Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951

[Kim P. Nyberg]

INDLEDNING

Velkommen til disse historiske tidslinjer, hvor jeg vil gennemgå hele historien om, hvordan den fri bevægelighed for personer i det, vi i dag kender som EU, har udviklet sig helt fra starten i 1951. Det vil foregå på den måde, at jeg gennemgår Det Europæiske Fællesskabs Tidende og Den Europæiske Unions Tidende samt Domstolens hjemmeside og "støvsuger" disse for alt, hvad der har med den fri bevægelighed for personer at gøre.

Alle de dokumenter, jeg finder, lægger jeg op i fuld længde. Indtil og med 1972 findes de fleste dokumenter kun på tysk, fransk, italiensk og nederlandsk, så jeg har brugt oversættelsesværktøjer til at lave dem på dansk. Danmark bliver medlem af Fællesskabet 1. januar 1973, og dermed findes alle dokumenter også autentisk på dansk fra det tidspunkt. Det varer dog lidt, inden vi kommer så langt her i serien.

Hvad kan man forvente at finde i disse tidslinjer? Man får traktaterne, både i deres oprindelige form og efterhånden som de opdateres. Man får udkast til forordninger og direktiver. Man får forslag til ændringer af udkast til forordninger og direktiver. Man får de endelige udgaver. Man får spørgsmål fra Parlamentet og svar fra Rådet og Kommissionen. Man får dokumenter fra diverse udvalg med forklaringer på, hvordan specifikke regler skal fortolkes. Fra Domstolen får man såvel generaladvokaternes forslag til afgørelser og man får Domstolens endelige afgørelser. Det hele i fuld længde. Dertil en række dokumenter, der fastsætter reglerne for, hvordan de forskellige EU-institutioner virker (procesreglement, forretningsorden og lignende).

Ind i mellem vil jeg komme med nogle kommentarer af forskellig art. Du er også velkommen til at kommenterer på de ting, du læser. Det kan måske være med til at gøre forståelsen af dokumenterne endnu bedre.

Hvad er formålet med at lave disse tidslinjer? Det kan bruges til rigtig mange ting. Den historie-interesserede vil måske bruge det til at se, hvordan den fri bevægelighed for personer har udviklet sig over tid. Andre vil mere bruge til det at få en forståelse af, hvorfor reglerne i dag er, som de er og hvor det kommer fra. Andre igen har en helt tredje indgangsvinkel til det. Mit eget formål med det er at blive klogere på reglerne og komme i dybden med så mange detaljer som muligt. Selve det historiske perspektiv synes jeg også er vanvittigt interessant at få indblik i.

Det hele vil blive lagt op i dato-kronologisk rækkefølge, og dermed netop lave det som en tidslinje. Hver tråd vil indeholde ét år. I den første her starter jeg dog en del tidligere, fordi der er noget der, vi skal stifte bekendtskab med, som får en afgørende betydning hele vejen op til i dag.

Uden at lægge mig 100% fast på noget, vil jeg så vidt muligt lægge et år op hver måned året rundt. Så her i august 2023 vil I få for 1951 og det, der ligger forud. I september 2023 vil I få for året 1952 og så videre.

Bemærk to ting, når I læser jer igennem trådene: Dels er der brugt oversættelsesværktøjer, så det er ikke autentiske tekster. Der kan derfor være mindre skønhedsfejl i dem, omend jeg læser korrektur på dem alle og forsøger at rette til de rigtige ord, hvis oversættelsesværktøjet bruger forkerte ord eller der er stavefejl. Dels kan man ikke tage teksterne til pålydende for hvordan reglerne er i dag. Der er sket en enorm udvikling i de 72 år, Fællesskabet/Unionen til dato har eksisteret.

Hvis man for eksempel tager arbejdstagerbegrebet, var det i begyndelsen i 1951 sådan, at kun personer, der arbejdede inden for kul- og stålindustrierne havde en form for fri bevægelighed og KUN hvis de havde et særligt kort fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). De kunne dog ikke rejse frit rundt i hele Fællesskabet. De var begrænset til at rejse mellem hjemmet og arbejdspladsen, og det var det. Senere fik ægtefælle og egne børn lov til at rejse med og i dag kan en arbejdstager og dennes familie frit rejse rundt i hele EU og EØS efter arbejde. Uden særlige tilladelser og uden at spørge nogen om lov først.

Hvert eneste dokument jeg lægger op, afsluttes med et link til, hvor det er fundet. Der vil primært være oversat fra fransk og det oversættelsesværktøj, jeg bruger, hedder Deepl Translator. Jeg har prøvet at bruge Google Translate, og den er da også udmærket langt hen ad vejen. Men nogle gange oplever jeg, at jeg kan have en lang tekst på det originale sprog, men på dansk er der kun 3-5 ord. Det sker ikke med Deepl Translator. Der får jeg hele teksten oversat på en gang. Jeg skal dog selv kæde linjerne sammen og derved har jeg en ret præcis oversættelse.

Jeg har tidligere lavet et par tidslinjer, hvor Google Translate har været det primære værktøj, og det har ikke altid været lige pænt i oversættelserne. Med det jeg bruger nu, skulle læseoplevelsen gerne være væsentligt forbedret.

Sammen med førnævnte links, vil der være et EFT eller EUT. Det står for henholdsvis Det Europæiske Fællesskabs Tidende og Den Europæiske Unions Tidende. De tal og bogstaver, der står bagefter henviser til præcist, hvor i den pågældende tråd i Tidende, at dokumentet er fundet. Er der tale om en generaladvokats forslag til afgørelse eller en endelig dom, vil der ikke være et EFT eller EUT. Her vil der i stedet være et link direkte til dokumentet på Domstolens hjemmeside.

Såfremt et dokument fra før 1973 findes autentisk på dansk, vil der øverst i dokumentet stå "Autentisk på dansk". Er der juridiske fagudtryk, vil jeg lave fodnoter, hvor betydningen er beskrevet. Fodnoterne kommer i de respektive kommentarer, hvor fagudtrykket står, så man ikke skal lede efter det.

Hvis der er noget af det, du har lyst til at bruge i andre sammenhænge, kan du frit gøre det uden at spørge om lov først. Det er til fri rådighed for alle. Men bemærk, at jeg af tidsmæssige årsager kun laver denne serie på dansk.

Der er i øvrigt flere, der har opfordret mig til at bruge kunstig intelligens til projektet. Men det bliver der ikke tale om. Overhovedet. Jeg har prøvet at lege lidt med forskellige AI-platforme, men de er ikke til nogen hjælp. De er alt for overfladiske i forhold til de søgeord, jeg har brugt. Så det bliver i stedet lavet på go' gammeldaws manér.

Rigtig god læselyst og lad os så komme i gang.

[Kim P. Nyberg]

Vi starter helt tilbage i år 1919, hvor Det Internationale Arbejdskontor oprettes. I dag kender vi det som Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, med hovedkvarter i Schweiz og har 187 medlemsstater i hele verden. Efter Anden Verdenskrig blev ILO en særorganisation under FN. Dens opgave var - og er stadig - at varetage både arbejdstagers og arbejdsgivers rettigheder og holde de to i balance.

Det Internationale Arbejdskontor nævnes i nogle af de første dokumenter fra 1951 og frem, men det er bestemt ikke fordi samarbejdet med EKSF er særlig tæt. Først da man har oprettet Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957 bliver samarbejdet formaliseret. ILO har siden været en tæt allieret i skabelsen af reglerne for vandrende arbejdstageres rettigheder i EØF/EF/EU og er det stadig.

Man kan læse historien om ILO her på en blanding af norsk og dansk: https://www.globalis.dk/om-fn/fn-s-orga ... sation-ilo

[Kim P. Nyberg]

8. maj 1945 - Anden Verdenskrig afsluttes officielt og efterlader særligt Asien og Europa i ruiner.

[Kim P. Nyberg]

Præcis dato ukendt, men i 1945 oprettes FN. Det eksisterede også mellem Første og Anden Verdenkrig, hvor det på dansk havde navnet Folkeforbundet.

[Kim P. Nyberg]

4. april 1949 - NATO oprettes.

[Kim P. Nyberg]

5. maj 1949 - Europarådet (som ikke er en del af EU's institutioner) oprettes og skriver Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Europarådet får sin egen Domstol, der stadig den dag i dag har adresse i Strasbourg, Frankrig. Europarådet har mere end 50 medlemslande.

[Kim P. Nyberg]

18. april 1951 - Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) mellem Tyskland, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Italien, der ofte i EU-retten benævnes "De seks". EKSF skal sikre fælles ledelse af de to industrier og på den måde være med til at forhindre, at landene kan kriges indbyrdes. Dengang var kul og stål nemlig vigtige ingredienser i våben. EKSF-traktaten er på forhånd fastsat til at være gældende i 50 år, hvorefter dette fællesskab opløses. 18. april 2001 er EKSF derfor historie.

EKSF blev på et senere tidspunkt smeltet sammen med EURATOM (Det Europæiske Atomenergifællesskab) og EØF (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab - som vi i dag kender som EU).

Oprettelsen sker som konsekvens af en handling, der skete 9. maj 1950. EU's historiebøger fortæller, at den daværende franske udenrigsminister, Robert Schuman, var inspireret af USA, hvor flere stater danner et fælles land, men også som konsekvens af to verdenskrige, der havde lagt Europa ned, både fysisk og mentalt. Han havde derfor en stor drøm, som han forklarede til et par andre personer, og hvor han skrev tre små ord med en enorm betydning ned på en serviet, for at nå konklusionen: "Europas Forenede Stater". Man kan næsten sige, at hvad der er sket siden, er historie.

Som man vil bemærke i tidslinjen for 1960, indstiftes datoen 9. maj i hele Europa som Europadag, for at markerer den deklaration, som Robert Schuman skrev på servietten. Ifølge historiebøgerne var han meget bevidst om, at der ikke er noget endemål for projektet, hverken indholdsmæssigt eller tidsmæssigt. Det vil være i konstant bevægelse for tid og evighed.

Historien om skriften på servietten, kan man læse i denne publikation fra 2013: https://op.europa.eu/da/publication-det ... -318184288

[Kim P. Nyberg]

18. april 1951

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab


Paris, den 18. april 1951

Indholdsfortegnelse

TRAKTAT

Præambel
Første afsnit: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Andet afsnit: Fællesskabets instutioner
Kapitel I: Den Høje Myndighed
Kapitel II: Forsamlingen
Kapitel III: Rådet
Kapitel IV: Domstolen
Tredje afsnit: Økonomiske og sociale bestemmelser
Kapitel I: Almindelige bestemmelser
Kapitel II: Finansielle bestemmelser
Kapitel III: Investeringer og finansiel støtte
Kapitel IV: Produktion
Kapitel V: Priser
Kapitel VI: Karteller og koncentrationer
Kapitel VII: Indgreb i konkurrencevilkårene
Kapitel VIII: Arbejdskraftens løn og bevægelighed
Kapitel IX: Transport
Kapitel X: Handelspolitik
Fjerde afsnit: Almindelige bestemmelser

BILAG
Bilag I: Definition af udtrykkene »kul« og »stål«
Bilag II: Skrot
Bilag III: Specialstål
Protokol vedrørende Fællesskabets immuniteter og rettigheder
Protokol vedrørende Domstolens statut
Protokol vedrørende forbindelserne med Europarådet
Brevveksling mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Den franske Republiks regering vedrørende Saar

TRAKTAT

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, HANS KONGELIGE HØJHED KRONPRINSEN AF BELGIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

DER TAGER I BETRAGTNING, at verdensfreden kun kan sikres gennem skabende kræfter, der er afpasset efter de farer, der truer den;

SOM ER OVERBEVIST OM, at det bidrag, som et organiseret og levende Europa kan yde til civilisationen, er ubetinget nødvendigt til opretholdelsen af fredelige forbindelser;

DER ER SIG BEVIDST, at Europa kun kan opbygges ved gennem konkrete handlinger som en begyndelse at skabe en faktisk samhørighed og gennem oprettelsen af fælles grundlag for økonomisk udvikling;

SOM TILSTRÆBER at bidrage til en højnelse af levestandarden og til fremme af fredens sag gennem en udvidelse af deres grundlæggende produktioner;

SOM HAR SAT SIG FOR at erstatte århundreders rivalisering med en sammenslutning af deres væsentlige interesser, ved gennem oprettelse af et økonomisk fællesskab at nedlægge den første grundsten til et videregående og uddybet fællesskab mellem befolkninger, der i lange tider har været splittet af blodige stridigheder, og at skabe det institutionelle grundlag, der kan være retningsgivende for en fremtidig fælles skæbne,

HAR VEDTAGET at oprette et Europæisk Kul- og Stålfællesskab og har med de mål for øje udpeget som befuldmægtigede:

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler og udenrigsminister;
HANS KONGELIGE HØJHED KRONPRINSEN AF BELGIEN:
Paul van ZEELAND, udenrigsminister,
Joseph MEURICE, minister for udenrigshandel;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Robert SCHUMANN, udenrigsminister;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Carlo SFORZA, udenrigsminister;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:
Joseph BECH, udenrigsminister;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Dirk Udo STIKKER, udenrigsminister,
Johannes Roelof Maria van den BRINK, økonomiminister;

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:

[Kim P. Nyberg]

Første afsnit

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

Artikel 1

Ved denne Traktat opretter De Høje Kontraherende Parter (se fodnote) indbyrdes et EUROPÆISK KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB, baseret på et fælles marked, fælles målsætning og fælles institutioner.

Artikel 2

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab har til opgave, i overensstemmelse med Medlemsstaternes økonomi i sin helhed og ved oprettelsen af et fælles marked på de i artikel 4 fastsatte betingelser, at bidrage til udvidelse af den økonomiske aktivitet, til fremme af beskæftigelsen og til højnelse af levestandarden i Medlemsstaterne.

Fællesskabet skal efterhånden skabe de forudsætninger, som i sig selv sikrer den mest rationelle fordeling af produktionen på det højeste produktivitetsniveau, samtidig med at det herved sørger for at bevare stabiliteten i beskæftigelsen og at forhindre, at dybtgående og vedvarende forstyrrelser opstår i Medlemsstaternes økonomier.

Artikel 3

Fællesskabets institutioner skal inden for rammerne af de dem tillagte beføjelser og i fælles interesse:

a) overvåge en regelmæssig forsyning af det fælles marked under hensyntagen til tredjelandes behov;

b) sikre alle forbrugere i det fælles marked, som befinder sig under vilkår, der kan sammenlignes, lige adgang til produktionskilderne;

c) overvåge fastsættelsen af lavest mulige priser på en sådan måde, at disse priser hverken medfører en tilsvarende forhøjelse af de af de samme virksomheder ved andre forretninger anvendte priser eller af prisniveauet som helhed i et andet tidsrum, medens de samtidig tillader de fornødne afskrivninger og muliggør en normal forrentning af den investerede kapital;

d) overvåge opretholdelsen af sådanne vilkår, at virksomhederne tilskyndes til at udvikle og forbedre deres produktionsapparat og til at fremme en rationel udnyttelse af de naturlige ressourcer på en sådan måde, at hensynsløs udtømning undgås;

e) fremme en forbedring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkår, således at der for disse vilkår i takt med fremskridtet finder en udjævning sted inden for alle de industrier, som det har ansvaret for;

f) fremme udviklingen af den internationale vareudveksling og overvåge, at priserne på de udenlandske markeder holdes inden for rimelige grænser;

g) fremme en regelmæssig udvidelse og modernisering af produktionen samt en kvalitetsforbedring på en måde, der udelukker enhver beskyttelsesforanstaltning mod konkurrerende industrier, som ikke er retfærdiggjort ved en uretmæssig handling, foretaget af disse virksomheder eller til deres fordel.

Artikel 4

I overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat ophæves og forbydes følgende inden for Fællesskabet som uforeneligt med fællesmarkedet for kul og stål:

a) told på ind- og udførsel eller afgifter med tilsvarende virkning og kvantitative restriktioner for vareomsætningen;

b) forholdsregler eller fremgangsmåder, som medfører en forskelsbehandling af producenter, købere eller forbrugere, navnlig med hensyn til pris- eller leveringsbetingelser og transporttariffer, samt forholdsregler og fremgangsmåder, der hindrer køberens frie valg af leverandør;

c) tilskud eller anden støtte ydet af Staterne eller særlige byrder pålagt af dem, i hvilken som helst form dette sker;

d) restriktive fremgangsmåder, der tilsigter opdeling eller udnyttelse af markederne.

Artikel 5

Fællesskabet varetager sin opgave på de i denne Traktat fastsatte betingelser ved begrænsede indgreb.

Med henblik herpå skal Fællesskabet:
- oplyse og bistå vedkommende i deres virke ved at indhente oplysninger, tilrettelægge drøftelser og opstille generelle målsætninger;
- stille finansieringsmidler til rådighed for virksomhederne med henblik på deres investeringer og deltage i tilpasningsudgifterne;
- varetage fastsættelse, opretholdelse og overholdelse af normale konkurrencebetingelser og kun gribe direkte ind i produktionen og markedet, når omstændighederne kræver det;
- offentliggøre grundene for sin indgriben og træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre overholdelsen af denne Traktats bestemmelser.

Fællesskabets institutioner udøver denne virksomhed med et begrænset administrationsapparat og i nært samarbejde med de pågældende.

Artikel 6

Fællesskabet har status som juridisk person. Fællesskabet har i internationale forhold den til gennemførelsen af dets opgaver og opnåelse af dets mål fornødne rets- og handleevne.

Fællesskabet har i hver Medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som er tillagt vedkommende Stats juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

Fællesskabet repræsenteres af dets institutioner inden for rammerne af deres beføjelser.

Fodnote til artikel 1: Kontraherende = deltagende.

[Kim P. Nyberg]

Andet afsnit

Fællesskabets institutioner

Artikel 7

Fællesskabets institutioner er:
- en Høj Myndighed, bistået af et Rådgivende Udvalg;
- en Fælles Forsamling, herefter kaldet »Forsamlingen«;
- et Særligt Ministerråd, herefter kaldet »Rådet«;
- en Domstol, herefter kaldet »Domstolen«.

Fodnote til artikel 7: Den Høje Myndighed ligger på højde med det, vi i dag kalder EU-Kommissionen. Forsamlingen er det, der i dag hedder Europa-Parlamentet.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel I

Den Høje Myndighed

Artikel 8

Den Høje Myndighed har til opgave at sikre virkeliggørelsen af de i denne Traktat opstillede mål på de deri fastsatte vilkår.

Artikel 9

Den Høje Myndighed består af ni medlemmer, der udnævnes for et tidsrum af seks år og vælges under hensyn til deres almindelige duelighed.
Afgående medlemmer kan genudnævnes. Antallet af medlemmer i Den Høje Myndighed kan indskrænkes ved enstemmig beslutning i Rådet.

Kun statsborgere i Medlemsstaterne kan være medlemmer af Den Høje Myndighed.

Højst to medlemmer af Den Høje Myndighed kan være af samme nationalitet.

Den Høje Myndigheds medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabets almene interesse. Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med den overstatslige karakter af deres hverv.

Hver Medlemsstat forpligter sig til at respektere denne overstatslige karakter og til ikke at forsøge at påvirke medlemmerne af Den Høje Myndighed under udførelsen af deres hverv.

Medlemmerne af Den Høje Myndighed må ikke udøve nogen, lønnet eller ulønnet, erhvervsmæssig virksomhed og heller ikke erhverve eller beholde nogen direkte eller indirekte interesse i forretninger, der har med kul og stål at gøre, under udøvelsen af deres hverv og i en periode af tre år efter tjenesteperiodens ophør.

Artikel 10

Medlemsstaternes regeringer udnævner efter fælles overenskomst otte medlemmer. Disse foretager udnævnelsen af det niende medlem, som er valgt, hvis han opnår mindst fem stemmer.

De således udnævnte medlemmer sidder i seks år at regne fra datoen for oprettelsen af det fælles marked.

I tilfælde af at et sæde bliver ledigt i løbet af denne første periode af en af de i artikel 12 nævnte grunde, besættes dette efter fælles overenskomst mellem Medlemsstaternes regeringer ifølge bestemmelserne i tredje stykke i den nævnte artikel.

I tilfælde af at artikel 24, stk. 3 finder anvendelse i løbet af denne første periode, udskiftes Den Høje Myndigheds medlemmer i overensstemmelse med bestemmelserne i første stykke af denne artikel.

Ved denne periodes udløb finder en generel nybesættelse sted, og udpegelsen af de ni nye medlemmer foregår som følger: Medlemsstaternes regeringer foretager med fem sjettedels flertal, hvis der ikke opnås enstemmighed, udnævnelsen af otte medlemmer; det niende udpeges ved selvsupplering efter bestemmelserne i første stykke af denne artikel. Den samme fremgangsmåde benyttes ved generel nybesættelse, som bliver nødvendig, hvis artikel 24 anvendes.

Hvert andet år udskiftes en tredjedel af medlemmerne af Den Høje Myndighed.

I alle tilfælde af generel nybesættelse bestemmes rækkefølgen for medlemmernes afgang øjeblikkeligt ved lodtrækning på foranledning af Rådets formand.

De ordinære nybesættelser som følge af de toårige perioders udløb sker skiftevis i følgende orden: ved udnævnelse foretaget af Medlemsstaternes regeringer på de betingelser, der er fastlagt i denne artikels femte stykke, og ved selvsupplering i overensstemmelse med bestemmelserne i første stykke.

I tilfælde af at sæder skulle blive ledige af en af de i artikel 12 nævnte grunde, besættes disse ifølge bestemmelserne i nævnte artikels tredie stykke skiftevis i følgende orden: ved udnævnelse foretaget af Medlemsstaternes regeringer på de i denne artikels femte stykke fastsatte betingelser, og ved selvsupplering i overensstemmelse med bestemmelserne i første stykke.

I alle de i denne artikel nævnte tilfælde, hvor en udnævnelse sker ved regeringernes beslutning med fem sjettedels flertal eller ved selvsupplering, råder hver regering over en vetoret på nedenstående betingelser:

Når en regering har udøvet sin vetoret med hensyn til to personer i tilfælde af en enkelt nybesættelse og med hensyn til fire personer i tilfælde af de generelle eller de hvert andet år tilbagevendende nybesættelser, kan enhver yderligere udøvelse af denne ret i forbindelse med samme nybesættelser indbringes for Domstolen af en anden regering; Domstolen kan erklære vetoet for ugyldigt, hvis den mener, det er blevet misbrugt.

Undtagen i tilfælde af afskedigelse som nævnt i artikel 12, stk. 2, udøver medlemmerne af Den Høje Myndighed deres hverv, indtil deres efterfølgere er udpeget.

Artikel 11

Formanden og næstformanden for Den Høje Myndighed udpeges blandt dens medlemmer for to år efter de samme regler, som gælder ved Medlemsstaternes regeringers udnævnelse af medlemmerne af Den Høje Myndighed. Deres mandat kan fornyes.

Bortset fra det tilfælde, hvor en generel nybesættelse finder sted, foretages udnævnelsen efter høring af Den Høje Myndighed.

Artikel 12

Bortset fra ordinære nybesættelser ophører tjenesten for medlemmerne af Den Høje Myndighed ved dødsfald eller afskedigelse.

Medlemmerne af Den Høje Myndighed kan afskediges af Domstolen på begæring af Den Høje Myndighed eller af Rådet, hvis de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve deres hverv, eller hvis de har begået en alvorlig forseelse.

I de i denne artikel nævnte tilfælde udnævnes en efterfølger for resten af det afgående medlems tjenesteperiode på de i artikel 10 fastsatte betingelser. Der skal ikke udnævnes nogen efterfølger, hvis resten af tjenesteperioden er mindre end tre måneder.

Artikel 13

Den Høje Myndigheds afgørelser træffes med et flertal af medlemmernes stemmer.

Forretningsordenen fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer. Dette antal skal dog være større end halvdelen af antallet af medlemmer af Den Høje Myndighed.

Artikel 14

Til udførelse af de opgaver, der er den betroet, skal Den Høje Myndighed under de i denne Traktat fastsatte betingelser vedtage beslutninger, rette henstillinger eller afgive udtalelser.

Beslutninger er bindende i alle enkeltheder. Henstillinger er bindende med hensyn til de opstillede mål, men overlader til dem, de er rettet til, at vælge de egnede midler for at nå disse mål.

Udtalelser er ikke bindende.

Når Den Høje Myndighed er beføjet til at vedtage en beslutning, kan den indskrænke sig til at rette en henstilling.

Artikel 15

Den Høje Myndigheds beslutninger, henstillinger og udtalelser skal begrundes og henvise til de udtalelser, som skal indhentes.

Såfremt beslutninger og henstillinger er af individuel art, er de bindende for vedkommende, når de er meddelt ham.

I andre tilfælde er offentliggørelse tilstrækkelig til, at beslutninger og henstillinger kan bringes i anvendelse.

Nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne artikel fastsættes af Den Høje Myndighed.

Artikel 16

Den Høje Myndighed træffer alle interne forholdsregler, som er egnede til at sikre dens virksomhed.

Den kan nedsætte Studieudvalg, i særdeleshed et økonomisk Studieudvalg.

Inden for rammerne af den generelle forretningsorden, som er fastsat af Den Høje Myndighed, har formanden for Den Høje Myndighed til opgave at lede det administrative arbejde, og han sørger for fuldbyrdelse af Den Høje Myndigheds afgørelser.

Artikel 17

Den Høje Myndighed offentliggør hvert år og senest en måned før åbningen af Forsamlingens session en almindelig beretning om Fællesskabets virksomhed og om dets administrationsudgifter.

Artikel 18

Der nedsættes et Rådgivende Udvalg tilknyttet Den Høje Myndighed. Det består af mindst tredive og højst enoghalvtreds medlemmer og har lige mange repræsentanter for producenter, arbejdstagere, forbrugere og handlende.

Medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg udnævnes af Rådet.

Rådet udpeger de repræsentative organisationer for producenter og arbejdstagere, på hvilke det fordeler de mandater, som skal besættes. Hver organisation anmodes om at opstille en liste, der indeholder to kandidater for hvert mandat, der er tildelt organisationen. Udnævnelsen sker på grundlag af denne liste.

Medlemmerne af Det rådgivende Udvalg udnævnes personligt og for to år. De skal ikke være bundet af nogen anvisning eller instruktion fra de organisationer, som har udpeget dem.

Det rådgivende Udvalg udpeger af sin midte sin formand og sit præsidium for et år. Udvalget fastsætter sin forretningsorden.

På forslag af Den Høje Myndighed fastsætter Rådet de godtgørelser, som tildeles medlemmerne af Det rådgivende Udvalg.

Artikel 19

Den Høje Myndighed kan indhente udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg i alle tilfælde, hvor den anser det for hensigtsmæssigt. Udtalelsen skal altid indhentes, hvor dette er foreskrevet i denne Traktat.

Den Høje Myndighed forelægger Det Rådgivende Udvalg de almindelige mål og programmer, som er opstillet i henhold til artikel 46, og holder Udvalget underrettet om retningslinjerne for sin virksomhed i henhold til artiklerne 54, 65 og 66.

Hvis Den Høje Myndighed finder det nødvendigt, giver den Det Rådgivende Udvalg en frist for fremsættelsen af dets udtalelse. Denne frist må ikke være mindre end ti dage fra tidspunktet for den meddelelse, der rettes til formanden med henblik herpå.

Efter anmodning fra Den Høje Myndighed eller fra et flertal af Det Rådgivende Udvalgs medlemmer indkaldes Udvalget af dets formand for at drøfte et bestemt spørgsmål.

Referatet af drøftelserne sendes til Den Høje Myndighed og til Rådet samtidig med Udvalgets udtalelser.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel II

Forsamlingen

Artikel 20

Forsamlingen, der består af repræsentanter for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede Stater, udøver de kontrolbeføjelser, som er tillagt den ved denne Traktat.

Artikel 21

Forsamlingen består af delegerede, der af parlamenterne udpeges en gang om året blandt deres medlemmer eller som vælges ved almindelige direkte valg i overensstemmelse med den af hver Høj Kontraherende part fastsatte fremgangsmåde.

De delegeredes antal fastsættes som følger:


Tyskland ............................ 18

Belgien ............................. 10

Frankrig ............................ 18

Italien ............................. 18

Luxembourg .......................... 4

Nederlandene ........................ 10

Repræsentanterne for befolkningen i Saar er inkluderet i det antal delegerede, som er tildelt Frankrig.

Artikel 22

Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i maj. Sessionen må ikke strække sig ud over det løbende finansår.

Forsamlingen kan efter anmodning af Rådet indkaldes til en ekstraordinær session for at afgive udtalelse om de spørgsmål, som forelægges den af Rådet.

Den kan ligeledes træde sammen til ekstraordinær session efter anmodning af et flertal af dens medlemmer, eller af Den Høje Myndighed.

Artikel 23

Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer sin formand og sit præsidium.

Medlemmerne af Den Høje Myndighed har adgang til alle møder. Formanden for Den Høje Myndighed eller dens dertil udpegede medlemmer har, når de fremsætter begæring herom, ret til at tage ordet.

Den Høje Myndighed besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Forsamlingen eller dens medlemmer stiller den.

Medlemmerne af Rådet har adgang til alle møder og har, når de fremsætter begæring herom, ret til at tage ordet.

Artikel 24

Forsamlingen drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Den Høje Myndighed forelægger den. Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende beretningen, kan Forsamlingen tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.

Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Forsamlingens medlemmer, skal Den Høje Myndigheds medlemmer samlet nedlægge deres hverv. De viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel 10.

Artikel 25

Forsamlingen fastsætter sin forretningsorden; hertil kræves et flertal af medlemmernes stemmer.

Forsamlingens aktstykker offentliggøres i henhold til forretningsordenens bestemmelser.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel III

Rådet

Artikel 26

Rådet udøver sine beføjelser i de i denne Traktat omhandlede tilfælde og på den deri angivne måde, navnlig med henblik på at bringe overensstemmelse mellem Den Høje Myndigheds virksomhed og den virksomhed, der udøves af regeringerne, der er ansvarlige for den almindelige økonomiske politik i deres lande.

Med henblik herpå skal Rådet og Den Høje Myndighed udveksle oplysninger og rådføre sig med hinanden.

Rådet kan anmode Den Høje Myndighed om at undersøge alle forslag og forholdsregler, som det anser for hensigtsmæssige eller nødvendige for at virkeliggøre de fælles mål.

Artikel 27

Rådet består af repræsentanter for Medlemsstaterne. Hver Stat udpeger et af sine regeringsmedlemmer som delegeret.

Formandshvervet udøves på skift af Rådets medlemmer for tre måneder ad gangen efter Medlemsstaternes alfabetiske rækkefølge.

Artikel 28

Rådet indkaldes af formanden efter anmodning af en Medlemsstat eller Den Høje Myndighed.

Når Den Høje Myndighed indhenter udtalelse fra Rådet, rådslår dette uden nødvendigvis at skride til afstemning. Forhandlingsreferat sendes til Den Høje Myndighed.

I tilfælde, hvor denne Traktat kræver Rådets samstemmende udtalelse, anses denne for opnået, såfremt de af Den Høje Myndighed forelagte forslag får tilslutning:

- med absolut flertal af Medlemsstaternes repræsentanter, heri indbefattet en stemme afgivet af en repræsentant for en af de Stater, som står for mindst en sjettedel af den samlede værdi af Fællesskabets kul- og stålproduktion;

- eller, i tilfælde af stemmelighed, og såfremt Den Høje Myndighed fastholder sit forslag efter anden behandling, af repræsentanter for de to Medlemsstater, som hver står for mindst en sjettedel af den samlede værdi af Fællesskabets kul- og stålproduktion.

I tilfælde, hvor denne Traktat kræver en enstemmig beslutning eller en enstemmig og samstemmende udtalelse, er beslutningen eller udtalelsen vedtaget, såfremt alle Rådets medlemmer stemmer herfor.

Rådets beslutninger, bortset fra dem, der kræver kvalificeret flertal eller enstemmighed, træffes af et flertal af Rådets medlemmer; dette flertal anses for opnået, dersom det omfatter det absolutte flertal af Medlemsstaternes repræsentanter, heri indbefattet en stemme fra en repræsentant for en af de Stater, som står for mindst en sjettedel af den samlede værdi af Fællesskabets kul- og stålproduktion.

Hvert Medlem af Rådet kan kun fra et af de øvrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme.

Rådet står i forbindelse med Medlemsstaterne gennem sin formand.

Rådets beslutninger offentliggøres på den af dette bestemte måde.

Artikel 29

Rådet fastsætter lønninger, godtgørelser og pensioner for Den Høje Myndigheds formand og medlemmer, for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær.

Artikel 30

Rådet fastsætter sin forretningsorden.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel IV

Domstolen

Artikel 31

Domstolen skal værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne Traktat og af gennemførelsesbestemmelserne.

Artikel 32

Domstolen består af syv dommere, der efter fælles overenskomst udnævnes af Medlemsstaternes regeringer for et tidsrum af seks år blandt personer, hvis uafhængighed og egnethed er uomtvistelig.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne sted. Der afgår skiftevis tre og fire dommere. De tre dommere, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning.

De afgående dommere kan genudnævnes.

På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed forøge antallet af dommere.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens Præsident.

Artikel 33

Domstolen har kompetence til at udtale sig i sager om annullation af Den Høje Myndigheds beslutninger eller henstillinger, der indbringes af en af Medlemsstaterne eller af Rådet under påberåbelse af inkompetence, af væsentlige formelle mangler, af overtrædelse af Traktaten eller af enhver retsregel vedrørende dennes gennemførelse eller af magtfordrejning. Domstolens prøvelsesret omfatter dog ikke skønnet vedrørende den situation, der er en følge af de økonomiske kendsgerninger eller omstændigheder, på basis af hvilke de nævnte beslutninger eller henstillinger er blevet til, medmindre det påstås, at Den Høje Myndighed har gjort sig skyldig i magtfordrejning eller åbenbart har tilsidesat Traktatens bestemmelser eller enhver retsregel vedrørende dens gennemførelse.

De virksomheder eller organisationer, der er nævnt i artikel 48, kan på samme vilkår anlægge sag om individuelle beslutninger og henstillinger, der angår dem, eller om generelle beslutninger og henstillinger, som de finder indebærer magtfordrejning i forhold til dem.

De sager, der omhandles i de to første stykker i denne artikel, skal være indgivet inden en måned, efter at beslutningen eller henstillingen, alt efter sin art, er meddelt eller offentliggjort.

Artikel 34

I tilfælde af annullation sender Domstolen sagen tilbage til Den Høje Myndighed. Denne har pligt til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at fuldbyrde annullationsafgørelsen. Har en virksomhed eller en gruppe af virksomheder lidt en direkte og særlig skade som følge af en beslutning eller henstilling, der af Domstolen er fundet behæftet med en mangel, der begrunder ansvar for Fællesskabet, har Den Høje Myndighed pligt til, under anvendelse af de beføjelser, der er tillagt den i henhold til bestemmelser i denne Traktat, at træffe forholdsregler, der er egnet til at sikre en rimelig genoprettelse af den skade, der er en direkte følge af den annullerede beslutning eller henstilling, og til, om fornødent, at tilstå en passende erstatning.

Hvis Den Høje Myndighed undlader inden en rimelig frist at træffe de forholdsregler, som fuldbyrdelsen af en annullationsafgørelse indebærer, kan der anlægges erstatningssag for Domstolen.

Artikel 35

I tilfælde, hvor Den Høje Myndighed i henhold til en bestemmelse i denne Traktat eller i gennemførelsesforordningen har pligt til at vedtage en beslutning eller rette en henstilling, men ikke opfylder denne forpligtelse, tilkommer det, alt efter omstændighederne, Staterne, Rådet eller virksomhederne og organisationerne at indbringe sagen for Den Høje Myndighed.

Det samme gælder, når Den Høje Myndighed i henhold til en bestemmelse i denne Traktat eller i gennemførelsesforordningerne er beføjet til at vedtage en beslutning eller rette en henstilling, men undlader at gøre dette, og denne undladelse udgør magtfordrejning.

Hvis Den Høje Myndighed ikke inden for en frist af to måneder har vedtaget nogen beslutning eller rettet nogen henstilling, kan der inden for en frist af en måned for Domstolen indbringes en sag vedrørende den stiltiende beslutning om afslag, som anses at være en følge af denne passivitet.

Artikel 36

Inden Den Høje Myndighed træffer bestemmelse om en af de økonomiske sanktioner eller fastsætter en af de tvangsbøder, der omhandles i denne Traktat, skal den give vedkommende lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

Domstolen har fuld prøvelsesret i sager vedrørende økonomiske sanktioner og tvangsbøder, der er fastsat i henhold til bestemmelserne i denne Traktat.

Klagerne kan på de i denne Traktats artikel 33, stk. 1, fastsatte vilkår til støtte for deres sag påberåbe sig, at beslutninger og henstillinger, som de påstås at have tilsidesat, lider af retlige mangler.

Artikel 37

Finder en Medlemsstat, at en handling eller en undladelse fra Den Høje Myndigheds side i en bestemt sag er egnet til at fremkalde alvorlige og varige forstyrrelser i dens økonomi, kan den indbringe sagen for Den Høje Myndighed.

Denne anerkender i påkommende tilfælde efter at have indhentet udtalelse fra Rådet, at en sådan situation består, og træffer under hensyntagen til Fællesskabets væsentlige interesser beslutning om de forholdsregler, der på de i denne Traktat forudsete vilkår bør træffes for at bringe denne situation til ophør.

Når der i medfør af bestemmelserne i denne artikel for Domstolen indbringes en sag angående denne beslutning eller angående en udtrykkelig eller stiltiende beslutning, der afslår at anerkende, at den ovennævnte situation består, tilkommer der Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende beslutningen.

I annulationstilfælde påhviler det Den Høje Myndighed, inden for rammerne af Domstolens afgørelse, at træffe beslutning om de forholdsregler, der skal træffes i det i denne artikels andet stykke nævnte øjemed.

Artikel 38

Efter begæring af en af Medlemsstaterne eller af Den Høje Myndighed kan Domstolen ophæve Rådets eller Forsamlingens afgørelser.

Begæringen skal fremsættes inden for en frist af en måned efter offentliggørelsen af Forsamlingens afgørelse eller meddelelsen af Rådets afgørelse til Medlemsstaterne eller til Den Høje Myndighed.

Til støtte for en sådan begæring kan alene påberåbes inkompetence eller krænkelse af væsentlige formforskrifter.

Artikel 39

Indbringelse af sager for Domstolen har ingen opsættende virkning.

Domstolen kan dog, såfremt den skønner at forholdene kræver det, udsætte fuldbyrdelsen af den anfægtede beslutning eller henstilling.

Den kan foreskrive alle andre nødvendige foreløbige foranstaltninger.

Artikel 40

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 34, stk. 1, har Domstolen kompetence til på begæring af den skadelidte part at tilkende denne en erstatning i penge, der skal betales af Fællesskabet, i tilfælde hvor skaden er forårsaget ved en tjenstlig fejl fra Fællesskabets side under gennemførelsen af denne Traktat.

Domstolen har endvidere kompetence til at tilkende en erstatning, der påhviler en af Fællesskabets funktionærer, i tilfælde hvor skaden er forårsaget ved en personlig fejl fra dennes side under udøvelsen af hans tjenstlige pligter. Såfremt den skadelidte part ikke har kunnet erholde denne skadeserstatning af funktionæren, kan Domstolen pålægge Fællesskabet at betale en passende godtgørelse.

Alle øvrige mellem Fællesskabet og tredjemand opståede tvistigheder, på hvilke denne Traktats bestemmelser og gennemførelsesforskrifter ikke finder anvendelse, skal indbringes for de nationale domstole.

Artikel 41

Alene Domstolen har kompetence til præjudicielt at træffe bestemmelse om gyldigheden af Den Høje Myndigheds og Rådets afgørelser, såfremt der ved en tvist for national domstol opstår spørgsmål herom.

Artikel 42

Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Fællesskabet eller i en på dets vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale.

Artikel 43

Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i alle øvrige tilfælde, der omhandles i en tillægsbestemmelse til denne Traktat.

Den har ligeledes kompetence til at afgøre enhver tvistighed, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, i tilfælde hvor en Medlemsstats lovgivning tillægger den en sådan kompetence.

Artikel 44

Domstolens afgørelser kan fuldbyrdes inden for Medlemsstaternes område på de i artikel 92 nedenfor fastsatte betingelser.

Artikel 45

Domstolens status fastsættes i en protokol, der er knyttet som bilag til denne Traktat.

[Kim P. Nyberg]

Tredje afsnit

Økonomiske og Sociale Bestemmelser

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 46

Den Høje Myndighed kan til enhver tid rådføre sig med regeringerne, de forskellige interesserede parter (virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og handlende) og deres organisationer såvel som med alle sagkyndige.

Virksomhederne, arbejdstagerne, forbrugerne og de handlende samt deres organisationer er berettiget til at forelægge Den Høje Myndighed forslag og bemærkninger af enhver art vedrørende spørgsmål, som angår dem.

For i overensstemmelse med de af Fællesskabet pålagte opgaver at angive retningslinjer til alle interesserede parter for deres virksomhed og for at bestemme dens eget virke på de i denne Traktat fastsatte betingelser skal Den Høje Myndighed i samråd med de ovennævnte organer:

     1. løbende undersøge markedsudvikling og pristendenser;

     2. med regelmæssige mellemrum opstille vejledende programmer for den påregnede udvikling af produktion, forbrug, udførsel og indførsel;

     3. med regelmæssige mellemrum angive generelle mål for modernisering, orientering af fabrikationen på langt sigt og udvidelse af produktionskapaciteten;

     4. efter anmodning fra de pågældende regeringer deltage i undersøgelse af mulighederne for i bestående industrier eller ved indførelse af nye virkeområder at genbeskæftige den arbejdskraft, som er blevet ledig på grund af udviklingen på markedet eller som følge af tekniske omlægninger;

     5. indhente de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme mulighederne for at forbedre arbejdstagernes livs- og arbejdsvilkår i de industrier, som det har ansvaret for, og de farer, der truer disse livsvilkår.

Den offentliggør de generelle mål og programmerne efter at have forelagt dem for Det Rådgivende Udvalg.

Den kan offentliggøre de ovennævnte undersøgelser og oplysninger.

Artikel 47

Den Høje Myndighed kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dens opgaver. Den kan lade foretage de nødvendige efterprøvelser.

Den Høje Myndighed er forpligtet til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold. Med dette forbehold skal den offentliggøre alle oplysninger, som kan være til nytte for regeringerne eller alle andre interesserede parter.

Virksomheder, som unddrager sig forpligtelser, der er pålagt dem ved beslutninger vedtaget i medfør af denne artikel, eller som bevidst meddeler urigtige oplysninger, kan af Den Høje Myndighed pålægges bøder, som ikke kan overstige 1 procent af den årlige omsætning, samt tvangsbøder, som ikke kan overstige 5 procent af den gennemsnitlige daglige omsætning for hver dags forsinkelse.

Ethvert brud på tjenestehemmeligheden som begås af Den Høje Myndighed, og som påfører et foretagende tab, kan give anledning til erstatningssøgsmål, som anlægges for Domstolen i henhold til bestemmelserne i artikel 40.

Artikel 48

Virksomhedernes ret til at oprette organisationer berøres ikke ved denne Traktat. Medlemskab i disse organisationer skal være frivilligt. De kan udøve enhver virksomhed, der ikke strider mod denne Traktats bestemmelser eller mod Den Høje Myndigheds beslutninger eller henstillinger.

I de tilfælde, hvor denne Traktat foreskriver, at der skal indhentes udtalelse hos Det Rådgivende Udvalg, er enhver organisation berettiget til at tilstille Den Høje Myndighed sine medlemmers bemærkninger til den påtænkte foranstaltning inden for de af Den Høje Myndighed fastsatte frister.

For at få de nødvendige oplysninger og for at lette gennemførelsen af de opgaver, der er betroet Den Høje Myndighed, henvender den sig normalt til producentorganisationerne, forudsat at disse enten lader kvalificerede repræsentanter for arbejdstagere og forbrugere have sæde i deres styrelsesorganer eller i de ved dem oprettede rådgivende udvalg, eller at de på enhver anden måde giver tilstrækkelig plads i deres organisation, for at arbejdstagernes og forbrugernes interesser kan komme til udtryk.

De i foregående stykke nævnte organisationer er forpligtede til at meddele Den Høje Myndighed alle de oplysninger om deres virksomhed, som denne anser for nødvendige. De i denne artikels andet stykke nævnte bemærkninger og de i medfør af fjerde stykke givne oplysninger meddeles ligeledes den pågældende regering af organisationerne.