Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1954

[Kim P. Nyberg]

Indledning:

Velkommen til endnu et år i serien om den fri bevægelighed for personer i EU-retten. Vi er nået til året 1954. Nu har vi fået Domstolen sat og med de regler, der gælder dér og vi har fået et par andre Fællesskabsinstitutioner på plads. Nu er tiden kommet til at sætte de forskellige politikområder i søen.

Man vil ofte i serien møde dokumenter, hvor afsender er "Rådet". Der findes tre forskellige råd i Europa på det her tidspunkt (og det samme er tilfældet i dag). Det ene er Europarådet, som ikke er en del af EU, det andet er Ministerrådet, hvor fagministrene fra medlemsstaterne mødes og drøfter ting af fælles interesse inden for deres fagområde, og det tredje er Det Europæiske Råd, der består af stats- og regeringscheferne for medlemsstaterne. Det er denne sidstnævnte, der også omtales som Rådet, når der tales EU-ret.

I 1954 har Domstolen allerede de første sager på bordet, men de er ikke med i denne serie, fordi det er personalesager mellem Fællesskabsinstitutioner og deres ansatte. Disse sager handler om tekniske eller økonomiske ting i deres ansættelseskontrakter eller i deres opsigelser.

Har du spørgsmål til serien, er du velkommen til at stille disse i den tråd spørgsmålet omhandler. Jeg vil så efter bedste evne forsøge at besvare dem.

Lad os se, hvad 1954 havde at byde på hvad angår fri bevægelighed for personer og hvordan de forskellige Fællesskabsinstitutioner arbejder. Til oversættelse, er der brugt værktøjet Deepl Translator og der er hovedsageligt oversat fra fransk til dansk.

[Kim P. Nyberg]

15. januar 1954 (EFT 1954 A 2, side 241)

RESOLUTION
(vedtaget den 15. januar 1954)

om det svar, der skal gives på resolution 31 fra Europarådets Rådgivende Forsamling, og om den procedure, der skal følges ved direkte fremsendelse af dokumenter fra Den Rådgivende Forsamling til Den Fælles Forsamling

Den Fælles Forsamling,

som godkender de betragtninger, der er indeholdt i betænkningen fra dens udvalg for politiske anliggender og eksterne forbindelser, foreslår at indføje følgende passage i teksten til Den Høje Myndigheds svar til Europarådet:

Den Fælles Forsamling,

er bevidst om den afgørende betydning, den tillægger forbindelserne med Europarådet, hvor det drejer sig om at skabe den atmosfære af gensidig forståelse og tillid, som er uundværlig for skabelsen af solide forbindelser og den gradvise harmonisering af de økonomiske politikker i Fællesskabets medlemsstater og tredjelande,

ivrig efter at opnå et harmonisk samarbejde på parlamentarisk plan mellem Fællesskabet og Europarådet,

glæder sig over

succesen med det første fælles møde mellem medlemmerne af de to Forsamlinger,

og betragter

at denne arbejdsmetode, der suppleres med meningsudvekslinger mellem Den Høje Myndighed og Den Rådgivende Forsamlings udvalg, bør videreføres, når der er behov herfor, og i en periode, der gør det muligt at behandle alle spørgsmål på dagsordenen.

Den Fælles Forsamling,

efter at have overvejet forslagene i resolution 31 om "fælles møder mellem udvalgene i de to Forsamlinger",

er af den opfattelse, at en sådan procedure ville være risikabel:

- gå ud over traktatens rammer og forstyrre det interinstitutionelle maskineri i Fællesskabet;

- at gøre det vanskeligere at afslutte de bestræbelser, der skal gøres for at opnå associering med lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet,

men ikke desto mindre mener

at Den Fælles Forsamlings forretningsorden ikke udelukker, at et af dens udvalg tager initiativ til at indbyde medlemmer af Den Rådgivende Forsamling eller endog alle medlemmer af et af dens udvalg til at deltage i et af dens møder,

at et sådant initiativ bør begrænses til udveksling af synspunkter om spørgsmål af fælles interesse, som ikke sætter spørgsmålstegn ved Den Høje Myndigheds ansvar, og som ikke kan give anledning til en afstemning.

Den Fælles Forsamling

understreger, at den holdning, den har til hensigt at indtage i denne resolution, mere specifikt henviser til de aktuelle omstændigheder. Så snart problemet med associering med stater, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, har fået nye aspekter, vil den tage sin holdning op til fornyet overvejelse i lyset af de nye elementer.

Med hensyn til den procedure, der skal følges ved fremsendelse af dokumenter fra Den Rådgivende Forsamling til Den Fælles Forsamling

Den Fælles Forsamling,

der henviser til, at der bør skelnes mellem

- de "henstillinger", som Den Rådgivende Forsamling har vedtaget, og som vil blive fremsendt til Den Høje Myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i protokollens artikel 4,

- og den udtalelse, der vedtages af Den Rådgivende Forsamling efter et fælles møde, og som meddeles Den Fælles Forsamling, inden denne vedtager sin endelige resolution om Den Høje Myndigheds generelle rapport,

opfordrede

sit præsidium til at kontakte Den Rådgivende Forsamlings præsidium vedrørende sidstnævnte udtalelse med henblik på at udarbejde en procedure for direkte fremsendelse, som dog - med henblik på en hurtig og effektiv behandling - vil være begrænset til fremsendelse af en tekst fra Den Rådgivende Forsamling vedrørende de meningsudvekslinger, der har fundet sted under det fælles møde mellem medlemmerne af de to Forsamlinger.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A002%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

11. marts 1954 (EFT 1954 A 3 side 280)

DOMSÅR 1954

Valg af formænd og sammensætning af afdelinger

Domstolen valgte på sit møde den 11. marts 1954 for retsåret 1954:

Formand for Første Afdeling: Dommer P. J. S. Serrarens,

Formand for Anden Afdeling: Dommer Ch. L. Hammes.

Såfremt retspræsidenten ikke er i stand til at handle, varetages formandskabet i henhold til retsreglementet af afdelingernes formænd i ovennævnte rækkefølge.

Retten sammensatte afdelingerne som følger:

Første Afdeling: P. J. S. Serrarens, formand,
O. Riese og L. Delvaux, dommere;

Anden Afdeling: hr. Ch. L. Hammes, formand,
J. Ruefi og A. van Kleffens, dommere;

Domstolen har udpeget som generaladvokat for retsåret 1954:

til Første Afdeling: hr. M. Lagrange,

til Anden Afdeling: hr. K. Roemer.

- Præsident
Massimo PILOTTI

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A003%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

12. marts 1954 (EFT 1954 A 3 side 277)

AFGØRELSE om godkendelse af Domstolens tillægsbestemmelser vedrørende fuldmægtiges og advokaters rettigheder og forpligtelser, Domstolens beføjelser med hensyn til udeblivende vidner, samt retsanmodninger

RÅDET,

under henvisning til artikel 20, stk. 3 og 28, stk. 5, i protokollen om statutten for Domstolen,

HAR GODKENDT

teksten til "Domstolens supplerende forskrifter om rettigheder og forpligtelser for fuldmægtige og advokater, Domstolens beføjelser med hensyn til udeblivende vidner, samt retsanmodninger", som blev forelagt den af Domstolen.

Denne afgørelse blev vedtaget af Rådet den 12. marts 1954.

Af Rådet
Formand
L.ERHARD

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A003%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

31. marts 1954 (EFT 1954 A 6 side 302)

YDERLIGERE REGLER FOR DOMSTOLEN vedrørende rådgiveres og advokaters rettigheder og forpligtelser, Domstolens beføjelser med hensyn til udeblivende vidner, samt retsanmodninger

DOMSTOLEN,

under henvisning til protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol, og navnlig dens artikel 20, 28 og 44;

Under hensyntagen til godkendelsen givet af det særlige ministerråd den 12. marts 1954 til nedenstående bestemmelser, vedtager hermed disse supplerende bestemmelser:

AFSNIT I

RETTIGHEDER OG GARANTIER FOR RÅDGIVERE OG ADVOKATER

Første artikel

1. I en sag, der indbringes for Domstolen, nyder tjenestemænd, der repræsenterer en stat eller en institution i Fællesskabet, samt advokater, der møder for denne eller for en retslig myndighed udpeget af den i medfør af retsanmodning, immunitet mod jurisdiktion for ord talt og skrifter produceret af dem i udøvelsen af deres funktioner.

2. Rådgivere og advokater nyder også følgende rettigheder:

a) Dokumenters ukrænkelighed

Alle papirer og dokumenter vedrørende sagen, hvori de bistår eller repræsenterer parterne, er fritaget for ransagning og beslaglæggelse.

I tilfælde af tvist kan told- eller politimyndighederne forsegle de pågældende papirer og dokumenter, som derefter straks fremsendes til Domstolen, således at de kan kontrolleres i nærværelse af Domstolens justitssekretær og den pågældende person.

b) Tildeling af valutaer

Rådgivere og advokater har ret til tildeling af valutaer, der er nødvendige for udførelsen af deres opgave.

c) Bevægelsesfrihed

Rådgivere og advokater nyder fri bevægelighed i det omfang, bevægelsen er nødvendig for udførelsen af deres opgave.

3. Samme regler gælder for professorer, der har ret til at møde for Domstolen.

Artikel 2

For at nyde godt af de privilegier, immuniteter og rettigheder, der er nævnt i artikel 1, skal følgende først bevise deres status:

a) Rådgivere ved et officielt dokument udstedt af den stat eller institution, de repræsenterer; en kopi af dette dokument meddeles straks Domstolens justitssekretær af staten eller institutionen;

b) Advokater og professorer ved et legitimationsdokument underskrevet af Domstolens justitssekretær. En kopi af dette dokument sendes af justitssekretæren til medlemsstaternes regeringer i overensstemmelse med artikel 16 i Domstolens regler. Dens gyldighed, begrænset til en bestemt periode, kan dog forlænges eller begrænses afhængigt af procedurens varighed.

Artikel 3

1. Privilegier, immuniteter og rettigheder tildeles rådgivere, advokater og professorer, der udelukkende har ret til at indbringe sagen for Domstolen i sagens interesse.

2. Domstolen kan ophæve immuniteten, hvis den finder, at ophævelsen af denne immunitet ikke er i strid med sagens interesser.

AFSNIT II

DOMSTOLENS BEFØJELSER MOD RÅDGIVERE OG ADVOKATER

Artikel 4

En advokat, der bistår eller repræsenterer en part, må ikke udføre nogen form for processuelle handlinger, før han til Justitskontoret har indgivet et officielt legitimationsdokument, der attesterer, at han er registreret i et advokatsamfund i en af medlemsstaterne.

Artikel 5

1. I tilfælde af forsinket fremlæggelse af legitimationsdokumentet nævnt i artikel 4 ovenfor, i tilfælde af tvist eller tvivl om denne legitimation, træffer Domstolen afgørelse. Den kan, hvor det er relevant, beordre legalisering af det legitimationsdokument, der er anerkendt som mangelfuldt.

2. Domstolen er ikke forpligtet til hverken at acceptere nogen processkrifter fra den pågældende part eller at give dennes advokat adgang til den mundtlige forhandling, såfremt Domstolens kendelse ikke efterkommes inden udløbet af den af den fastsatte frist.

3. Efter fremlæggelsen af dokumentet eller dets lovliggørelse vil Domstolen om nødvendigt validere de allerede gennemførte processuelle handlinger.

Artikel 6

1. En advokat, hvis adfærd ved Domstolen, en afdeling eller en magistrat er uforenelig med Domstolens værdighed, eller som anvender de rettigheder, han opnår fra sit embede, til andre formål end dem, hvortil disse rettigheder er tildelt ham, kan til enhver tid udelukkes fra sagen ved kendelse afsagt af Domstolen eller afdelingen, efter at generaladvokaten er blevet hørt, den pågældendes forklaringer er indsamlet og hans forsvar sikret. Denne kendelse er øjeblikkelig eksigibel.

2. Domstolen kan også på samme betingelser og for en periode, der ikke må overstige to år, fratage en advokat retten til at udøve sine hverv ved Domstolen.

3. Når en advokat er udelukket fra sagen, suspenderes denne, indtil udløbet af en frist, der er fastsat af præsidenten for at give den interesserede part mulighed for at udpege en anden advokat.

4. Beslutninger truffet i henhold til bestemmelserne i denne artikel kan efterfølgende tilbagekaldes.

Artikel 7

Bestemmelserne i dette afsnit gælder også for de advokater, der bistår de repræsentanter, der repræsenterer parterne, samt for de professorer, der har ret til at møde for Domstolen i henhold til artikel 20, stk. 5, i protokollen om statutten for Domstolen.

AFSNIT III

DOMSTOLENS BEFØJELSER MED HENSYN TIL UDEBLEVNE VIDNER

Artikel 8

Vidner, der er behørigt indkaldt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39 i retsreglementet, er forpligtet til at efterkomme indkaldelsen og møde til retsmødet.

Artikel 9

1. Hvis et vidne, der er blevet behørigt indkaldt, udebliver fra retsmødet eller under retsmødet uden gyldig grund nægter at afgive forklaring eller aflægge ed, kan retsmødet over for vidnet anvende de bestemmelser om udeblevne vidner, der er fastsat i civilretlige sager i lovgivningen i den stat, hvor vidnet har bopæl eller, hvis det ikke har bopæl, er bosat på tidspunktet for indkaldelsen. Tvang er dog udelukket.

2. De foranstående bestemmelser anvendes af Domstolen, når vidnet er indkaldt til at møde for denne. Samme bestemmelser anvender referentdommeren, når vidnet er indkaldt for ham.

3. Tvangsfuldbyrdelse af de sanktioner eller foranstaltninger, der er pålagt af den refererende dommer, afdelingen eller Domstolen i henhold til denne artikel, retsforfølges i overensstemmelse med de kombinerede bestemmelser i traktatens artikel 44 og 92.

AFSNIT IV

RETSANMODNINGER

Artikel 10

1. Retten kan bestemme, at et vidne eller en sagkyndig afhøres af den dømmende myndighed på hans bopæl.

2. Denne kendelse skal med henblik på fuldbyrdelse stiles til den kompetente judicielle myndighed på de betingelser, der er aftalt mellem Domstolen og hver medlemsstat. De dokumenter, der følger af udførelsen af anmodningsskrivelsen, sendes til Domstolen på samme betingelser.

GENEREL BESTEMMELSE

Artikel 11

Disse supplerende bestemmelser vil blive offentliggjort i Det Europæiske Fællesskabs Tidende på de fire officielle sprog.

Attesteret i Luxembourg, 31. marts 1954.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A006%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

11. maj 1954 (EFT 1954 A 5, side 295)

Offentligt møde tirsdag den 11. maj 1954
kl. 10.30
Maison de l'Europe, Place Lenôtre
Strasbourg

Dagsorden

Under forsæde af formanden
1. - Prøvelse af mandater
2. - Valg og indsættelse af formanden.
3. - Valg af næstformænd.
4. - Udpegning af udvalgsmedlemmer.
5. - Fastsættelse af dagsorden (*).

(*) Præsidiet indkaldes af Forsamlingens formand, så snart udvalgene har valgt deres præsidier, med henblik på at gennemgå dagsordenen og udarbejde et forslag til dagsorden for møderne.


Dagsordenen for den ordinære session omfatter

- obligatorisk drøftelse af Den Høje Myndigheds almindelige beretning om Fællesskabets virksomhed og om dets administrationsudgifter for regnskabsåret 1954-1955 på grundlag af de kompetente udvalgs beretninger,

- eventuelt drøftelse af en betænkning fra Udvalget om Den Fælles Forsamlings Forretningsorden, Andragender og Immuniteter om ændring af visse forretningsordener.

Der erindres også om, at der i overensstemmelse med den beslutning, som Forsamlingen traf på sit møde den 16. januar 1954, vil blive afholdt et fælles møde mellem medlemmerne af Europarådets Rådgivende Forsamling og medlemmerne af Den Fælles Forsamling den 20. og 21. maj med henblik på en udveksling af synspunkter om Den Høje Myndigheds almindelige beretning.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A005%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

Det næste dokument er flere sider langt, så jeg har delt den op i flere kommentarer herunder, hvor hver kapitel fylder én kommentar: Det skal handle om forretningsordenen for Den Fælles Forsamling (det vi i dag kender som EU-Parlamentet).

[Kim P. Nyberg]

12. maj 1954 (EFT 1954 A 13 side 393)

DEN FÆLLES FORSAMLINGS BESTEMMELSER
attesteret den 10. januar 1953
ændret 16. juni 1953 og 12. maj 1954

FØRSTE KAPITEL

FÆLLES FORSAMLINGSMØDER

Første artikel

1. Forsamlingen mødes umiddelbart den anden tirsdag i maj til dens ordinære årlige samling, som ikke kan strække sig ud over den følgende 30. juni, datoen for afslutningen af indeværende regnskabsår.

2. Forsamlingen træder sammen i ekstraordinært møde på anmodning underskrevet af flertallet af dens medlemmer eller på anmodning af Den Høje Myndighed. Mødet indkaldes endvidere efter anmodning fra Rådet til at afgive udtalelse om de spørgsmål, som denne har forelagt den.

3. Indkaldelse til møder rettes til formanden, der indkalder Forsamlingen.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL II

PRØVELSE AF MANDATER OG VALG AF EMBEDSMÆND

Artikel 2

DET ÆLDSTE MEDLEMS FORMANDSKAB

1. Ved begyndelsen af den første samling, der åbnes efter den 30. juni hvert år, fungerer den ældste af de tilstedeværende repræsentanter som formand, indtil formandens proklamation.

2. Ingen debat, hvis emne ikke er relateret til valget af formand, konstitueringen af akkrediteringsudvalget eller dennes beretning, må finde sted under det ældste medlems formandskab.

Artikel 3

LEGITIMATIONSOPLYSNINGER

1. Ved begyndelsen af den første samling, der åbnes efter den 30. juni hvert år, har et udvalg bestående af ni repræsentanter, trukket ved lodtrækning, til opgave at undersøge repræsentanternes akkreditiver og straks aflægge rapport til Forsamlingen.

2. Udvalget undersøger klagerne og vurderer udnævnelsernes formelle rigtighed og deres overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

3. Når en verifikation af akkreditiver skal finde sted ved begyndelsen af en anden session end den, der er omhandlet i stk. 1, kan Forsamlingen træffe beslutning på forslag fra sit præsidium uden en rapport fra akkrediteringsudvalget.

I tilfælde af tvist sendes sagen tilbage til gennemgang i akkrediteringsudvalget, eventuelt suppleret med lodtrækning.

4. Enhver repræsentant, hvis akkreditiver endnu ikke er verificeret, sidder midlertidigt i Forsamlingen eller i dens udvalg med samme rettigheder som de øvrige medlemmer af Forsamlingen.

Artikel 4

AFSLUTNING PÅ REPRÆSENTANTERNES MANDAT

Repræsentanternes mandat ophører enten ved udløbet af det mandat, de har fået tildelt i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 21, eller ved død, fratræden, ugyldiggørelse af Den Fælles Forsamling eller tab af det nationale parlamentariske mandat.

I sidstnævnte tilfælde, og forudsat at det oprindeligt tildelte mandat ikke er udløbet, kan repræsentanten forblive i embedet, indtil hans efterfølger er udpeget.

Artikel 5

PRÆSIDIET

1. Forsamlingens Præsidium består af en formand og fem næstformænd.

2. Præsidiet vælges, efter at flertallet af repræsentanternes akkreditiver er blevet bekræftet.

3. Ved Præsidiets forhandlinger er formandens stemme i tilfælde af stemmelighed udslagsgivende.

Artikel 6

VALG AF PRÆSIDIET

1. Ved begyndelsen af den første samling, der åbnes efter den 30. juni hvert år, vælges formanden og næstformændene ved hemmelig afstemning; fire stemmetællere er ansvarlige for optællingen af stemmesedlerne.

2. Formanden vælges først. Kandidaturer skal inden hver afstemningsrunde forelægges det ældste medlem, der orienterer Forsamlingen. Hvis ingen kandidat efter tre afstemningsrunder opnår absolut flertal af de afgivne stemmer, kan de eneste kandidater i fjerde valgrunde være de to repræsentanter, der har opnået det største antal stemmer i tredje valgrunde; i tilfælde af stemmelighed erklæres den ældste kandidat for valgt.

3. Så snart formanden er valgt, overdrager det ældste medlem formandsposten til ham.

4. De fem næstformænd vælges derefter ved samme afstemning. De, der opnår absolut flertal af de afgivne stemmer, vælges i første valgrunde. Hvis antallet af valgte kandidater er mindre end antallet af pladser, der skal besættes, afholdes en anden valgrunde på samme betingelser for de endnu ikke valgte kandidater. Hvis en tredje afstemning er nødvendig, vindes valget med relativt flertal for de pladser, der mangler at blive besat, og i tilfælde af stemmelighed erklæres de ældste kandidater for valgt.

5. Næstformændenes rækkefølge bestemmes af den rækkefølge, de er valgt i, og i tilfælde af stemmelighed efter alder.

6. Hvis formanden eller en næstformand skal udskiftes, vælges afløseren i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser.

7. Medlemmer af Fællesforsamlingen, som er en del af en national regering, kan ikke være medlemmer af Præsidiet.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL III

FORMANDSKAB, DISCIPLIN OG INTERN LEDELSE

Artikel 7

FORMAND

1. Formanden åbner, suspenderer og lukker møderne. Han leder Forsamlingens arbejde, sikrer overholdelse af de stående bekendtgørelser, opretholder orden, giver ordet, erklærer drøftelser for afsluttede, stiller spørgsmål til afstemning og bekendtgør resultaterne af afstemninger. Han sender de meddelelser, der falder inden for deres kompetence, til udvalgene.

2. Formanden kan kun tage ordet under en forhandling for at fremlægge spørgsmålets tilstand og bringe den tilbage til den; hvis han vil diskutere, forlader han formandsstolen og kan først genoptage den, efter at diskussionen om spørgsmålet er slut.

Artikel 8

NÆSTFORMÆND

Formanden erstattes i tilfælde af fravær, hindring eller hvis han har taget ordet i henhold til artikel 7, stk. 2 ovenfor, af en af næstformændene i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5 ovenfor.

Artikel 9

DISCIPLIN

1. Formanden indkalder enhver repræsentant, som forstyrrer mødet.

2. I tilfælde af gentagelse af lovovertrædelser kalder formanden ham til orden igen med optagelse i protokollen.

3. I tilfælde af yderligere lovovertrædelse kan formanden udelukke ham fra lokalet resten af mødet.

4. I de alvorligste tilfælde kan formanden foreslå Forsamlingen at afsige mistillidsvotum, som med rette indebærer øjeblikkelig udelukkelse fra lokalet og forbud mod at genoptræde dér i en periode på to til fem dage. Den repræsentant, mod hvem der anmodes om denne disciplinære foranstaltning, har ret til at blive hørt.

5. Censur udtales ved at sidde og stå og uden debat.

Artikel 10

REGLER FOR MØDELOKALER OG TRIBUNERNE

1. Med undtagelse af repræsentanter, medlemmer af Den Høje Myndighed og af Rådet, generalsekretæren for Forsamlingen, ansatte, der er tilkaldt til at gøre deres tjeneste dér, eksperter eller embedsmænd fra Fællesskabet som omhandlet i artikel 29, stk. 4 i forretningsordenen må ingen komme ind i mødelokalet.

2. Kun personer, der bærer et kort, der er behørigt udstedt til dette formål af formanden eller generalsekretæren for Forsamlingen, har adgang til mødelokalerne.

3. Publikum, der er optaget på tribunerne, sidder og er i stilhed. Enhver, der giver tegn på godkendelse eller misbilligelse, bortvises på stedet af betjentene.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL IV

FORMANDSUDVALGET - DAGSORDEN FOR MØDER - HASTESAGER

Artikel 11

FORMANDSUDVALG

Formandsudvalget omfatter formanden for Forsamlingen, formanden for udvalget, næstformændene og formændene for de generelle udvalg. I tilfælde af fravær eller hindring erstattes formanden af en af Forsamlingens næstformænd i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5 ovenfor, og formændene for de generelle udvalg af en af næstformændene af disse udvalg. Et medlem af Den Høje Myndighed og et medlem af Rådet samt formændene for Den Fælles Forsamlings politiske grupper kan efter invitation fra formanden deltage i møderne.

Artikel 12

DAGSORDENINDSTILLING

1. Formandsudvalget indkaldes af formanden for Forsamlingen ved begyndelsen af hver samling, og når som helst han finder det nødvendigt, for at undersøge rækkefølgen af dets arbejde og udarbejde et udkast til mødedagsorden.

2. Formanden forelægger Formandsudvalgets forslag til godkendelse af Forsamlingen, som kan ændre dem ved flertalsafstemning.

3. Inden mødet afbrydes, underretter formanden Forsamlingen om dato, tidspunkt og dagsorden for det næste møde.

Artikel 13

DISTRIBUTION AF RAPPORTER

Medmindre det haster i henhold til artikel 14 herefter, kan kun spørgsmål, der har været genstand for en rapport udsendt i mindst 24 timer, drøftes.

Artikel 14

HASTETILFÆLDE

1. Formanden, ti repræsentanter, Den Høje Myndighed eller Rådet kan foreslå Forsamlingen, at en debat behandles som uopsættelig. Det sker automatisk, hvis en tredjedel af repræsentanterne anmoder om det.

2. Uopsættelighed giver absolut prioritet på dagsordenen.

3. Når Forsamlingen træffer beslutning om uopsættelighed, kan debatten finde sted om en simpel mundtlig rapport, der, medmindre Forsamlingen beslutter andet, går forud for den generelle debat.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL V

BRUG AF SPROG OG ARBEJDSOFFENTLIGHED

Artikel 15

OFFICIELLE SPROG

1. Forsamlingens officielle sprog er: tysk, fransk, italiensk og hollandsk.

2. Alle Forsamlingens dokumenter skal udfærdiges på disse officielle sprog.

Artikel 16

OVERSÆTTELSE

Taler og indlæg holdt på et af de officielle sprog skal oversættes samtidigt til hvert af de andre officielle sprog og til ethvert andet sprog, som Præsidiet anser for nødvendigt.

Artikel 17

UDVALGSMØDER

Hvis det i udvalget er nødvendigt med oversættelse, skal det ske på hvert af de officielle sprog, medmindre et eller flere af disse sprog fraviges ved fælles overenskomst.

Artikel 18

OFFENTLIGHED AF DEBATTER

Forsamlingens forhandlinger er offentlige, medmindre sidstnævnte beslutter andet.

Artikel 19

MØDEPROTOKOL

1. Mødeprotokollen fra hvert møde med Forsamlingens beslutninger og navnene på talerne udsendes mindst en halv time før åbningen af det følgende møde.

2. Ved begyndelsen af hvert møde forelægger formanden Forsamlingen protokollen fra det foregående møde; protokollen fra det sidste møde i en session forelægges Forsamlingens godkendelse inden denne session lukkes. I mangel af en klage erklæres den vedtaget.

3. Hvis nogen er uenig, træffer Forsamlingen beslutning om, om nødvendigt, at tage hensyn til de ønskede ændringer.

4. Protokollen udskrives og underskrives af formanden og generalsekretæren for Forsamlingen og opbevares i Forsamlingens arkiv. Den skal offentliggøres i Fællesskabets Tidende inden for en måned.

Artikel 20

ANALYTISK RAPPORT

For hver session udarbejdes og distribueres en sammenfattende protokol af debatterne på de officielle sprog.

Artikel 21

FULDSTÆNDIG PROTOKOL

1. Der udarbejdes en fuldstændigt protokol af forhandlingerne for hvert møde på de officielle sprog.

2. Talerne er forpligtet til at returnere stenografien af deres taler til sekretariatet senest dagen efter den dag, hvor den blev meddelt dem.

3. Den fuldstændige protokol offentliggøres som et tillæg til Fællesskabets Tidende.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL VI

AFHOLDELSE AF MØDER OG ARBEJDSREGLER

Artikel 22

DEN HØJE MYNDIGHEDS GENERELLE BERETNING - FORSLAG OM MISTILLIDSVOTUM

1. Den Høje Myndigheds almindelige beretning, som omhandlet i traktatens artikel 17 og 24, skal, så snart den er offentliggjort, trykkes og fremsendes til gennemgang til de kompetente udvalg.

2. Rapporten kan være genstand for et mistillidsvotum. Dette forslag kan kun forelægges formanden for Forsamlingen efter åbningen af den almindelige drøftelse af rapporten på offentligt møde. Det er ikke længere tilladt efter afslutningen af denne diskussion. Den skal bære omtalen "Motion of Censur". Den skal være motiveret.

Formanden bekendtgør indgivelsen, straks hvis Forsamlingen mødes, eller ved begyndelsen af det første nyttige møde. Han meddeler straks mistillidsvotumet til Den Høje Myndighed. Debatten om mistillidsvotum kan først åbnes 24 timer efter offentliggørelsen af dets forelæggelse. Afstemningen om mistillidsvotumet kan kun finde sted tre klare dage i det mindste efter offentliggørelsen af dets deponering. Det sker ved offentlig afstemning ved navneopråb.

3. Hvis forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer og med et flertal af de medlemmer, der udgør Forsamlingen, meddeles denne afstemning straks formanden for Den Høje Myndighed.

Hvis det nødvendige flertal ikke opnås, fortsætter Forsamlingen behandlingen af den almindelige beretning.

Artikel 23

ANMODNING OM RÅDETS UDTALELSE

1. Anmodninger om rådsudtalelser sendes straks til det kompetente udvalg.

2. Den udtalelse, som Forsamlingen har vedtaget, fremsendes straks til formanden for Rådet. Det meddeles også til formanden for Den Høje Myndighed.

Artikel 24

ÆNDRINGER I BETINGELSERNE FOR TRAKTATENS ANVENDELSE

1. De forslag til ændringer, der er udarbejdet af Den Høje Myndighed og Rådet ved udløbet af den frist, der er fastsat i traktatens artikel 95, stk. 3, trykkes samtidig med Domstolens udtalelse om disse tekster. Disse dokumenter omdeles og sendes til det kompetente udvalg. Udvalgets rapport skal kun indeholde en konklusion om vedtagelse eller forkastelse af den foreslåede ændring i sin helhed.

2. Ingen ændringsforslag kan antages, og opdelt afstemning er ikke tilladt. Hele den foreslåede ændring kan kun vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer og et flertal på to tredjedele af de medlemmer, der udgør Forsamlingen.

3. Ethvert medlem af Forsamlingen kan fremsætte et beslutningsforslag, der foreslår Den Høje Myndighed og Rådet ændringer af traktaten inden for rammerne af traktatens artikel 95. Disse beslutningsforslag udskrives, distribueres og returneres til det kompetente udvalg. De kan kun vedtages af Forsamlingen med et flertal af dens medlemmer.

Artikel 25

SPØRGSMÅL FRA FORSAMLING TIL DEN HØJE MYNDIGHED

Enhver repræsentant kan forelægge et forslag til et spørgsmål, der skal stilles af Forsamlingen, til Den Høje Myndighed. Dette forslag udskrives, distribueres og returneres til det kompetente udvalg.

Artikel 26

FORSAMLINGENS BESLUTNINGER RETTET TIL DEN HØJE MYNDIGHED ELLER DET SÆRLIGE MINISTERRÅD

Enhver repræsentant kan indgive et beslutningsforslag til Den Høje Myndigheds eller det særlige ministerråds adresse. Dette forslag udskrives, distribueres og returneres til det kompetente udvalg.

Artikel 27

RÆKKEFØLGE AF DEBATTERNE

1. Forhandlingen foregår på grundlag af betænkningen fra det udvalg, som sagen er henvist til. Kun den dispositive del sættes til afstemning i Forsamlingen.

2. Når den almindelige forhandling og behandlingen af teksterne er afsluttet, kan der kun afgives stemmeforklaringer inden afstemningen om det hele.

Artikel 28

ÆNDRINGER

1. Enhver repræsentant kan fremlægge og udarbejde ændringer.

2. Ændringer skal relatere til den tekst, de søger at ændre. Formanden bedømmer deres antagelighed. Ændringerne gælder kun for enheden; de trykkes og distribueres.

3. Ændringer har forrang for den tekst, de finder anvendelse på, og sættes til afstemning før sidstnævnte.

4. Hvis der gælder to eller flere ændringer, der udelukker hinanden gensidigt, til samme stykke, har den, der afviger mest fra Kommissionens tekst, forrang og sættes til afstemning først. Dens vedtagelse indebærer forkastelse af de øvrige ændringsforslag; hvis det forkastes, sættes det ændringsforslag, som så tilfældigvis har prioritet, til afstemning og så videre for hvert af følgende ændringsforslag. I tilfælde af tvivl om prioriteringen afgør formanden.

5. Henvisning til udvalget kan altid rekvireres. Det er med rette, hvis udvalget anmoder om det. Henvisningen af et ændringsforslag afbryder ikke nødvendigvis diskussionen. Forsamlingen kan fastsætte en frist for udvalget, inden for hvilken den skal fremlægge sine konklusioner om de nævnte ændringer.

Artikel 29

RET TIL AT TALE

1. Ingen repræsentant kan tage ordet, medmindre formanden opfordrer til det. Taleren taler fra sin plads og taler til formanden; formanden kan invitere ham til at komme op på talerstolen.

2. Repræsentanter, der anmoder om ordet, opføres i den rækkefølge, de anmoder om. Ingen kan få ordet mere end to gange om samme emne, medmindre formanden giver tilladelse hertil. Formanden og ordføreren for de berørte udvalg bliver dog hørt efter deres anmodning.

3. En taler kan ikke afbrydes. Han kan dog med formandens tilladelse afbryde sin præsentation for at give en anden repræsentant mulighed for at stille ham et spørgsmål om et bestemt punkt i hans tale.

4. Medlemmerne af Den Høje Myndighed og af Rådet høres på deres anmodning. De kan bistås af eksperter eller Fællesskabs-embedsmænd, som ikke har taleret.

5. Med forbehold af bestemmelserne i tredje afsnit gives ordet straks til den taler, der anmoder herom i en bemærkning til forretningsordenen. Formanden kan uden debat beslutte, hvilke skridt der skal træffes i forbindelse med dette punkt til forretningsordenen.

6. Ordet gives, men først ved mødets afslutning, til repræsentanter, der anmoder herom af personlige årsager.

7. Taletiden er begrænset til fem minutter for erklæringer vedrørende protokollen fra det foregående møde, stemmeforklaringer, erklæringer om proceduremæssige forslag, bemærkninger til forretningsordenen og personlige anliggender.

8. Hvis en taler afviger fra emnet, kalder formanden ham til orden. Hvis en taler er blevet indkaldt til orden to gange i samme drøftelse, kan formanden tredje gang trække ordet fra ham under den resterende del af drøftelsen om samme emne.

Formanden kan, uden at det berører hans øvrige disciplinære beføjelser, lade indgreb fra repræsentanter, som ikke har fået ordet på forhånd, eller som holder det ud over den tildelte tid, slette fra mødereferaterne.

Artikel 30

PROCEDUREMÆSSIGE FORSLAG

1. Ordet gives ved prioritet til repræsentanten, der anmoder om et procedureforslag, navnlig:

a) at stille det foregående spørgsmål;
b) at flytte udsættelsen af forhandlingen;
c) at anmode om afslutning af forhandlingen.

2. Disse anmodninger har forrang frem for hovedspørgsmålet, hvis diskussion de suspenderer.

3. Kun forslagsstilleren, en taler "for" og en taler "mod", formanden eller ordføreren for de berørte udvalg kan høres.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL VII

AFSTEMNING

Artikel 31

BESLUTNINGSDYGTIGHED

1. Mødet er altid talstærkt til at behandle, fastlægge dagsorden og godkende protokollen.

2. Beslutningsdygtighed er opnået, når flertallet af repræsentanterne er til stede.

3. Enhver anden afstemning end ved navneopråb er gyldig, uanset antallet af vælgere, såfremt formanden inden afstemningens åbning ikke er blevet opfordret til at oplyse antallet af de fremmødte.

4. Afstemning ved navneopråb er kun gyldig, såfremt beslutningsdygtigheden er nået.

5. I mangel af beslutningsdygtighed optages afstemningen på dagsordenen for det følgende møde.

Artikel 32

STEMMERET

Valgretten er en personlig ret. Fuldmagtsstemmegivning er forbudt.

Artikel 33

AFSTEMMELSER

1. Forsamlingen stemmer normalt ved håndsoprækning.

2. Hvis resultatet af håndsoprækningen er tvivlsomt, konsulteres Forsamlingen ved at sidde og stå.

3. Hvis resultatet af denne anden prøve er tvivlsomt, eller når mindst ni repræsentanter anmoder herom, eller når et særligt flertal er påkrævet, foretages afstemningen ved navneopråb.

4. Navneopråb afgives i alfabetisk rækkefølge og begynder med navnet på den ved lodtrækning udpegede repræsentant. Formanden stemmer sidst. Afstemningen foregår højt og udtrykkes ved "ja", "nej" eller "undladelse". Kun stemmerne "for" eller "imod" indgår i opgørelsen af de afgivne stemmer. Ved stemmelighed forkastes forslaget. Optællingen af stemmerne standses af formanden, som meddeler resultatet af afstemningen. Stemmerne optages i mødeprotokollen i alfabetisk rækkefølge efter repræsentanternes navne.

5. For indstillingerne sker afstemningen ved hemmelig afstemning. Kun de stemmesedler, der nævner navnene på de personer, hvis kandidatur er fremsat, indgår i beregningen af de afgivne stemmer.

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL VIII

GRUPPER OG UDVALG

Artikel 34

GRUPPER

1. Repræsentanter kan organisere sig i grupper efter politisk tilhørsforhold.

2. Grupperne dannes, efter at formanden for mødet har modtaget en stiftelseserklæring, der indeholder gruppens navn, dens medlemmers underskrifter og angivelse af dens præsidium.

Denne erklæring offentliggøres i Fællesskabets Tidende.

3. Ingen må være på listen over mere end én gruppe.

4. Det mindste antal medlemmer, der kræves for at danne en gruppe, er fastsat til ni.

Artikel 35

NEDSÆTTELSE AF UDVALG

1. Forsamlingen nedsætter permanente eller midlertidige, generelle eller særlige udvalg og fastsætter deres beføjelser. Præsidiet for hvert udvalg består af en formand og en eller to næstformænd. Medlemmer af Fællesforsamlingen, som ville være en del af en national regering, kan ikke være medlemmer af udvalgenes præsidier.

2. Medlemmerne af udvalgene vælges ved begyndelsen af den første samling, der åbnes efter den 30. juni hvert år. Kandidaturer sendes til Præsidiet, som forelægger forslag til Forsamlingen, som tager hensyn til en retfærdig repræsentation af medlemslandene og politiske tendenser.

I tilfælde af tvist afgør Forsamlingen ved hemmelig afstemning.

3. Udskiftning af udvalgsmedlemmer på grund af ledige stillinger kan besluttes midlertidigt af Præsidiet med de berørte parters samtykke og under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 2 ovenfor.

Disse ændringer skal ratificeres af Forsamlingen på dens næste samling.

Artikel 36

UDVALGENES KOMPETENCE

Udvalgenes opgaver er at behandle de spørgsmål, som forelægges dem af Forsamlingen eller, mellem sessionerne, af præsidiet.

I tilfælde af at et udvalg erklærer sig inhabil til at behandle et spørgsmål, eller i tilfælde af en kompetencekonflikt mellem to eller flere udvalg, forelægges spørgsmålet om kompetence til Forsamlingen.

Artikel 37

PROCEDURE I UDVALGENE

1. Udvalg mødes efter indkaldelse af deres formand eller på initiativ af formanden for Forsamlingen, under eller uden for samlinger.

2. Ethvert udvalg kan af hensyn til sit arbejde blandt sine medlemmer udpege en eller flere underudvalg, hvis sammensætning og kompetence den bestemmer.

3. To eller flere udvalg eller underudvalg kan i fællesskab gå videre til behandlingen af spørgsmål, der falder ind under deres kompetence, men uden at være i stand til at træffe en fælles afgørelse.

4. Ethvert udvalg kan efter aftale med Præsidiet for Den Fælles Forsamling udpege et eller flere af sine medlemmer til at udføre en undersøgelse eller en faktamission.

Artikel 38

1. Udvalgsmøder er ikke offentlige, medmindre udvalget beslutter andet.

2. Medlemmerne af Den Høje Myndighed og af Det Særlige Ministerråd samt enhver anden person kan efter særlig beslutning truffet af udvalget indbydes til at deltage i et møde eller til at tale ved det.

3. Ethvert medlem af udvalget kan på møderne afløses af et andet medlem af Forsamlingen, som han vælger til at træde i stedet for. Navnet på denne stedfortræder skal på forhånd oplyses til formanden for udvalget.

Suppleanter optages på samme betingelser til at sidde i underudvalgene.

4. Medmindre Kommissionen beslutter andet, kan repræsentanter deltage i møder i udvalg, som de ikke er medlemmer af, men kan ikke deltage i deres drøftelser.

En repræsentant, som er ophavsmand til et forslag, der er henvist til et udvalg, kan dog deltage i dens arbejde som rådgivende funktion.

Artikel 39

1. Bestemmelserne i artikel 28 (ændringsforslag), 29 (taleret) og 30 (proceduremæssige forslag) finder generelt anvendelse på udvalgsmøder.

2. Et udvalg kan gyldigt drøfte og stemme, når en tredjedel af dens medlemmer er til stede; dog er afstemningen om hele en betænkning kun gyldig, såfremt flertallet af medlemmerne er fremmødt.

3. Afstemning i udvalget sker ved håndsoprækning, medmindre en repræsentant anmoder om afstemning ved navneopråb.

Formanden for udvalget deltager i debatterne og afstemningerne, men har ikke en udslagsgivende stemme.

4. Valg til præsidiet foregår ved hemmelig afstemning uden debat. Indsendelse af nomineringer er valgfri. Stemmen afgives med absolut flertal af de afgivne stemmer, dog opnås den med et relativt flertal fra anden afstemning om nødvendigt.

5. Den procedure, som udvalget har vedtaget, gælder for underudvalgene.

6. Referatet fra hvert udvalgsmøde omdeles til alle udvalgets medlemmer og forelægges til sidstnævntes godkendelse på dets næste møde.

Desuden udarbejdes en analytisk rapport af debatterne, som, medmindre andet besluttes af udvalget, ikke distribueres, men forbliver tilgængelig for alle repræsentanter.

7. Medmindre andet besluttes af udvalget, offentliggøres kun de vedtagne rapporter samt pressemeddelelser, der er udarbejdet under formandens ansvar.

Artikel 40

UDVALGETS BERETNINGER

1. Udvalgene udpeger for hvert emne en ordfører, der er ansvarlig for at udarbejde udvalgets rapport og forelægge den for Forsamlingen. Den endelige rapport fra et udvalg indeholder en begrundelse og en operativ del.

2. Begrundelsen nævner især resultatet af afstemningen om betænkningen som helhed og skal, hvis udvalgets udtalelse ikke er enstemmig, angive mindretallets holdning.