres miner, i varierende grad (se fodnote 1).
Under disse forhold bliver det, selv om det takket være en stor indsats som den, der er gjort i de senere år, lykkes minerne at rekruttere en del af den nødvendige arbejdskraft, stadig vanskeligere at stabilisere den, hvilket medfører en stor udskiftning, der er skadelig for forbedringen af udbyttet, erhvervsuddannelsen og sikkerheden på arbejdspladsen. For Fællesskabet som helhed steg antallet af underjordiske arbejdere fra 649.400 den 1. januar 1956 til 649.800 den 31. december 1956, mens minerne ansatte omkring 112.000 nye minearbejdere i den samme periode.
For at få en idé om tabet af arbejdskraft beregner vi størrelsen af afgangen (eksklusive overførsler mellem miner) som en procentdel af arbejdsstyrken i begyndelsen af perioden plus nye tilgange, idet den normale udskiftning af personale påvirker både den oprindelige arbejdsstyrke og de nye rekrutter.
I perioden 1950-1956 (se fodnote 2) kan tabet af arbejdsstyrke blandt underjordiske arbejdere udtrykkes ved følgende procentsatser:
Tyskland: 1950: 14,6%; 1951: 15,5%; 1952: 15,0%, 1953: 15,6%; 1954: 13,9%, 1955: 14,6%; 1956: 14,9%
Belgien: 1950: 15,9%; 1951: 18,6%; 1952: 18,4%; 1953: 16,1%; 1954: 14,7%; 1955: 24,7%; 1956: 26,9%
Frankrig: 1950: 16,9%; 1951: 13,1%; 1952: 12,8%; 1953: 11,0%; 1954: (10,9%); 1955: 10,7%; 1956: 13,7%
Saarland: 1950: 10,6%; 1951: 8,2%; 1952: 8,7%; 1953: 7,6%; 1954: (6,2%); 1955: 4,7%; 1956: 5,6%
Nederlandene: 1950: 10,0%; 1951: 9,4%; 1952: 11,4%; 1953: 11,8%; 1954: (11,2%); 1955: 10,7%; 1956: 11,2%
Fodnoter:
(1) Tallene i parentes er skøn.
(2) Tilstedeværelsen af et stort antal udenlandske arbejdere i belgiske miner påvirker arbejdskraftomsætningen. Der var også en betydelig stigning i nedslidningen i de år, hvor udenlandske arbejdere blev rekrutteret i stort antal (1951-52 og 1955-56).
Disse procentsatser viser omfanget af den rekrutteringsindsats, der er nødvendig for at opveje faldet i arbejdsstyrken, som for en lille dels vedkommende kan tilskrives normal afgang og for størstedelens vedkommende arbejdstagere, der finder job i andre brancher.
Naturlig afgang (invaliditet, pensionering og død) tegner sig kun for en lille del af den samlede afgang af arbejdskraft. I 1956 var der ud af i alt 166.700 arbejdere, der forlod Fællesskabet (se fodnote 1 nedenfor), 14.300 pensioner og dødsfald.
14.300 pensioner og dødsfald,
43.900 overførsler mellem kulminer,
108.500 afgange til andre industrier.
II. Antallet af unge minearbejdere, der i øjeblikket skal erstatte underjordiske arbejdere, kan opdeles i følgende to kategorier:
- Underjordiske arbejdere og dagarbejdere under 21 år (inklusive lærlinge);
- underjordiske arbejdere mellem 21 og 25 år.
Blandt arbejdere under 21 år skal der skelnes mellem unge arbejdere, der sættes i arbejde efter en hurtig erhvervsuddannelse, og lærlinge, der følger en systematisk erhvervsuddannelsescyklus. Selve lærlingesystemet varierer meget fra land til land (se fodnote 2 nedenfor), og det er også vigtigt at huske på, at en stor del af lærlingeuddannelserne i metalfagene finder sted over jorden (i lærlingecentre, "tailles écoles" osv.).
På den anden side uddannes lærlinge i dagtimerne enten af minerne eller på uafhængige erhvervsskoler.
Situationen varierer betydeligt fra land til land (se fodnote 2 nedenfor). På trods af denne kompleksitet er antallet af arbejdere under 21 år og mellem 21 og 25 år blevet sammenlignet med antallet af lærlinge og antallet af arbejdere på 46 år og derover. De forskellige data for de 6 lande er som følger:
Jord- og overfladearbejdere under 1 af 21 år / heraf lærlinge / Jordarbejdere mellem 21 og 25 år / Jordarbejdere på 46 år og derover:
Tyskland pr. 30.06.1956: 83.433 / 51.376 / 51.555 / 79.639
Saarland pr. 31.12.1956: 10.574 / 5.085 / 5.947 / 10.078
Belgien pr. 31.12.1956: 7.900 / 1.930 / 13.488 / 13.032
Frankrig pr. 31.12.1956: 19.484 / 8.413 / 16.055 / 22.117
Italien pr. 31.12.1956: 62 / - / 342 / 977
Nederlandene pr. 31.12.1956: 8.373 / 4.406 / 5.406 / 4.424
Ialt i Fællesskabet: 129.826 / 71.210 / 92.793 / 130.267
Fodnoter:
(1) Nærmere oplysninger om de enkelte lande findes i tabel II på side 242.
(2) Se om dette emne: La formation professionnelle dans les houillères des pays de la Communauté - Haute Autorité Luxembourg mars 1956 (især kapitlerne om tilrettelæggelse af lærlingeuddannelser).
III. Udviklingen mellem 1952 og 1956 i arbejdsstyrkens aldersfordeling er vist i tabel III i appendiks, side 243.
Tyskland har den højeste procentdel af unge undergrundsarbejdere under 21 år. Mellem 1952 og 1956 steg den fra 13% til 16,2%, hvor rekrutteringen hovedsageligt fokuserede på unge arbejdere og lærlinge. I samme periode var der et betydeligt tab (11.200 personer) blandt undergrundsarbejdere mellem 21 og 25 år; denne gruppe, som i 1952 udgjorde omkring 20% af alle undergrundsarbejdere, udgjorde kun 15,5% i 1956. Hvad angår arbejdere over 46 år, var deres betydning særlig stor (24% af den samlede arbejdsstyrke), på trods af et betydeligt fald mellem 1952 og 1956. Det er også værd at fremhæve den lave andel af arbejdere i aldersgruppen 26-45 år, som lå på 43-44% sammenlignet med 60-70% i andre lande.
Holland er også i en gunstig position med en høj andel af unge mindreårige (28% under 26 år) og en lav andel af ældre mindreårige (14,4%).
I Frankrig, hvor rekrutteringen af unge har været suspenderet i lange perioder de seneste år, er andelen af unge under 21 år derimod faldet fra 11,6 % til 11 %, efter en reduktion på omkring 3.200 personer. Samtidig var der et tab på 9.700 arbejdere mellem 21 og 25 år, og størrelsen af denne gruppe faldt fra 16% til 11,4%. Der var også et særligt kraftigt fald i antallet af undergrundsarbejdere over 46 år.
I Belgien er antallet af unge under 21 år, der arbejder i kulindustrien, meget lavt (5,8% i 1956). Men fraværet af unge blev opvejet af rekrutteringen af udenlandske arbejdere, der ankom til Belgien i en alder af mænd, og hvis indflydelse kunne mærkes i aldersgrupperne 21 til 45 år.
I Italien er arbejdsstyrken i kulminerne, som blev opbygget i mellemkrigstiden,
ikke fået tilført nye unge mennesker.
IV. For at bidrage til at højne minefagets status og stabilisere arbejdsstyrken i minerne har Den Høje Myndighed siden 1953 tilskyndet til udviklingen af en systematisk erhvervsuddannelse for unge minearbejdere (lærlingeuddannelser).
Den Høje Myndighed har f.eks. organiseret en metodisk erfaringsudveksling mellem to eksperter i erhvervsuddannelse i kulminer, muliggjort studierejser, organiseret informationsdage og offentliggjort dokumentation om organisation og metoder, der anvendes til erhvervsuddannelse i kulminer i medlemslandene.
Med henblik på at lette ansættelsen af unge arbejdstagere i minerne har Den Høje Myndighed desuden ydet lån til opførelsen af fire kollegier for unge minearbejdere (Pestalozzidörfer), som i øjeblikket er under opførelse i Tyskland (Ruhr).
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A018%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
11. juni 1957 (EFT 1957 A 20 side 259)
Offentligt møde mandag den 24. juni 1957 kl. 16.00
Maison de l'Europe Strasbourg
Dagsorden
Vedtagelse af dagsordenen
I overensstemmelse med bestemmelserne i forretningsordenens artikel 12, stk. 1, vil Præsidiet på sit møde mandag den 24. juni 1957 kl. 15.00 gennemgå dagsordenen og udarbejde et forslag til dagsorden for Fællesforsamlingens møder i anden del af den ordinære samling, der finder sted fra mandag den 24. juni til lørdag den 29. juni 1957.
Som et resultat af Fællesforsamlingens drøftelser under første del af den ordinære samling, Præsidiets beslutninger og det igangværende arbejde i udvalgene, vil følgende betænkninger blive vedtaget af de kompetente udvalg og kan optages på dagsordenen for anden del af den ordinære samling:
(a) For Kommissionen for Det Fælles Marked:
- Betænkning om anden del af den 5. almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed: Det fælles markeds funktion og struktur (dok. nr. 37).
Ordfører: Wolfgang Pohle.
- Som følge af det beslutningsforslag (dok. nr. 29), som Alain Poher fremlagde under første del af den ordinære samling, om fusioner af virksomheder i Fællesskabet, vil Kommissionen fremlægge en supplerende rapport til dokument nr. 26.
(b) For Udvalget om Investeringer, Finansielle Spørgsmål og Produktionsudvikling:
- Betænkning om fjerde del af den femte almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed: Den langsigtede udvikling af fællesmarkedet (dok. nr. 32).
Ordfører: François de Menthon.
- Rapport om undersøgelsesbesøget i Forbundsrepublikken Tysklands randområder (dok. nr. 33).
Ordfører: André Armengaud.
- Betænkning om problemet med kulpriserne (dok. nr. 34), som opfølgning på beslutningsforslaget (dok. nr. 17).
Ordfører: André Armengaud.
c) For Udvalget om Sociale Anliggender:
- Betænkning om tredje del af den 5. almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed: Leve- og arbejdsvilkår i Fællesskabet (dok. nr. 35).
Ordfører: Aloys-Michael Lenz.
(d) For Udvalget om Politiske Anliggender og Eksterne Forbindelser i Fællesskabet:
- Betænkning om kapitel II og III i den 5. almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed: Fællesskabets eksterne forbindelser.
Ordfører: René Pleven,
(e) For Udvalget om Sikkerhed og Redning i Miner:
- Betænkning om de dele af den 5. almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed, der vedrører minesikkerhed.
Ordfører: Alfred Bertrand.
(f) For Transportudvalget
- Betænkning om transport i Fællesskabet og punkt 5 og 137-147 i den femte almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed.
Ordfører: Paul-J. Kapteyn.
g) For Udvalget om Fællesskabets og Den Fælles Forsamlings Regnskaber og Administration:
- Beretning om revisors fjerde beretning for regnskabsåret 1955-1956 (dok. nr. 30).
Ordfører: Gerhard Kreyssig.
- Beretning om regnskaberne for Fællesskabets fire institutioner for det 4. regnskabsår og om de fire fællesskabsinstitutioners halvårsberetninger om deres administrationsudgifter i første halvdel af regnskabsåret 1956-1957 og om udviklingen i Fællesskabets finansielle situation i det 4. regnskabsår (dok. nr. 31).
Ordfører: Martin Blank.
- Betænkning om overslaget over Fællesskabets administrative udgifter og om Fællesskabets budget for det 6. regnskabsår 1957-1958 (dok. nr. 36).
Ordfører: Jean Chariot.
(h) Udvalget om Retlige Anliggender, Den Fælles Forsamlings forretningsorden, andragender og immuniteter:
Udvalget for Forretningsordenen har modtaget en anmodning om fortolkning af stk. 4 i artikel 29 i Forretningsordenen. Det vil rapportere til den nuværende session. Ordføreren er endnu ikke udpeget.
I overensstemmelse med artikel 46 i forretningsordenen skal Præsidieudvalget og derefter Fællesforsamlingen vedtage under den samme session:
- den beretning om Den Fælles Forsamlings virksomhed, der er omhandlet i artikel 2 i protokollen om forbindelserne med Europarådet.
Ordfører: Gilles Gozard.
Med hensyn til tidsplanen for sessionens arbejde begrænsede præsidiet sig til at fastsætte, at Forsamlingens første offentlige møde skulle afholdes mandag den 24. juni 1957 kl. 16.00, og at dette første møde skulle være forbeholdt drøftelsen af de betænkninger, der var udarbejdet af Udvalget om Fællesskabets Regnskaber og Administration og af Den Fælles Forsamling.
Præsidiet forbeholder sig ret til at fastlægge Forsamlingens næste dagsorden på sit møde mandag den 24. juni kl. 15.00. En særskilt invitation til dette møde vil blive sendt til medlemmerne af Præsidiet.
Luxembourg, den 11. juni 1957.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC
Offentligt møde mandag den 24. juni 1957 kl. 16.00
Maison de l'Europe Strasbourg
Dagsorden
Vedtagelse af dagsordenen
I overensstemmelse med bestemmelserne i forretningsordenens artikel 12, stk. 1, vil Præsidiet på sit møde mandag den 24. juni 1957 kl. 15.00 gennemgå dagsordenen og udarbejde et forslag til dagsorden for Fællesforsamlingens møder i anden del af den ordinære samling, der finder sted fra mandag den 24. juni til lørdag den 29. juni 1957.
Som et resultat af Fællesforsamlingens drøftelser under første del af den ordinære samling, Præsidiets beslutninger og det igangværende arbejde i udvalgene, vil følgende betænkninger blive vedtaget af de kompetente udvalg og kan optages på dagsordenen for anden del af den ordinære samling:
(a) For Kommissionen for Det Fælles Marked:
- Betænkning om anden del af den 5. almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed: Det fælles markeds funktion og struktur (dok. nr. 37).
Ordfører: Wolfgang Pohle.
- Som følge af det beslutningsforslag (dok. nr. 29), som Alain Poher fremlagde under første del af den ordinære samling, om fusioner af virksomheder i Fællesskabet, vil Kommissionen fremlægge en supplerende rapport til dokument nr. 26.
(b) For Udvalget om Investeringer, Finansielle Spørgsmål og Produktionsudvikling:
- Betænkning om fjerde del af den femte almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed: Den langsigtede udvikling af fællesmarkedet (dok. nr. 32).
Ordfører: François de Menthon.
- Rapport om undersøgelsesbesøget i Forbundsrepublikken Tysklands randområder (dok. nr. 33).
Ordfører: André Armengaud.
- Betænkning om problemet med kulpriserne (dok. nr. 34), som opfølgning på beslutningsforslaget (dok. nr. 17).
Ordfører: André Armengaud.
c) For Udvalget om Sociale Anliggender:
- Betænkning om tredje del af den 5. almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed: Leve- og arbejdsvilkår i Fællesskabet (dok. nr. 35).
Ordfører: Aloys-Michael Lenz.
(d) For Udvalget om Politiske Anliggender og Eksterne Forbindelser i Fællesskabet:
- Betænkning om kapitel II og III i den 5. almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed: Fællesskabets eksterne forbindelser.
Ordfører: René Pleven,
(e) For Udvalget om Sikkerhed og Redning i Miner:
- Betænkning om de dele af den 5. almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed, der vedrører minesikkerhed.
Ordfører: Alfred Bertrand.
(f) For Transportudvalget
- Betænkning om transport i Fællesskabet og punkt 5 og 137-147 i den femte almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed.
Ordfører: Paul-J. Kapteyn.
g) For Udvalget om Fællesskabets og Den Fælles Forsamlings Regnskaber og Administration:
- Beretning om revisors fjerde beretning for regnskabsåret 1955-1956 (dok. nr. 30).
Ordfører: Gerhard Kreyssig.
- Beretning om regnskaberne for Fællesskabets fire institutioner for det 4. regnskabsår og om de fire fællesskabsinstitutioners halvårsberetninger om deres administrationsudgifter i første halvdel af regnskabsåret 1956-1957 og om udviklingen i Fællesskabets finansielle situation i det 4. regnskabsår (dok. nr. 31).
Ordfører: Martin Blank.
- Betænkning om overslaget over Fællesskabets administrative udgifter og om Fællesskabets budget for det 6. regnskabsår 1957-1958 (dok. nr. 36).
Ordfører: Jean Chariot.
(h) Udvalget om Retlige Anliggender, Den Fælles Forsamlings forretningsorden, andragender og immuniteter:
Udvalget for Forretningsordenen har modtaget en anmodning om fortolkning af stk. 4 i artikel 29 i Forretningsordenen. Det vil rapportere til den nuværende session. Ordføreren er endnu ikke udpeget.
I overensstemmelse med artikel 46 i forretningsordenen skal Præsidieudvalget og derefter Fællesforsamlingen vedtage under den samme session:
- den beretning om Den Fælles Forsamlings virksomhed, der er omhandlet i artikel 2 i protokollen om forbindelserne med Europarådet.
Ordfører: Gilles Gozard.
Med hensyn til tidsplanen for sessionens arbejde begrænsede præsidiet sig til at fastsætte, at Forsamlingens første offentlige møde skulle afholdes mandag den 24. juni 1957 kl. 16.00, og at dette første møde skulle være forbeholdt drøftelsen af de betænkninger, der var udarbejdet af Udvalget om Fællesskabets Regnskaber og Administration og af Den Fælles Forsamling.
Præsidiet forbeholder sig ret til at fastlægge Forsamlingens næste dagsorden på sit møde mandag den 24. juni kl. 15.00. En særskilt invitation til dette møde vil blive sendt til medlemmerne af Præsidiet.
Luxembourg, den 11. juni 1957.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
19. juni 1957 (EFT 1957 A 20 side 262)
BERIGTIGELSE til Den Høje Myndigheds svar på spørgsmål nr. 43 fra Vanrullen
Side 238/57, 2. spalte, IV, 2. afsnit
I stedet for:
Den Høje Myndighed har f.eks. organiseret en metodisk erfaringsudveksling mellem to eksperter i erhvervsuddannelse i kulminer, muliggjort studierejser, organiseret informationsdage og offentliggjort dokumentation om organisation og metoder, der anvendes til erhvervsuddannelse i kulminer i medlemslandene.
Læs:
Den Høje Myndighed har f.eks. organiseret en metodisk erfaringsudveksling mellem eksperter i erhvervsuddannelse i kulminer, muliggjort studierejser, organiseret informationsdage og offentliggjort dokumentation om organisation og metoder, der anvendes til erhvervsuddannelse i kulminer i medlemslandene.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC
BERIGTIGELSE til Den Høje Myndigheds svar på spørgsmål nr. 43 fra Vanrullen
Side 238/57, 2. spalte, IV, 2. afsnit
I stedet for:
Den Høje Myndighed har f.eks. organiseret en metodisk erfaringsudveksling mellem to eksperter i erhvervsuddannelse i kulminer, muliggjort studierejser, organiseret informationsdage og offentliggjort dokumentation om organisation og metoder, der anvendes til erhvervsuddannelse i kulminer i medlemslandene.
Læs:
Den Høje Myndighed har f.eks. organiseret en metodisk erfaringsudveksling mellem eksperter i erhvervsuddannelse i kulminer, muliggjort studierejser, organiseret informationsdage og offentliggjort dokumentation om organisation og metoder, der anvendes til erhvervsuddannelse i kulminer i medlemslandene.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A020%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3100
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
27. juni 1957 (EFT 1957 A 23 side 306-308)
BESLUTNING om leve- og arbejdsvilkår i Fællesskabet
"Fællesforsamlingen,
der henviser til Den Høje Myndigheds femte almindelige beretning og især tredje del om leve- og arbejdsvilkår i Fællesskabet;
hørte debatterne om dette spørgsmål;
der henviser til de ønsker, der er udtrykt i tidligere beslutninger;
med hensyn til den sociale udvikling i Fællesskabet:
1. bemærker med tilfredshed, at Den Høje Myndighed i det forløbne år har taget flere initiativer til at bidrage til løsningen af visse sociale problemer;
2. påskønner den af Den Høje Myndighed udarbejdede sammenligning af realindkomster og arbejdsvilkår i Fællesskabets industrier og opfordrer Den Høje Myndighed til at fortsætte sit arbejde på dette område;
3. bemærker, at det ikke desto mindre først vil være i stand til at afgøre, om integration har givet særlige fordele for arbejdere i kul- og stålindustrien efter at have modtaget præcise oplysninger i form af sammenlignende og statistiske undersøgelser vedrørende ændringer i levestandarden og arbejdsforhold i andre økonomiske sektorer;
4. mener, at det for at øge antallet af minearbejdere er særligt påtrængende at få vedtaget en minearbejderstatut, der gælder for hele Fællesskabet og giver dette erhverv særlige fordele;
med hensyn til Den Høje Myndigheds sociale aktiviteter:
5. bemærker, at Den Høje Myndighed trods sin prisværdige indsats hidtil ikke er lykkedes med at afhjælpe boligmanglen, og at manglen på boliger til arbejdere i kul- og stålindustrien fortsat er et alvorligt problem;
6. opfordrer indtrængende Den Høje Myndighed til, at der ved fastlæggelsen af en boligpolitik i vid udstrækning tages hensyn til fremtidige støttemodtageres ønsker med hensyn til valgmuligheden mellem leje og adgang til ejerskab af bygninger, der skal opføres;
7. opfordrer Den Høje Myndighed til at foretage yderligere undersøgelser af den faktiske mangel på boliger og til på grundlag af disse undersøgelser at fastlægge en boligbyggeripolitik;
8. noterer sig erklæringen om, at Den Høje Myndighed i sine byggeprogrammer som hovedregel ikke etablerer en forbindelse mellem lejekontrakt og ansættelseskontrakt, undtagen hvad angår visse lejligheder til enlige;
9. udtrykker ønske om, at der også vil blive foretaget en undersøgelse af antallet af hytter, der stadig eksisterer i Fællesskabets lande og bebos af arbejdere, og at regeringerne og de lokale myndigheder hjælper med at udskifte hytterne så hurtigt som muligt med sunde og anstændige boliger;
10. beklager, at den nuværende højkonjunktur ikke er blevet udnyttet tilstrækkeligt til at gennemføre de nødvendige omskolings- og omstillingsforanstaltninger;
11. opfordrer Den Høje Myndighed til at være særlig opmærksom på de problemer, som den frie bevægelighed for arbejdskraft rejser med hensyn til arbejdstagernes tilpasning til deres nye arbejdsmiljø;
12. udtrykker ønske om, at lokale og regionale myndigheder inddrages i de foranstaltninger, der træffes for at fremme rehabilitering;
13. håber, at den multilaterale aftale om den sociale sikringsordning for vandrende arbejdstagere, hvis generelle principper blev enstemmigt godkendt af det særlige ministerråd i februar 1957, vil blive vedtaget og anvendt så hurtigt som muligt;
14. mener, at dette udkast til aftale ikke kun bør gælde for arbejdstagere fra ethvert fællesskabsland, men også på grundlag af gensidighed for arbejdstagere fra tredjelande, der er beskæftiget
i Fællesskabet;
15. opfordrer indtrængende det særlige ministerråd til at undersøge, i hvilket omfang nævnte aftaleudkast under visse betingelser også kan anvendes på statsløse personer og flygtninge;
16. anser oprettelsen af blandede udvalg af arbejdsgivere og arbejdstagere som et middel til at lette harmoniseringen af sociale forhold;
17. foreslår, at Den Høje Myndighed kontakter regeringerne med henblik på at påvirke holdningen hos visse arbejdsmarkedsparter, som hidtil har været ugunstige over for oprettelsen af sådanne blandede udvalg;
18. opfordrer Den Høje Myndighed til ikke i sit arbejde absolut at forsømme nogen af de aspekter af menneskelige faktorer, der er involveret i sikkerhed på arbejdspladsen;
19. håber, at intensiveringen af det medicinske forskningsarbejde, hvori Den Høje Myndighed bidrager finansielt, vil føre til betydelige fremskridt på arbejdsmiljøområdet;
med hensyn til Den Høje Myndigheds socialpolitik:
20. noterede sig med interesse forklaringerne fra Den Høje Myndighed i punkt 264 ff. i den almindelige beretning vedrørende Fællesskabets sociale mål og betragter dem som et første skridt hen imod definitionen af de sociale mål, der henvises til i resolutionen vedtaget af Den Fælles Forsamling den 15. februar 1957;
opfordrer imidlertid Den Høje Myndighed til hurtigst muligt at præcisere muligheden for at foretage sociale forbedringer i løbet af de næste femten år;
21. opfordrer endvidere Den Høje Myndighed til i lyset af den generelle tekniske udvikling at være særlig opmærksom på automatiseringen af produktionsanlæg samt til eksistensen af tilstrækkelige opbevaringsmuligheder med henblik på at stabilisere beskæftigelsesniveauet;
22. opfordrer Den Høje Myndighed til at meddele den såvel som til de kompetente udvalg konklusionerne af de gennemførte undersøgelser om sammenhængen mellem strukturen og lønniveauet på den ene side og output og produktivitet på den anden side, så snart de nævnte undersøgelser vil være afsluttet."
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A023%3ATOC
BESLUTNING om leve- og arbejdsvilkår i Fællesskabet
"Fællesforsamlingen,
der henviser til Den Høje Myndigheds femte almindelige beretning og især tredje del om leve- og arbejdsvilkår i Fællesskabet;
hørte debatterne om dette spørgsmål;
der henviser til de ønsker, der er udtrykt i tidligere beslutninger;
med hensyn til den sociale udvikling i Fællesskabet:
1. bemærker med tilfredshed, at Den Høje Myndighed i det forløbne år har taget flere initiativer til at bidrage til løsningen af visse sociale problemer;
2. påskønner den af Den Høje Myndighed udarbejdede sammenligning af realindkomster og arbejdsvilkår i Fællesskabets industrier og opfordrer Den Høje Myndighed til at fortsætte sit arbejde på dette område;
3. bemærker, at det ikke desto mindre først vil være i stand til at afgøre, om integration har givet særlige fordele for arbejdere i kul- og stålindustrien efter at have modtaget præcise oplysninger i form af sammenlignende og statistiske undersøgelser vedrørende ændringer i levestandarden og arbejdsforhold i andre økonomiske sektorer;
4. mener, at det for at øge antallet af minearbejdere er særligt påtrængende at få vedtaget en minearbejderstatut, der gælder for hele Fællesskabet og giver dette erhverv særlige fordele;
med hensyn til Den Høje Myndigheds sociale aktiviteter:
5. bemærker, at Den Høje Myndighed trods sin prisværdige indsats hidtil ikke er lykkedes med at afhjælpe boligmanglen, og at manglen på boliger til arbejdere i kul- og stålindustrien fortsat er et alvorligt problem;
6. opfordrer indtrængende Den Høje Myndighed til, at der ved fastlæggelsen af en boligpolitik i vid udstrækning tages hensyn til fremtidige støttemodtageres ønsker med hensyn til valgmuligheden mellem leje og adgang til ejerskab af bygninger, der skal opføres;
7. opfordrer Den Høje Myndighed til at foretage yderligere undersøgelser af den faktiske mangel på boliger og til på grundlag af disse undersøgelser at fastlægge en boligbyggeripolitik;
8. noterer sig erklæringen om, at Den Høje Myndighed i sine byggeprogrammer som hovedregel ikke etablerer en forbindelse mellem lejekontrakt og ansættelseskontrakt, undtagen hvad angår visse lejligheder til enlige;
9. udtrykker ønske om, at der også vil blive foretaget en undersøgelse af antallet af hytter, der stadig eksisterer i Fællesskabets lande og bebos af arbejdere, og at regeringerne og de lokale myndigheder hjælper med at udskifte hytterne så hurtigt som muligt med sunde og anstændige boliger;
10. beklager, at den nuværende højkonjunktur ikke er blevet udnyttet tilstrækkeligt til at gennemføre de nødvendige omskolings- og omstillingsforanstaltninger;
11. opfordrer Den Høje Myndighed til at være særlig opmærksom på de problemer, som den frie bevægelighed for arbejdskraft rejser med hensyn til arbejdstagernes tilpasning til deres nye arbejdsmiljø;
12. udtrykker ønske om, at lokale og regionale myndigheder inddrages i de foranstaltninger, der træffes for at fremme rehabilitering;
13. håber, at den multilaterale aftale om den sociale sikringsordning for vandrende arbejdstagere, hvis generelle principper blev enstemmigt godkendt af det særlige ministerråd i februar 1957, vil blive vedtaget og anvendt så hurtigt som muligt;
14. mener, at dette udkast til aftale ikke kun bør gælde for arbejdstagere fra ethvert fællesskabsland, men også på grundlag af gensidighed for arbejdstagere fra tredjelande, der er beskæftiget
i Fællesskabet;
15. opfordrer indtrængende det særlige ministerråd til at undersøge, i hvilket omfang nævnte aftaleudkast under visse betingelser også kan anvendes på statsløse personer og flygtninge;
16. anser oprettelsen af blandede udvalg af arbejdsgivere og arbejdstagere som et middel til at lette harmoniseringen af sociale forhold;
17. foreslår, at Den Høje Myndighed kontakter regeringerne med henblik på at påvirke holdningen hos visse arbejdsmarkedsparter, som hidtil har været ugunstige over for oprettelsen af sådanne blandede udvalg;
18. opfordrer Den Høje Myndighed til ikke i sit arbejde absolut at forsømme nogen af de aspekter af menneskelige faktorer, der er involveret i sikkerhed på arbejdspladsen;
19. håber, at intensiveringen af det medicinske forskningsarbejde, hvori Den Høje Myndighed bidrager finansielt, vil føre til betydelige fremskridt på arbejdsmiljøområdet;
med hensyn til Den Høje Myndigheds socialpolitik:
20. noterede sig med interesse forklaringerne fra Den Høje Myndighed i punkt 264 ff. i den almindelige beretning vedrørende Fællesskabets sociale mål og betragter dem som et første skridt hen imod definitionen af de sociale mål, der henvises til i resolutionen vedtaget af Den Fælles Forsamling den 15. februar 1957;
opfordrer imidlertid Den Høje Myndighed til hurtigst muligt at præcisere muligheden for at foretage sociale forbedringer i løbet af de næste femten år;
21. opfordrer endvidere Den Høje Myndighed til i lyset af den generelle tekniske udvikling at være særlig opmærksom på automatiseringen af produktionsanlæg samt til eksistensen af tilstrækkelige opbevaringsmuligheder med henblik på at stabilisere beskæftigelsesniveauet;
22. opfordrer Den Høje Myndighed til at meddele den såvel som til de kompetente udvalg konklusionerne af de gennemførte undersøgelser om sammenhængen mellem strukturen og lønniveauet på den ene side og output og produktivitet på den anden side, så snart de nævnte undersøgelser vil være afsluttet."
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A023%3ATOC
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser