PROTOKOL OM DOMSTOLENS STATUT
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM ØNSKER at fastsætte den Statut for Domstolen, der omhandles i Traktatens artikel 45.
ER BLEVET ENIGE OM følgende:
Artikel 1
Den i medfør af Traktatens artikel 7 oprettede Domstol træder sammen og udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktaten og i denne Statut.
Afsnit I
Dommerne
Ed
Artikel 2
Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udføre sit hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Privilegier og immuniteter
Artikel 3
Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt angår deres embedshandlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, nyder de denne immunitet også efter ophøret af deres embedsvirksomhed.
Domstolen kan i et plenarmøde ophæve immuniteten.
Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig forfølgning mod en dommer, kan denne i enhver af Medlemsstaterne kun stilles for den ret, der er kompetent til at behandle sager mod medlemmerne af landets øverste Domstol.
Uanset deres nationalitet nyder dommerne i øvrigt på hver af Medlemsstaternes område de privilegier, der opregnes i artikel 11, litra b), c) og de, i Protokollen vedrørende Fællesskabets privilegier og immuniteter.
Inhabilitetsgrunde
Artikel 4
Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt hverv.
De må ikke udøve nogen - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed, medmindre Rådet undtagelsesvis med totredjedels flertal giver tilladelse hertil.
De må ikke under deres embedsvirksomhed og i et tidsrum af tre år efter dennes ophør umiddelbart eller indirekte erhverve eller bevare nogen interesse i forretninger, der vedrører kul og stål.
Vederlag
Artikel 5
På forslag af den Kommission, der omhandles i Traktatens artikel 78, stk. 3, fastsætter Rådet lønninger, godtgørelser og pensioner for præsidenten og dommerne.
Tjenestens ophør
Artikel 6
Bortset fra de ordinære nybesættelser ophører en dommers embedsvirksomhed ved hans død eller fratræden.
Ved en dommers fratræden indgives afskedsbegæringen til Domstolens præsident, der videresender den til Rådets formand. Ved sidstnævnte meddelelse bliver embedet ledigt.
Bortset fra tilfælde, hvor artikel 7 finder anvendelse, fungerer enhver dommer i embedet, indtil hans efterfølger er tiltrådt.
Artikel 7
En dommer kan ikke afskediges, medmindre han efter de øvrige dommeres enstemmige opfattelse ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger.
Justitssekretæren underretter Rådets, Den Høje Myndigheds og Forsamlingens formænd herom.
Ved denne meddelelse bliver embedet ledigt.
Artikel 8
En dommer, der udnævnes i stedet for et af Domstolens medlemmer, hvis mandat endnu ikke er udløbet, fortsætter i embedet indtil udløbet af sin forgængers embedstid.
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951
Afsnit II
Organisation
Artikel 9
Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til at have bopæl ved Domstolens sæde.
Artikel 10
Domstolen bistås af to generaladvokater og en justitssekretær.
Generaladvokater
Artikel 11
Generaladvokaten skal med fuldstændig upartiskhed og uafhængighed offentligt fremsætte mundtlige og begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som denne er fastsat i artikel 31.
Artikel 12
Generaladvokaterne udnævnes for et tidsrum af seks år på de samme betingelser som dommerne. En delvis nybesættelse finder sted hvert tredje år. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning. Bestemmelserne i Traktatens artikel 32, stk. 3 og 4, og i denne Statuts artikel 6, finder anvendelse på generaladvokaterne.
Artikel 13
Bestemmelserne i artiklerne 2-5 og 8, ovenfor finder anvendelse på generaladvokaterne.
Generaladvokaterne kan kun afskediges, hvis de ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger. Rådet træffer enstemmigt afgørelse herom efter udtalelse fra Domstolen.
Justitssekretæren
Artikel 14
Justitssekretæren udnævnes af Domstolen, der træffer bestemmelse om hans stilling under hensyn til bestemmelserne i artikel 15 nedenfor. Han aflægger for Domstolen ed på at ville udøve sin virksomhed med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Bestemmelserne i artiklerne 11 og 13 i Protokollen vedrørende Fællesskabets privilegier og immuniteter finder anvendelse på justitssekretæren; dog udøver Domstolens præsident de beføjelser, som ved de nævnte artikler tillægges formanden for Den Høje Myndighed.
Artikel 15
På forslag af det i Traktatens artikel 78, stk. 3, omhandlede Udvalg fastsætter Rådet lønning, godtgørelse og pension for justitssekretæren.
Domstolens personale
Artikel 16
Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren under præsidentens tilsyn. Domstolen træffer bestemmelse om deres stilling. En af dem udpeges af Domstolen som afløser for justitssekretæren for tilfælde, hvor denne får forfald.
Assisterende referenter, der kan dokumentere den nødvendige egnethed, kan på betingelser, som fastsættes i det i nedenstående artikel 44 omtalte procesreglement, kaldes til at deltage i forberedelsen af sager, der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer. Deres stilling bestemmes af Rådet på forslag af Domstolen. De udnævnes af Rådet.
Bestemmelserne i artiklerne 11, 12 og 13 i Protokol om Fællesskabets privilegier og immuniteter finder anvendelse på Domstolens tjenestemænd og andre ansatte, samt på assisterende referenter; de beføjelser, som ved de nævnte artikler er tillagt formanden for Den Høje Myndighed, udøves dog af Domstolens præsident.
Domstolens virksomhed
Artikel 17
Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes længde fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens krav.
Domstolens sammensætning
Artikel 18
Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette to afdelinger, der beklædes af tre dommere, som har til opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.
Retten kan kun sættes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når fem dommere er til stede.
Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere: får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra den anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i det ovenfor omtalte reglement.
Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de sager, der er indbragt af Medlemsstaterne eller af Rådet.
Særlige bestemmelser
Artikel 19
Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af nogen sag, hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget, rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har måttet udtale sig som medlem af en ret eller en undersøgelseskommission eller i anden egenskab.
Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde ikke kan deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en bestemt sag, underretter han præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat af særlige grunde i en bestemt sag ikke bør beklæde retten eller fremkomme med forslag til afgørelser, gør han den pågældende bekendt hermed.
Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af denne artikel, træffer Domstolen afgørelse.
Organisation
Artikel 9
Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til at have bopæl ved Domstolens sæde.
Artikel 10
Domstolen bistås af to generaladvokater og en justitssekretær.
Generaladvokater
Artikel 11
Generaladvokaten skal med fuldstændig upartiskhed og uafhængighed offentligt fremsætte mundtlige og begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som denne er fastsat i artikel 31.
Artikel 12
Generaladvokaterne udnævnes for et tidsrum af seks år på de samme betingelser som dommerne. En delvis nybesættelse finder sted hvert tredje år. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning. Bestemmelserne i Traktatens artikel 32, stk. 3 og 4, og i denne Statuts artikel 6, finder anvendelse på generaladvokaterne.
Artikel 13
Bestemmelserne i artiklerne 2-5 og 8, ovenfor finder anvendelse på generaladvokaterne.
Generaladvokaterne kan kun afskediges, hvis de ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger. Rådet træffer enstemmigt afgørelse herom efter udtalelse fra Domstolen.
Justitssekretæren
Artikel 14
Justitssekretæren udnævnes af Domstolen, der træffer bestemmelse om hans stilling under hensyn til bestemmelserne i artikel 15 nedenfor. Han aflægger for Domstolen ed på at ville udøve sin virksomhed med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Bestemmelserne i artiklerne 11 og 13 i Protokollen vedrørende Fællesskabets privilegier og immuniteter finder anvendelse på justitssekretæren; dog udøver Domstolens præsident de beføjelser, som ved de nævnte artikler tillægges formanden for Den Høje Myndighed.
Artikel 15
På forslag af det i Traktatens artikel 78, stk. 3, omhandlede Udvalg fastsætter Rådet lønning, godtgørelse og pension for justitssekretæren.
Domstolens personale
Artikel 16
Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren under præsidentens tilsyn. Domstolen træffer bestemmelse om deres stilling. En af dem udpeges af Domstolen som afløser for justitssekretæren for tilfælde, hvor denne får forfald.
Assisterende referenter, der kan dokumentere den nødvendige egnethed, kan på betingelser, som fastsættes i det i nedenstående artikel 44 omtalte procesreglement, kaldes til at deltage i forberedelsen af sager, der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer. Deres stilling bestemmes af Rådet på forslag af Domstolen. De udnævnes af Rådet.
Bestemmelserne i artiklerne 11, 12 og 13 i Protokol om Fællesskabets privilegier og immuniteter finder anvendelse på Domstolens tjenestemænd og andre ansatte, samt på assisterende referenter; de beføjelser, som ved de nævnte artikler er tillagt formanden for Den Høje Myndighed, udøves dog af Domstolens præsident.
Domstolens virksomhed
Artikel 17
Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes længde fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens krav.
Domstolens sammensætning
Artikel 18
Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette to afdelinger, der beklædes af tre dommere, som har til opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på betingelser, der fastsættes i et herom udfærdiget reglement.
Retten kan kun sættes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når fem dommere er til stede.
Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere: får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra den anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i det ovenfor omtalte reglement.
Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de sager, der er indbragt af Medlemsstaterne eller af Rådet.
Særlige bestemmelser
Artikel 19
Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af nogen sag, hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget, rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har måttet udtale sig som medlem af en ret eller en undersøgelseskommission eller i anden egenskab.
Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde ikke kan deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en bestemt sag, underretter han præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat af særlige grunde i en bestemt sag ikke bør beklæde retten eller fremkomme med forslag til afgørelser, gør han den pågældende bekendt hermed.
Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af denne artikel, træffer Domstolen afgørelse.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951
Afsnit III
Rettergangsmåden
Rettergangsfuldmægtige og rådgivere
Artikel 20
Stater såvel som Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen af befuldmægtigede, der udpeges for hver enkelt sag; den befuldmægtigede kan bistås af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.
Virksomheder og alle andre fysiske eller juridiske personer skal bistås af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.
De befuldmægtigede og advokater, der møder for Domstolen, nyder på vilkår, der fastsættes af Domstolen i et reglement, som forelægges Rådet til godkendelse, de rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.
Domstolen skal i henhold til samme reglementsbestemmelser over for de advokater, der møder for den, have de beføjelser, der normalt tilkommer domstole.
Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i Medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen samme rettigheder, som i denne artikel indrømmes advokater.
Retsforhandlingernes stadier
Artikel 21
Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og et mundtligt.
Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de institutioner i Fællesskabet, hvis beslutninger omtvistes, af stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og aktstykker eller af bekræftede genparter deraf.
Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i procesreglementet.
Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af vidnerne, de sagkyndige, de befuldmægtigede og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelser.
Stævning
Artikel 22
Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til justitssekretæren. Stævningen skal angive partens navn og bopæl, underskriverens stilling, søgsmålets genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.
Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af den beslutning, der begæres kendt ugyldig, eller i tilfælde af søgsmål mod en stiltiende beslutning af dokumentation vedrørende tidspunktet for begæringens indgivelse. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen, opfordrer justitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem inden en passende frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.
Skriftveksling
Artikel 23
Når der rejses sag mod en beslutning, der er truffet af en af Fællesskabets institutioner, er denne institution pligtig at oversende Domstolen alle akter vedrørende den sag, som forelægges den.
Sagernes oplysning
Artikel 24
Domstolen kan forlange, at parterne, deres repræsentanter eller befuldmægtigede, samt Medlemsstaternes regeringer fremlægger ethvert dokument og meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde af vægring fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.
Artikel 25
Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner, grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at foretage en sagkyndig undersøgelse; med henblik herpå kan den udarbejde en liste over personer eller organer, der er autoriserede som sagkyndige.
Retsmødernes offentlighed
Artikel 26
Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af vægtige grunde træffer anden bestemmelse.
Retsbog
Artikel 27
Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.
Retsmøder
Artikel 28
Retslisten fastlægges af præsidenten.
Vidner kan afhøres på de vilkår, der er foreskrevet i procesreglementet. De kan afhøres under ed.
Under retsforhandlingerne kan Domstolen endvidere afhøre de sagkyndige og de personer, hvem en undersøgelse har været betroet, samt parterne selv; de sidstnævnte kan dog kun forhandle mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtig eller deres advokat.
Når det fastslås, at et vidne eller en sagkyndig har skjult eller fordrejet virkeligheden af de kendsgerninger, hvorom han har afgivet forklaring eller er blevet afhørt af Domstolen, er denne bemyndiget til at forelægge denne overtrædelse for Justitsministeren i den Stat, hvor vidnet eller den sagkyndige er statsborger, for over for ham at søge gennemført de sanktioner, som loven i hans hjemstat fastsætter for sådanne forhold.
Domstolen kan på vilkår, den fastsætter i et reglement, som forelægges Rådet til godkendelse, over for udeblevne vidner udøve de beføjelser, der sædvanligt tilkommer domstole.
Hemmeligholdelse af rådslagninger og afstemninger
Artikel 29
Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.
Domme
Artikel 30
Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der har medvirket ved afgørelsen.
Artikel 31
Dommene underskrives af præsidenten, den refererende dommer og justitssekretæren. De afsiges i et offentligt retsmøde.
Sagsomkostninger
Artikel 32
Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.
Summariske sager
Artikel 33
Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde, der fastlægges i procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra visse af bestemmelserne i denne Statut, kan Domstolens præsident, på begæring træffe afgørelse enten om udsættelse som nævnt i Traktatens artikel 39, stk. 2, eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i samme artikels stk. 3, eller om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3.
I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden dommer i hans sted i overensstemmelse med bestemmelserne i det i denne Statuts artikel 18 omhandlede reglement.
Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber på ingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.
Intervention
Artikel 34
Fysiske og juridiske personer, der godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist, kan indtræde i denne retstvist.
Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kan kun gå ud på tiltrædelse eller afvisning af en af parternes påstande.
Rettergangsmåden
Rettergangsfuldmægtige og rådgivere
Artikel 20
Stater såvel som Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen af befuldmægtigede, der udpeges for hver enkelt sag; den befuldmægtigede kan bistås af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.
Virksomheder og alle andre fysiske eller juridiske personer skal bistås af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.
De befuldmægtigede og advokater, der møder for Domstolen, nyder på vilkår, der fastsættes af Domstolen i et reglement, som forelægges Rådet til godkendelse, de rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.
Domstolen skal i henhold til samme reglementsbestemmelser over for de advokater, der møder for den, have de beføjelser, der normalt tilkommer domstole.
Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i Medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen samme rettigheder, som i denne artikel indrømmes advokater.
Retsforhandlingernes stadier
Artikel 21
Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og et mundtligt.
Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de institutioner i Fællesskabet, hvis beslutninger omtvistes, af stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og aktstykker eller af bekræftede genparter deraf.
Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i procesreglementet.
Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af vidnerne, de sagkyndige, de befuldmægtigede og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelser.
Stævning
Artikel 22
Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til justitssekretæren. Stævningen skal angive partens navn og bopæl, underskriverens stilling, søgsmålets genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.
Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af den beslutning, der begæres kendt ugyldig, eller i tilfælde af søgsmål mod en stiltiende beslutning af dokumentation vedrørende tidspunktet for begæringens indgivelse. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen, opfordrer justitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem inden en passende frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.
Skriftveksling
Artikel 23
Når der rejses sag mod en beslutning, der er truffet af en af Fællesskabets institutioner, er denne institution pligtig at oversende Domstolen alle akter vedrørende den sag, som forelægges den.
Sagernes oplysning
Artikel 24
Domstolen kan forlange, at parterne, deres repræsentanter eller befuldmægtigede, samt Medlemsstaternes regeringer fremlægger ethvert dokument og meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde af vægring fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.
Artikel 25
Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner, grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at foretage en sagkyndig undersøgelse; med henblik herpå kan den udarbejde en liste over personer eller organer, der er autoriserede som sagkyndige.
Retsmødernes offentlighed
Artikel 26
Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af vægtige grunde træffer anden bestemmelse.
Retsbog
Artikel 27
Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.
Retsmøder
Artikel 28
Retslisten fastlægges af præsidenten.
Vidner kan afhøres på de vilkår, der er foreskrevet i procesreglementet. De kan afhøres under ed.
Under retsforhandlingerne kan Domstolen endvidere afhøre de sagkyndige og de personer, hvem en undersøgelse har været betroet, samt parterne selv; de sidstnævnte kan dog kun forhandle mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtig eller deres advokat.
Når det fastslås, at et vidne eller en sagkyndig har skjult eller fordrejet virkeligheden af de kendsgerninger, hvorom han har afgivet forklaring eller er blevet afhørt af Domstolen, er denne bemyndiget til at forelægge denne overtrædelse for Justitsministeren i den Stat, hvor vidnet eller den sagkyndige er statsborger, for over for ham at søge gennemført de sanktioner, som loven i hans hjemstat fastsætter for sådanne forhold.
Domstolen kan på vilkår, den fastsætter i et reglement, som forelægges Rådet til godkendelse, over for udeblevne vidner udøve de beføjelser, der sædvanligt tilkommer domstole.
Hemmeligholdelse af rådslagninger og afstemninger
Artikel 29
Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.
Domme
Artikel 30
Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der har medvirket ved afgørelsen.
Artikel 31
Dommene underskrives af præsidenten, den refererende dommer og justitssekretæren. De afsiges i et offentligt retsmøde.
Sagsomkostninger
Artikel 32
Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.
Summariske sager
Artikel 33
Under anvendelse af en summarisk fremgangsmåde, der fastlægges i procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra visse af bestemmelserne i denne Statut, kan Domstolens præsident, på begæring træffe afgørelse enten om udsættelse som nævnt i Traktatens artikel 39, stk. 2, eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i samme artikels stk. 3, eller om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3.
I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden dommer i hans sted i overensstemmelse med bestemmelserne i det i denne Statuts artikel 18 omhandlede reglement.
Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber på ingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.
Intervention
Artikel 34
Fysiske og juridiske personer, der godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist, kan indtræde i denne retstvist.
Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kan kun gå ud på tiltrædelse eller afvisning af en af parternes påstande.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951
Udeblivelsesdom
Artikel 35
Når i en sag, hvor Domstolen har fuld prøvelsesret, den behørigt indstævnte part undlader at indgive svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom imod ham. Inden en måned efter forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsættes indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har en sådan fremsættelse af indsigelse ikke opsættende virkning på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.
Tredjemandsindsigelse
Artikel 36
Fysiske eller juridiske personer samt Fællesskabets institutioner kan i tilfælde og på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, rejse tredjemandsindsigelse mod dommen i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet.
Fortolkning
Artikel 37
Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en dom, tilkommer det Domstolen at fortolke denne på begæring af en part eller en af Fællesskabets institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse heri.
Genoptagelse
Artikel 38
En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen og for den part, der begærer sagen genoptaget.
Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde en genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan imødekommes.
Begæring om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end ti år efter dommens afsigelse.
Frister
Artikel 39
De i Traktatens artikler 36 og 37 omhandlede sager skal rejses inden for den frist af en måned, som er fastsat i artikel 33, sidste stykke.
Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i procesreglementet.
Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.
Forældelse
Artikel 40
De i de to første stykker i Traktatens artikel 40 omhandlede krav forældes fem år efter at den omstændighed, der ligger til grund for kravet, er indtrådt. Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til Domstolen, eller ved at den skadelidte forud gør sit krav gældende over for vedkommende institution i Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde skal sag anlægges inden den frist af én måned, der omhandles i artikel 33, sidste stykke: i påkommende tilfælde finder bestemmelserne i artikel 35, sidste stykke, anvendelse.
Særlige regler for retstvister mellem medlemsstater
Artikel 41
Når en retstvist mellem Medlemsstater indbringes for Domstolen på grundlag af Traktatens artikel 89, underrettes de øvrige Medlemsstater uopholdeligt af justitssekretæren om tvistens genstand.
Enhver af disse Stater er berettiget til at indtræde i sagen.
De i denne artikel nævnte retstvister skal afgøres af Domstolen i plenarmøde.
Artikel 42
Indtræder en Stat i henhold til bestemmelserne i foranstående artikel i en sag, der er indbragt for Domstolen, er den i dommen givne fortolkning bindende for den pågældende Stat.
Tredjemands søgsmål
Artikel 43
De af Den Høje Myndighed under anvendelsen af Traktatens artikel 63, stk. 2 trufne afgørelser skal forkyndes for køberen samt for de pågældende virksomheder; vedrører afgørelsen samtlige eller en betydelig gruppe af virksomheder, kan forkyndelsen over for dem erstattes af en offentliggørelse.
Enhver, som i henhold til bestemmelserne i artikel 66, stk. 5, fjerde afsnit er blevet pålagt en tvangsbod, har adgang til at rejse sag i medfør af Traktatens artikel 36.
Procesreglement
Artikel 44
Domstolen fastsætter selv sit procesreglement. Dette reglement skal indeholde alle bestemmelser, der er nødvendige for dets anvendelse og om fornødent denne Statuts udfyldning.
Overgangsbestemmelse
Artikel 45
Umiddelbart efter edsaflæggelsen udpeger Rådets formand ved lodtrækning de dommere og generaladvokater, hvis embeder efter forløbet af den første 3 års-periode skal nybesættes i henhold til Traktatens artikel 32.
UDFÆRDIGET i Paris, den attende april nitten hundrede og enoghalvtreds.
ADENAUER
Paul VAN ZEELAND
J. MEURICE
SCHUMAN SFORZA
Jos. BECH STIKKER
VAN DEN BRINK
Artikel 35
Når i en sag, hvor Domstolen har fuld prøvelsesret, den behørigt indstævnte part undlader at indgive svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom imod ham. Inden en måned efter forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsættes indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har en sådan fremsættelse af indsigelse ikke opsættende virkning på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.
Tredjemandsindsigelse
Artikel 36
Fysiske eller juridiske personer samt Fællesskabets institutioner kan i tilfælde og på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, rejse tredjemandsindsigelse mod dommen i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet.
Fortolkning
Artikel 37
Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en dom, tilkommer det Domstolen at fortolke denne på begæring af en part eller en af Fællesskabets institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse heri.
Genoptagelse
Artikel 38
En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen og for den part, der begærer sagen genoptaget.
Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde en genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan imødekommes.
Begæring om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end ti år efter dommens afsigelse.
Frister
Artikel 39
De i Traktatens artikler 36 og 37 omhandlede sager skal rejses inden for den frist af en måned, som er fastsat i artikel 33, sidste stykke.
Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i procesreglementet.
Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure.
Forældelse
Artikel 40
De i de to første stykker i Traktatens artikel 40 omhandlede krav forældes fem år efter at den omstændighed, der ligger til grund for kravet, er indtrådt. Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til Domstolen, eller ved at den skadelidte forud gør sit krav gældende over for vedkommende institution i Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde skal sag anlægges inden den frist af én måned, der omhandles i artikel 33, sidste stykke: i påkommende tilfælde finder bestemmelserne i artikel 35, sidste stykke, anvendelse.
Særlige regler for retstvister mellem medlemsstater
Artikel 41
Når en retstvist mellem Medlemsstater indbringes for Domstolen på grundlag af Traktatens artikel 89, underrettes de øvrige Medlemsstater uopholdeligt af justitssekretæren om tvistens genstand.
Enhver af disse Stater er berettiget til at indtræde i sagen.
De i denne artikel nævnte retstvister skal afgøres af Domstolen i plenarmøde.
Artikel 42
Indtræder en Stat i henhold til bestemmelserne i foranstående artikel i en sag, der er indbragt for Domstolen, er den i dommen givne fortolkning bindende for den pågældende Stat.
Tredjemands søgsmål
Artikel 43
De af Den Høje Myndighed under anvendelsen af Traktatens artikel 63, stk. 2 trufne afgørelser skal forkyndes for køberen samt for de pågældende virksomheder; vedrører afgørelsen samtlige eller en betydelig gruppe af virksomheder, kan forkyndelsen over for dem erstattes af en offentliggørelse.
Enhver, som i henhold til bestemmelserne i artikel 66, stk. 5, fjerde afsnit er blevet pålagt en tvangsbod, har adgang til at rejse sag i medfør af Traktatens artikel 36.
Procesreglement
Artikel 44
Domstolen fastsætter selv sit procesreglement. Dette reglement skal indeholde alle bestemmelser, der er nødvendige for dets anvendelse og om fornødent denne Statuts udfyldning.
Overgangsbestemmelse
Artikel 45
Umiddelbart efter edsaflæggelsen udpeger Rådets formand ved lodtrækning de dommere og generaladvokater, hvis embeder efter forløbet af den første 3 års-periode skal nybesættes i henhold til Traktatens artikel 32.
UDFÆRDIGET i Paris, den attende april nitten hundrede og enoghalvtreds.
ADENAUER
Paul VAN ZEELAND
J. MEURICE
SCHUMAN SFORZA
Jos. BECH STIKKER
VAN DEN BRINK
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951
PROTOKOL VEDRØRENDE FORBINDELSERNE MED EUROPARÅDET
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER
SOM ER SIG FULDT BEVIDST, at det er nødvendigt at oprette de snævrest mulige forbindelser mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Europarådet, særlig mellem disses to Forsamlinger,
SOM HAR NOTERET SIG Europarådets Forsamlings henstillinger,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:
Artikel 1
Medlemsstaternes regeringer opfordres til at henstille til deres lovgivende forsamlinger fortrinsvis at vælge de Forsamlingsmedlemmer, som skal udpeges af dem, blandt repræsentanterne i Europarådets rådgivende Forsamling.
Artikel 2
Fællesskabets Forsamling oversender hvert år til Europarådets rådgivende Forsamling en beretning om sin virksomhed.
Artikel 3
Den Høje Myndighed oversender hvert år til Europarådets Ministerudvalg og rådgivende Forsamling den i Traktatens artikel 17 omhandlede almindelige beretning.
Artikel 4
Den Høje Myndighed underretter Europarådet om, i hvilket omfang den har været i stand til at efterkomme de henstillinger, som i henhold til artikel 15 (b) i Europarådets Statut er blevet rettet til den af Europarådets Ministerudvalg.
Artikel 5
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og dens bilag skal registreres i Europarådets Generalsekretariat.
Artikel 6
Ved aftale mellem Fællesskabet og Europarådet kan, blandt andet, enhver anden form for gensidig støtte og samarbejde mellem de to organisationer fastlægges og i givet fald den egnede form herfor.
Udfærdiget i Paris, den 18. april 1951.
ADENAUER
Paul VAN ZEELAND
J. MEURICE
SCHUMAN
SFORZA
Jos. BECH
STIKKER
VAN DEN BRINK
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER
SOM ER SIG FULDT BEVIDST, at det er nødvendigt at oprette de snævrest mulige forbindelser mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Europarådet, særlig mellem disses to Forsamlinger,
SOM HAR NOTERET SIG Europarådets Forsamlings henstillinger,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:
Artikel 1
Medlemsstaternes regeringer opfordres til at henstille til deres lovgivende forsamlinger fortrinsvis at vælge de Forsamlingsmedlemmer, som skal udpeges af dem, blandt repræsentanterne i Europarådets rådgivende Forsamling.
Artikel 2
Fællesskabets Forsamling oversender hvert år til Europarådets rådgivende Forsamling en beretning om sin virksomhed.
Artikel 3
Den Høje Myndighed oversender hvert år til Europarådets Ministerudvalg og rådgivende Forsamling den i Traktatens artikel 17 omhandlede almindelige beretning.
Artikel 4
Den Høje Myndighed underretter Europarådet om, i hvilket omfang den har været i stand til at efterkomme de henstillinger, som i henhold til artikel 15 (b) i Europarådets Statut er blevet rettet til den af Europarådets Ministerudvalg.
Artikel 5
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og dens bilag skal registreres i Europarådets Generalsekretariat.
Artikel 6
Ved aftale mellem Fællesskabet og Europarådet kan, blandt andet, enhver anden form for gensidig støtte og samarbejde mellem de to organisationer fastlægges og i givet fald den egnede form herfor.
Udfærdiget i Paris, den 18. april 1951.
ADENAUER
Paul VAN ZEELAND
J. MEURICE
SCHUMAN
SFORZA
Jos. BECH
STIKKER
VAN DEN BRINK
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951
BREVVEKSLING MELLEM FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLANDS REGERING OG REPUBLIKKEN FRANKRIGS REGERING VEDRØRENDE SAAR
FORBUNDSKANSLEREN OG UDENRIGSMINISTEREN
p.t. Paris, den 18. april 1951
Hans Excellence
Hr. Præsident Robert Schuman
Udenrigsminister
Paris
Hr. Præsident,
Repræsentanterne for forbundsregeringen har under forhandlingerne om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab gentagne gange erklæret, at den endelige ordning af Saars status kun kan ske ved fredstraktaten eller ved en lignende traktat. De har endvidere under forhandlingerne erklæret, at forbundsregeringen ved at undertegne traktaten ikke udtrykker nogen anerkendelse af Saars nuværende status.
Jeg gentager denne erklæring og beder Dem om over for mig at bekræfte, at den franske regering er enig med forbundsregeringen i, at den endelige ordning af Saars status kun kan ske ved fredstraktaten eller ved en lignende traktat, og at den franske regering ikke i Forbundsrepublikkens undertegnelse af traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ser nogen anerkendelse fra forbundsregeringens side af Saars nuværende status.
Modtag, Hr. Præsident, min forsikring om min mest udmærkede højagtelse.
(sign.) ADENAUER
Paris, den 18. april 1951
Hr. Forbundskansler,
I besvarelse af Deres skrivelse af 18. april 1951 tager den franske regering til efterretning at forbundsregeringen ikke ved undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab har til hensigt at anerkende Saars nuværende status.
Den franske regering erklærer ud fra sit standpunkt, at den på grundlag af Saars nuværende status handler på dets vegne, men at den ikke i forbundsregeringens undertegnelse af traktaten ser nogen anerkendelse fra forbundsregeringens side af Saars nuværende status. Den er ikke af den opfattelse, at traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab foregriber Saars endelige status, som skal fastlægges i fredstraktaten eller i en i dens sted afsluttet traktat.
Modtag, Hr. Forbundskansler, min forsikring om min mest udmærkede højagtelse.
(sign.) SCHUMAN
Hr. Dr. Konrad Adenauer,
Forbundsrepublikken Tysklands
Forbundskansler og udenrigsminister.
Link til det autentiske dokument med EKSF-traktaten, protokoller mv.:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 11951K/TXT
FORBUNDSKANSLEREN OG UDENRIGSMINISTEREN
p.t. Paris, den 18. april 1951
Hans Excellence
Hr. Præsident Robert Schuman
Udenrigsminister
Paris
Hr. Præsident,
Repræsentanterne for forbundsregeringen har under forhandlingerne om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab gentagne gange erklæret, at den endelige ordning af Saars status kun kan ske ved fredstraktaten eller ved en lignende traktat. De har endvidere under forhandlingerne erklæret, at forbundsregeringen ved at undertegne traktaten ikke udtrykker nogen anerkendelse af Saars nuværende status.
Jeg gentager denne erklæring og beder Dem om over for mig at bekræfte, at den franske regering er enig med forbundsregeringen i, at den endelige ordning af Saars status kun kan ske ved fredstraktaten eller ved en lignende traktat, og at den franske regering ikke i Forbundsrepublikkens undertegnelse af traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ser nogen anerkendelse fra forbundsregeringens side af Saars nuværende status.
Modtag, Hr. Præsident, min forsikring om min mest udmærkede højagtelse.
(sign.) ADENAUER
Paris, den 18. april 1951
Hr. Forbundskansler,
I besvarelse af Deres skrivelse af 18. april 1951 tager den franske regering til efterretning at forbundsregeringen ikke ved undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab har til hensigt at anerkende Saars nuværende status.
Den franske regering erklærer ud fra sit standpunkt, at den på grundlag af Saars nuværende status handler på dets vegne, men at den ikke i forbundsregeringens undertegnelse af traktaten ser nogen anerkendelse fra forbundsregeringens side af Saars nuværende status. Den er ikke af den opfattelse, at traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab foregriber Saars endelige status, som skal fastlægges i fredstraktaten eller i en i dens sted afsluttet traktat.
Modtag, Hr. Forbundskansler, min forsikring om min mest udmærkede højagtelse.
(sign.) SCHUMAN
Hr. Dr. Konrad Adenauer,
Forbundsrepublikken Tysklands
Forbundskansler og udenrigsminister.
Link til det autentiske dokument med EKSF-traktaten, protokoller mv.:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 11951K/TXT
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951
Hermed slutter tidslinjen for året 1951.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser