Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1951

[Kim P. Nyberg]

Kapitel II

Finansielle Bestemmelser

Artikel 49

Den Høje Myndighed er berettiget til at fremskaffe de til gennemførelsen af dens opgaver nødvendige midler:
- ved at lægge afgifter på produktionen af kul og stål;
- ved at optage lån.

Den kan modtage gaver.

Artikel 50

(1) Afgifterne tjener til dækning af:
- de administrationsudgifter, der omtales i artikel 78;
- den ikke tilbagebetalingspligtige hjælp, der omtales i artikel 56 vedrørende omstilling;
- den del af ydelser vedrørende de af Den Høje Myndighed optagne lån, der ikke dækkes af ydelser vedrørende dens udlån, samt eventuelle udbetalinger i anledning af dens garantistillelse for lån, som er optaget direkte af virksomhederne, når det drejer sig om de finansieringsmuligheder, der omtales i artikel 54 og 56, og efter at der er trukket på reservefonden;
- udgifter til fremme af den tekniske og økonomiske forskning i overensstemmelse med betingelserne i artikel 55, stk. 2.

(2) Afgifterne pålignes én gang om året de forskellige produkter efter deres gennemsnitsværdi; dog kan afgifterne ikke overstige én procent, med mindre Rådet på forhånd har givet tilladelse dertil ved afgørelse truffet med to tredjedels flertal. Betingelserne for påligning og opkrævning fastsættes ved en af Den Høje Myndighed vedtaget generel beslutning efter høring af Rådet; kumulativ beskatning undgås så vidt muligt.

(3) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, som ikke efterkommer dens i medfør af denne artikel vedtagne beslutninger, forhøjelser på højst 5 procent for hvert kvartals forsinkelse.

Artikel 51

(1) De ved lån tilvejebragte midler må af Den Høje Myndighed kun anvendes til at bevilge lån.

Den Høje Myndigheds optagelse af lån på Medlemsstaternes markeder er underkastet de på disse markeder gældende forskrifter.

Hvis Den Høje Myndighed anser Medlemsstaters garanti for nødvendig for optagelsen af visse lån, henvender den sig til den eller de pågældende regeringer efter at have rådført sig med Rådet; ingen Stat er forpligtet til at yde garanti.

(2) På de i artikel 54 anførte betingelser kan Den Høje Myndighed yde garanti for lån, som bevilges virksomhederne direkte af tredjemand.

(3) Den Høje Myndighed kan udforme sine udlåns- eller garantibetingelser med henblik på at anlægge en reservefond udelukkende bestemt til at formindske de i artikel 50, stk. (1), tredje led, omtalte eventuelle afgifter; de således opsamlede beløb må ikke anvendes til ydelse af nogen form for lån til virksomheder.

(4) Den Høje Myndighed udøver ikke selv den bankvirksomhed, der hænger sammen med dens finansieringsopgaver.

Artikel 52

Medlemsstaterne træffer alle hensigtsmæssige forholdsregler med henblik på, inden for de i artikel 79, stk. 1, nævnte områder og inden for rammerne af de for handelsmæssige betalinger vedtagne regler, at sikre overførslen af penge hidrørende fra afgifter, finansielle sanktioner og tvangsbøder samt fra reservefonden, i det omfang dette er nødvendigt for deres anvendelse til de i denne Traktat bestemte formål.

De nærmere regler for overførsler, såvel mellem Medlemsstaterne indbyrdes som til tredjeland, der følger af andre finansielle operationer udført af Den Høje Myndighed eller under dens garanti, fastsættes ved aftale mellem Den Høje Myndighed og de pågældende Medlemsstater eller de kompetente organer, uden at en Medlemsstat, hvor særlige valutabestemmelser er gældende, dog er forpligtet til at sikre overførsler, for hvilke den ikke udtrykkeligt har påtaget sig forpligtelser.

Artikel 53

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 58 og kapitel V, afsnit III kan Den Høje Myndighed:

a) efter høring af Det rådgivende Udvalg og af Rådet, på betingelser, som den selv fastsætter, og under dens kontrol godkende indførelse af finansielle ordninger af enhver art, som er fælles for flere virksomheder, og som den anser for nødvendige for udførelsen af de i artikel 3 fastsatte opgaver og forenelige med denne Traktats bestemmelser, navnlig artikel 65;

b) efter samstemmende og enstemmigt vedtaget udtalelse fra Rådet, selv indføre finansielle ordninger af enhver art, som tjener samme formål.

Om ordninger af samme art, som indføres eller opretholdes af Medlemsstaterne, skal meddelelse gives til Den Høje Myndighed, som efter at have rådført sig med Det rådgivende Udvalg og Rådet retter de nødvendige henstillinger til de pågældende Stater, i tilfælde af at sådanne ordninger helt eller delvis strider mod denne Traktats anvendelse.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel III

Investeringer og finansiel støtte

Artikel 54

Den Høje Myndighed kan lette gennemførelsen af investeringsprogrammer ved at yde lån til virksomhederne eller give garanti for andre lån, som optages af disse.

Efter samstemmende og enstemmigt vedtaget udtalelse fra Rådet kan Den Høje Myndighed på de samme måder støtte finansieringen af arbejder og anlæg, som direkte og i første række bidrager til at forøge produktionen, sænke kostprisen eller lette afsætningen af varer inden for dens kompetenceområde.

Med henblik på at fremme en koordineret udvikling af investeringerne kan Den Høje Myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 47 kræve på forhånd at blive underrettet om individuelle programmer, enten ved en særlig til vedkommende virksomhed rettet opfordring, eller ved en beslutning, som angiver arten og omfanget af de programmer, der skal gives underretning om.

Efter at Den Høje Myndighed har givet de pågældende enhver adgang til af fremsætte bemærkninger, kan den inden for rammerne af de i artikel 46 angivne generelle mål afgive en begrundet udtalelse om disse programmer. På begæring af den pågældende virksomhed er den forpligtet til at afgive en sådan udtalelse. Den Høje Myndighed giver den pågældende virksomhed meddelelse om udtalelsen og bringer den til dennes regerings kundskab. Listen over udtalelser offentliggøres.

Hvis Den høje Myndighed finder, at finansieringen af et program eller driften af de anlæg, som indgår i dette, ville medføre subsidier, støtteordninger, beskyttelsesforanstaltninger eller forskelsbehandling, som strider mod denne Traktat, gælder den af denne grund afgivne ugunstige udtalelse som beslutning i den i artikel 14 anførte betydning og medfører forbud for den pågældende virksomhed mod at anvende andre end sine egne midler ved gennemførelsen af dette program.

Den Høje Myndighed kan over for virksomheder, som ikke overholder det i foranstående stykke omtalte forbud, pålægge bøder, som højst kan andrage det ved gennemførelsen af programmet uretmæssigt anvendte beløb.

Artikel 55

(1) Den Høje Myndighed skal fremme den tekniske og økonomiske forskning, som har betydning for produktionen og udvikling af forbruget af kul og stål samt arbejdssikkerheden i disse industrier. Den etablerer med henblik herpå et formålstjenligt samarbejde mellem de eksisterende forskningssteder.

(2) Efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg kan Den Høje Myndighed tilskynde til og lette sådan forskning, idet den

a) enten udvirker, at de pågældende virksomheder foretager en fælles finansiering;

b) eller dertil benytter de vederlagsfrit modtagne midler;

c) eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet bevilger midler hidrørende fra de i artikel 50 omhandlede afgifter, uden at det i nævnte artikels stk. 2 nævnte maksimumsbeløb dog må overskrides.

Resultaterne af den i henhold til litra b) og c) finansierede forskning skal stilles til rådighed for alle interesserede parter inden for Fællesskabet.

(3) Den Høje Myndighed afgiver udtalelser af enhver art, der tjener til at udbrede tekniske forbedringer, navnlig for så vidt angår udveksling af patenter og udstedelse af licenser på udnyttelse.

Artikel 56

(1) Hvis indførelsen af nye tekniske metoder eller hjælpemidler inden for rammerne af Den Høje Myndigheds generelle målsætning har til følge, at behovet for arbejdskraft i kul- og stålindustrien formindskes i usædvanligt omfang, der i et eller flere områder medfører særlige vanskeligheder for genbeskæftigelsen af den ledigblevne arbejdskraft, og når begæring derom fremsættes af de pågældende regeringer:

a) indhenter Den Høje Myndighed udtalelse fra Det rådgivende Udvalg;

b) kan den i henhold til bestemmelserne i artikel 54, enten i de industrier, som hører under dens kompetece, eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet, i enhver anden industri lette finansieringen af de af den godkendte programmer med henblik på at skabe nye virkeområder, som er økonomisk sunde og egnede til at sikre en produktiv genbeskæftigelse af den ledigeblevne arbejdskraft;

c) yder den hjælp uden tilbagebetalingspligt med henblik på at bidrage:
- til betaling af ydelser, som gør det muligt for arbejdskraften at afvente genansættelse;
- til at yde tilskud til arbejdstagere for omkostninger i forbindelse med ny ansættelse;
- til finansiering af omskoling af arbejdstagere, som må skifte beskæftigelse.

Den Høje Myndighed gør ydelse af hjælp uden tilbagebetalingspligt afhængig af, at vedkommende Stat betaler et mindst lige så stort særligt bidrag, medmindre Rådet med to tredjedels flertal tillader en fravigelse.

(2) Hvis dybtgående ændringer i afsætningsvilkårene inden for kul- og stålindustrien, som ikke umiddelbart står i forbindelse med oprettelsen af det fælles marked, tvinger enkelte virksomheder til definitivt at indstille, indskrænke eller ændre driften, og når begæring derom fremsættes af de pågældende regeringer, kan Den Høje Myndighed:

a) i henhold til bestemmelserne i artikel 54, enten i de industrier, som hører under dens kompetence, eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet, i enhver anden industri lette finansieringen af de af den godkendte programmer med henblik på at skabe nye virkeområder, som er økonomisk sunde, eller af omlægning af virksomheder, der er egnede til af sikre en produktiv genbeskæftigelse af den ledigblevne arbejdskraft;

b) yde hjælp uden tilbagebetalingspligt med henblik på at bidrage:
- til betaling af ydelser, som gør det muligt for arbejdstagere at afvente genansættelse;
- til gennem ydelser til virksomhederne at sikre deres personales aflønning under midlertidig orlov, der nødvendiggøres af en ændring af deres aktivitet;
- til at yde tilskud til arbejdstagere for omkostninger i forbindelse med ny ansættelse;
- til finansiering af omskoling af arbejdstagere, som må skifte beskæftigelse.

Den Høje Myndighed gør ydelse af hjælp uden tilbagebetalingspligt afhængig af, at vedkommende Stater betaler et mindst lige så stort særligt bidrag, medmindre Rådet med to tredjedels flertal tillader en fravigelse.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel IV

Produktion

Artikel 57

På det produktionsmæssige område benytter Den Høje Myndighed fortrinsvis de indirekte virkemidler, der står til dens rådighed, såsom:
- samarbejde med regeringerne for at regulere eller øve indflydelse på forbruget i almindelighed, og navnlig det offentliges forbrug;
- indgreb med hensyn til priser og handelspolitik, således som fastsat i denne Traktat.

Artikel 58

(1) Er Den Høje Myndighed i tilfælde af nedgang i efterspørgslen af den opfattelse, at Fællesskabet står over for en åbenbar kriseperiode, og at de i artikel 57 angivne virkemidler ikke gør det muligt at imødegå denne situation, skal den efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg og med Rådets samtykke indføre et kvotesystem for produktionen, om fornødent med samtidig anvendelse af de i artikel 74 angivne foranstaltninger.
Tager Den Høje Myndighed ikke skridt hertil, kan en Medlemsstat henvende sig til Rådet, som efter enstemmig afgørelse kan pålægge Den Høje Myndighed at indføre kvotesystem.

(2) På grundlag af undersøgelser, foretaget i samarbejde med virksomhederne og deres organisationer, fastsætter Den Høje Myndighed kvoterne på et rimeligt grundlag under hensyntagen til de i artikel 2, 3 og 4 nævnte principper. Den kan navnlig regulere virksomhedernes kapacitetsudnyttelse ved passende afgifter på de mængder, som overskrider et referenceniveau fastsat ved generel beslutning.

De således tilvejebragte beløb anvendes til at understøtte virksomheder, hvis produktionstempo bliver langsommere end det fastsatte mål, navnlig med henblik på så vidt muligt at sikre opretholdelse af beskæftigelsen i disse virksomheder.

(3) Kvotesystemet bringes til ophør efter forslag til Rådet fra Den Høje Myndighed, efter at denne har indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg, eller fra en af Medlemsstaternes regeringer, medmindre Rådet træffer anden beslutning, med enstemmighed, når forslaget fremsættes af Den Høje Myndighed, og med simpelt flertal, når det fremsættes af en regering. Kvotesystemets ophør skal bekendtgøres af Den Høje Myndighed.

(4) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, som overtræder de i medfør af denne artikel trufne beslutninger, bøder op til et beløb svarende til værdien af den uretmæssige produktion.

Artikel 59

(1) Fastslår Den Høje Myndighed efter at have rådført sig med Det rådgivende Udvalg, at Fællesskabet står overfor en alvorlig mangelsituation, for så vidt angår enkelte eller alle de under dens kompetence hørende produkter, og at de i artikel 57 angivne virkemidler ikke er tilstrækkelige til at imødegå denne situation, skal den forelægge spørgsmålet for Rådet, og såfremt dette ikke enstemmigt beslutter andet, foreslå det de nødvendige foranstaltninger.

Tager Den Høje Myndighed ikke skridt hertil, kan en af Medlemsstaterne henvende sig til Rådet, som ved en enstemmig beslutning kan fastslå, at den ovennævnte situation foreligger.

(2) Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Den Høje Myndighed, og i samråd med denne, beslutning, dels om anvendelsesprioriteringen, dels om fordelingen af Fællesskabets ressourcer af kul og stål mellem de under dets kompetence hørende industrier, eksport og øvrige forbrug.

I overensstemmelse med den således fastsatte anvendelsesprioritering opstiller Den Høje Myndighed efter at have rådført sig med vedkommende virksomheder de fabrikationsprogrammer, som virksomhederne skal gennemføre.

(3) I mangel af Rådets enstemmige beslutning angående de i stk. (2) omhandlede foranstaltninger, foretager Den Høje Myndighed selv fordelingen af Fællesskabets produktion mellem Medlemsstaterne i overensstemmelse med forbrug og udførsel og uafhængigt af produktionsstederne.

I den enkelte Medlemsstat sker fordelingen af de af Den Høje Myndighed tildelte mængder under regeringens ansvar, dog således at de til andre Medlemsstater bestemte leverancer ikke berøres, og under forbehold af, at der holdes samråd med Den Høje Myndighed for så vidt angår de til udførsel og til drift af kul- og stålindustrien bestemte mængder.

Hvis den af en regering til udførsel afsatte del er mindre end den mængde, der er lagt til grund for beregningen af den samlede tildeling til den pågældende Medlemsstat, skal Den Høje Myndighed ved senere fordeling i det omfang, det er nødvendigt på ny fordele de således til forbrug frigjorte mængder mellem Medlemsstaterne.

Hvis den af en regering til kul- og stålindustriens drift afsatte del reduceres tilsvarende, og dette medfører en nedgang i en af Fællesskabets produktionsgrene, skal tildelingen til den pågældende Stat af tilsvarende produkter ved næste fordeling nedsættes med en mængde, der svarer til den således forårsagede nedgang i produktionen.

(4) I alle tilfælde påhviler det Den Høje Myndighed, på grundlag af undersøgelser, foretaget i samarbejde med virksomhederne og disses organisationer, på retfærdig måde mellem virksomhederne at fordele de mængder, som er tildelt de under dens kompetence hørende industrier.

(5) I den situation, som er beskrevet i denne artikels stk. (1), kan indførelse i samtlige Medlemsstater af restriktioner med hensyn til udførsel til tredjeland besluttes af Den Høje Myndighed i henhold til bestemmelserne i artikel 57 efter samråd med Det rådgivende Udvalg og efter samstemmende udtalelse fra Rådet, eller, hvis Den Høje Myndighed ikke tager skridt hertil, af Rådet, der træffer enstemmig beslutning efter forslag fra en regering.

(6) Den Høje Myndighed kan ophæve den i medfør af denne artikel indførte ordning efter samråd med Det rådgivende Udvalg og Rådet. Den kan ikke tilsidesætte en negativ udtalelse fra Rådet, når denne udtalelse er vedtaget enstemmigt.

Såfremt Den Høje Myndighed ikke tager skridt hertil, kan Rådet ved enstemmig beslutning ophæve denne ordning.

(7) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, der overtræder de i medfør af denne artikel trufne beslutninger, bøder, hvis beløb ikke kan overstige det dobbelte af værdien af de produktioner eller de leverancer, som er foreskrevet men ikke udført, eller som er anvendt til andet end deres rette formål.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel V

Priser

Artikel 60

(1) Hvad angår priser er alle fremgangsmåder, som strider mod artikel 2, 3 og 4 forbudt, navnlig:
- illoyal konkurrence, i særdeleshed rent midlertidige og rent lokalt begrænsede prisnedsættelser, der sigter på at opnå en monopolstilling inden for det fælles marked;
- forskelsbehandling, som indebærer at en sælger på det fælles marked anvender ulige vilkår for forretninger af samme art, navnlig afhængigt af købernes nationalitet.

Den Høje Myndighed kan ved beslutninger, som træffes efter at der er indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg og Rådet, angive de fremgangsmåder, der skal omfattes af dette forbud.

(2) Med henblik på ovennævnte mål

a) skal prislister og salgsbetingelser, som virksomhederne anvender på det fælles marked, offentliggøres i det omfang og i den form, som Den Høje Myndighed foreskriver efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg; finder Den Høje Myndighed, at en virksomheds valg af udgangssted for opstilling af dens prislister er unormalt, og særlig når dette valg åbner mulighed for omgåelse af bestemmelserne i litra b), retter den passende henstillinger til denne virksomhed;

b) må de anvendte former for prisnotering ikke have den virkning, at der i de priser, en virksomhed praktiserer på det fælles marked, når disse sammenholdes med den tilsvarende værdi ud fra det sted, som er valgt for opstillingen af dens prisliste, indføres:
- forhøjelser i forhold til den pris, som er anført i den pågældende prisliste for en tilsvarende forretning;
- eller afslag i denne pris, der overstiger:
- enten den størrelse, der gør det muligt at bringe det fremsatte tilbud på linje med den prisliste, som er opstillet ud fra et andet sted, der giver køberen de mest gunstige betingelser på leveringsstedet;
- eller de grænser, som for hver enkelt produktkategori, under eventuel hensyntagen til produkternes oprindelse og bestemmelse, er fastsat ved beslutninger truffet af Den Høje Myndighed efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg.

Disse beslutninger træffes, når de forekommer nødvendige for at undgå forstyrrelser på det samlede fælles marked eller på en del af dette, eller skævheder, som måtte følge af en uoverensstemmelse mellem de former for prisnotering, der benyttes for et produkt og for de råstoffer, som bruges til dets fremstilling. De er ikke til hinder for, at virksomhederne bringer deres tilbud på linje med de betingelser, der tilbydes af virksomheder uden for Fællesskabet, forudsat at sådanne transaktioner anmeldes til Den Høje Myndighed, som i tilfælde af misbrug kan begrænse eller inddrage de pågældende virksomheders adgang til at benytte sig af denne undtagelsesbestemmelse.

Artikel 61

På grundlag af undersøgelser, som Den Høje Myndighed har foretaget sammen med virksomhederne og deres organisationer i henhold til bestemmelserne i artikel 46, stk. 1 og artikel 48, stk. 3, og efter at have rådført sig med Det rådgivende Udvalg og Rådet angående disse foranstaltningers hensigtsmæssighed og det prisniveau, de medfører, kan den for et eller flere af de produkter, som er undergivet dens kompetence, fastsætte:

a) højestepriser inden for det fælles marked, hvis den finder, at en sådan beslutning er nødvendig for at nå de i artikel 3, navnlig litra c) nævnte mål;

b) mindstepriser inden for det fælles marked, hvis den finder, at en åbenbar krise består eller er overhængende, og at en sådan beslutning er nødvendig for at nå de i artikel 3 nævnte mål;

c) mindste- og højestepriser for udførsel, efter af den har rådført sig med de pågældende virksomheders organisationer eller med virksomhederne selv, og under former, som er tilpasset efter forholdene på de udenlandske markeder, hvis en sådan indgriben kan ske under effektiv kontrol og findes nødvendig såvel på grund af de farer, markedssituationen har skabt for virksomhederne, som for i de internationale økonomiske forbindelser at fremme det i artikel 3, litra f) angivne mål, og, i tilfælde af fastsættelse af mindstepriser, under forbehold af anvendelse af bestemmelserne i artikel 60, stk. 2, sidste afsnit.

Ved fastsættelsen af priser skal Den Høje Myndighed tage hensyn til nødvendigheden af at sikre kul- og stålindustriens samt forbrugerindustriernes konkurrencedygtighed i overensstemmelse med de i artikel 3, litra c) angivne principper.

Såfremt Den Høje Myndighed i de ovennævnte situationer ikke tager initiativet, kan en Medlemsstats regering henvende sig til Rådet, som ved beslutning vedtaget med enstemmighed kan opfordre Den Høje Myndighed til at fastsætte sådanne højeste- eller mindstepriser.

Artikel 62

Når Den Høje Myndighed anser det for at være den bedst egnede måde til at undgå, at kulprisen kommer til at ligge på niveau med produktionsprisen i de miner, som er dyrest at drive, men hvis fortsatte drift midlertidigt anses for nødvendig for udførelsen af de i artikel 3 angivne opgaver, kan den, efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg give tilladelse til udligningsbetalinger:
- mellem virksomheder inden for samme minedistrikt, for hvilke der gælder samme prislister;
- efter høring af Rådet, mellem virksomheder beliggende i forskellige minedistrikter.

De nævnte udligningsbetalinger kan desuden indføres på de i artikel 53 anførte betingelser.

Artikel 63

(1) Hvis Den Høje Myndighed konstaterer, at købere systematisk udøver forskelsbehandling, især i medfør af klausuler, som gælder for handelskontrakter, der indgås af organer under det offentlige, retter den de fornødne henstillinger til de pågældende regeringer.

(2) Den Høje Myndighed kan i den udstrækning, den finder det nødvendigt, bestemme:

a) at virksomhederne skal udforme deres salgsbetingelser på en sådan måde, at deres købere og kommissionærer forpligter sig til at overholde de regler, som er fastsat af Den Høje Myndighed i medfør af bestemmelserne i dette kapitel;

b) at virksomhederne skal gøres ansvarlige for misligholdelse af de således indgåede forpligtelser, som begås af deres direkte agenter eller af kommissionærer, der handler for disse virksomheders regning.

Den kan, når en køber misligholder de således indgåede forpligtelser, begrænse Fællesskabets virksomheders ret til at handle med den pågældende køber, og dette i et omfang, som i gentagelsestilfælde kan indebære et midlertidigt forbud. I dette tilfælde kan køberen, uden at bestemmelserne i artikel 33 berøres heraf, indbringe sagen for Domstolen.

(3) Den Høje Myndighed er endvidere bemyndiget til at rette alle formålstjenlige henstillinger til de pågældende Medlemsstater for at sikre, at enhver virksomhed eller ethvert organ, som beskæftiger sig med distribution af kul og stål, overholder de i medfør af artikel 60, stk. (1) fastsatte regler.

Artikel 64

Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, der overtræder bestemmelserne i dette kapitel eller de beslutninger, som træffes for at bringe dem til udførelse, bøder op til det dobbelte af værdien af de i strid hermed foretagne salg. I gentagelsestilfælde fordobles det ovenfor nævnte maksimumsbeløb.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel VI

Karteller og koncentrationer

Artikel 65

(1) Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for virksomheders organisationer og alle former for samordnet praksis, som har til formål direkte eller indirekte at hindre, begrænse eller fordreje den normale konkurrence på det fælles marked, er forbudt, navnlig sådanne, som består i:

a) fastsættelse eller bestemmelse af priser;

b) begrænsning af eller kontrol med produktion, teknisk udvikling eller investeringer;

c) opdeling af markeder, produkter, aftagere eller forsyningskilder.

(2) For så vidt angår bestemte produkter, tillader Den Høje Myndighed dog aftaler om specialisering eller om fælles indkøb eller salg, hvis den finder,

a) at denne specialisering eller disse fælles indkøb eller salg vil bidrage til en mærkbar forbedring af produktionen eller fordelingen af de nævnte produkter.

b) at den pågældende aftale er væsentlig for at opnå disse virkninger uden at være af mere restriktiv karakter end dens formål kræver, og

c) at aftalen ikke kan sætte de pågældende virksomheder i stand til at bestemme priserne på det fælles marked for en væsentlig del af de pågældende produkter, til at kontrollere eller indskrænke produktionen eller afsætningsmulighederne heraf, eller til at holde disse produkter uden for en egentlig konkurrence fra andre virksomheder på det fælles marked.

Hvis Den Høje Myndighed finder, at visse aftaler efter deres natur og virkninger er fuldstændigt analoge med de ovennævnte aftaler, navnlig under hensyn til anvendelsen af dette stykke på distributionsvirksomheder, tillader den ligeledes disse aftaler, når den konstaterer, at de opfylder samme betingelser.

Tilladelser kan gives på bestemte betingelser og for et begrænset tidsrum. I dette tilfælde fornyer Den Høje Myndighed tilladelsen en eller flere gange, når den finder, at forudsætningerne i litra a)-c) ovenfor fortsat er til stede på fornyelsestidspunktet.

Den Høje Myndighed tilbagekalder tilladelsen eller ændrer dens indhold, hvis den finder, at aftalen som følge af en ændring af forholdene ikke længere svarer til de ovenfor anførte forudsætninger, eller at de faktiske følger af denne aftale eller dens anvendelse strider mod forudsætningerne for meddelelsen af tilladelsen.

Beslutninger, hvorved en tilladelse gives, fornyes, ændres, afslås eller tilbagekaldes, samt begrundelserne herfor skal offentliggøres, uden at de i artikel 47, stk. 2, foreskrevne begrænsninger finder anvendelse i sådanne tilfælde.

(3) I medfør af bestemmelserne i artikel 47 kan Den Høje Myndighed indhente alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne artikel enten ved en særlig anmodning, der rettes til de pågældende, eller ved en forordning, der angiver arten af de aftaler, vedtagelser eller fremgangsmåder, der skal anmeldes for den.

(4) Aftaler eller vedtagelser, der er forbudt i medfør af denne artikels stk. (1) er uden videre ugyldige og kan ikke påberåbes ved nogen domstol i Medlemsstaterne.

Under forbehold af adgang til at indbringe søgsmål for Domstolen har alene Den Høje Myndighed kompetence til at udtale sig om overensstemmelsen mellem de nævnte aftaler eller vedtagelser og bestemmelserne i denne artikel.

(5) Virksomheder, som har indgået en aftale, der uden videre er ugyldig, eller som ved at benytte voldgift, konventionalbøder, boykot eller ethvert andet middel har anvendt eller forsøgt at anvende en sådan ugyldig aftale eller vedtagelse eller en aftale, hvortil godkendelse er blevet nægtet eller tilbagekaldt, eller som har opnået en tilladelse ved bevidst at fremsætte falske eller fordrejede oplysninger, eller som anvender fremgangsmåder, der strider mod bestemmelserne i stk. (1), kan af Den Høje Myndighed ikendes bøder eller tvangsbøder, der højst må være lig med det dobbelte af omsætningen for de produkter, som vedrøres af den aftale, vedtagelse eller fremgangsmåde, der strider mod bestemmelserne i dette stykke, dog således at det ovenfor fastsatte maksimum, når formålet har været at begrænse produktionen, den tekniske udvikling eller investeringerne, i tilfælde af bøder kan sættes op til 10 procent af de pågældende virksomheders årsomsætning og i tilfælde af tvangsbøder op til 20 procent af den daglige omsætning.

Artikel 66

(1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. (3), er enhver transaktion, som inden for de i artikel 79, stk. (1) nævnte områder direkte eller indirekte og foranlediget af en person eller virksomhed eller af en gruppe af personer eller virksomheder fører til en virksomhedskoncentration, hvoraf mindst én falder ind under artikel 80, betinget af Den Høje Myndigheds forhåndstilladelse uanset om transaktionen angår et og samme produkt eller forskellige produkter, eller gennemføres ved fusion, erhvervelse af aktier eller anparter, aktiver, lån, kontrakt eller anden form for kontrol. Med henblik på anvendelsen af de foranstående bestemmelser, fastsætter Den Høje Myndighed efter høring af Rådet i en forordning hvilke forhold, der udgør kontrol med en virksomhed.

(2) Den Høje Myndighed giver den i foregående stykke omtalte tilladelse, hvis den finder, at den påtænkte transaktion, for så vidt angår det eller dem af de pågældende produkter, der hører under dens kompetence, ikke sætter vedkommende personer eller virksomheder i stand til:
- at bestemme priserne, at kontrollere eller indskrænke produktionen eller distributionen eller at hindre opretholdelsen af en egentlig konkurrence på en betydelig del af markedet for disse produkter;
- eller at unddrage sig de konkurrenceregler, der følger af anvendelsen af denne Traktat, navnlig ved at skabe en kunstig fortrinsstilling, som medfører en væsentlig fordel i adgangen til forsyningskilderne og afsætningsmarkederne.

Ved bedømmelsen af dette forhold skal Den Høje Myndighed i overensstemmelse med princippet om ikke-forskelsbehandling i artikel 4, litra b) tage hensyn til betydningen af de inden for Fællesskabet bestående virksomheder af samme art i det omfang, den finder dette berettiget for at undgå eller udligne de ulemper, der følger af ulige konkurrencevilkår.

Den Høje Myndighed kan gøre denne tilladelse afhængig af enhver betingelse, som den finder egnet til opnåelse af de i dette stykke nævnte mål.
Før Den Høje Myndighed udtaler sig om en transaktion, der vedrører virksomheder, hvoraf mindst én ikke falder ind under bestemmelserne i artikel 80, indhenter den den pågældende regerings kommentarer.

(3) Den Høje Myndighed undtager fra kravet om forhåndstilladelse de former for transaktioner, som den, under hensyn til betydningen af de aktiver eller virksomheder, de angår, i forbindelse med arten af den koncentration, de bringer i stand, finder må være i overensstemmelse med de i stk. (2) krævede betingelser. Den forordning, der udstedes med virkning efter Rådets samstemmende udtalelse, fastsætter ligeledes de betingelser, som denne undtagelse er afhængig af.

(4) Under forbehold af anvendelsen af artikel 47 over for de virksomheder, der hører under Den Høje Myndigheds kompetence, kan den enten ved en forordning, der udstedes efter høring af Rådet, og som nærmere angiver arten af de transaktioner, der skal anmeldes til Den Høje Myndighed, eller ved en særlig forespørgsel rettet til vedkommende i henhold til denne forordning, afkræve fysiske eller juridiske personer, der har erhvervet eller sammensluttet eller som skal erhverve eller sammenslutte de pågældende rettigheder eller aktiver, alle de oplysninger, som er nødvendige ved anvendelsen af denne artikel på transaktioner, der kunne have den i stk. (1) nævnte virkning.

(5) Skulle der blive etableret en koncentration, som efter Den Høje Myndigheds mening er gennemført i strid med bestemmelserne i stk. (1), men ikke desto mindre opfylder de i stk. (2) fastsatte vilkår, betinger den godkendelsen af denne koncentration af, at de personer, som har erhvervet eller sammensluttet de pågældende rettigheder eller aktiver, indbetaler den i stk. (6), andet afsnit, omhandlede bøde, dog således at beløbet ikke må være mindre end halvdelen af det maksimalbeløb, der er fastsat i det omtalte afsnit, i tilfælde, hvor det tydeligt fremgår, at der skulle ansøges om tilladelse. I mangel af denne indbetaling anvender Den Høje Myndighed de herefter nævnte forholdsregler på koncentrationer, som findes retsstridige.

Skulle der blive etableret en koncentration, som efter Den Høje Myndigheds mening ikke kan opfylde de generelle eller særlige betingelser, der kræves for en tilladelse i henhold til stk. (2), konstaterer Den Høje Myndighed ved en begrundet beslutning den retsstridige karakter af denne koncentration og beordrer, efter at have givet de pågældende lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, deling af de uretmæssigt sammensluttede virksomheder eller aktiver, eller ophør af den fælles kontrol, samt enhver anden forholdsregel, som den finder egnet til at genoprette den uafhængige drift af de pågældende virksomheder eller den uafhængige udnyttelse af de pågældende aktiver samt til at genindføre normale konkurrencevilkår. Enhver direkte interesseret har adgang til at indbringe en sag vedrørende disse beslutninger på de i artikel 33 fastsatte betingelser. Som afvigelse fra nævnte artikel har Domstolen i fuldt omfang kompetence til at afgøre, om den gennemførte transaktion har karakter af en koncentration i den betydning, som er angivet i denne artikels stk. (1) og i de i medfør af denne bestemmelse udstedte forordninger. Et sådant søgsmål har opsættende virkning. Det kan først anlægges, når de ovennævnte forholdsregler er truffet, medmindre Den Høje Myndighed samtykker i, at der anlægges en særlig sag i anledning af den beslutning, hvorved transaktionen erklæres for retsstridig.

Den Høje Myndighed kan til enhver tid og med forbehold af en eventuel gennemførelse af bestemmelserne i artikel 39, stk. 3, anvende eller foranledige anvendt foreløbige sikringsmidler, som den anser for nødvendige til varetagelse af konkurrerende virksomheders og trediemands interesser samt til at foregribe enhver handling, som kunne hindre iværksættelsen af dens beslutninger. Medmindre Domstolen træffer anden afgørelse, har søgsmål ingen opsættende virkning med hensyn til anvendelsen af disse foreløbige sikringsmidler.

Den Høje Myndighed tilstår de pågældende en rimelig frist til udførelse af dens beslutninger og kan i tilfælde af overskridelse ikende daglige tvangsbøder på indtil én promille af værdien af de pågældende rettigheder eller aktiver.

Opfylder de pågældende ikke deres forpligtelser, træffer Den Høje Myndighed desuden selv forholdsregler til gennemførelse og kan navnlig, for så vidt angår de virksomheder, som hører under dens kompetence, udsætte udøvelsen af de med de uretmæssigt erhvervede aktiver forbundne rettigheder, foranledige, at retsmyndighederne udnævner en bestyrer for disse aktiver, lade dem realisere ved tvangssalg under vilkår, der sikrer ejernes lovmæssige interesser, samt over for de fysiske eller juridiske personer, der ved den retsstridige transaktion har erhvervet de pågældende rettigheder eller aktiver, annullere retshandlinger, beslutninger, afgørelser eller vedtagelser fra de ledende organer i de virksomheder, som er undergivet en uretmæssigt oprettet kontrol.

Den Høje Myndighed er endvidere berettiget til at rette de nødvendige henstillinger til de pågældende Medlemsstater med henblik på inden for rammerne af Staternes lovgivning at opnå gennemførelsen af de i de foranstående afsnit fastsatte forholdsregler.
Den Høje Myndighed skal ved udøvelsen af sine beføjelser tage hensyn til rettigheder, der i god tro er erhvervet af trediemand.

(6) Den Høje Myndighed kan ikende bøder op til et beløb af:
- 3 procent af værdien af de aktiver, som er blevet erhvervet eller sammensluttet eller skal erhverves eller sammensluttes, over for de fysiske eller juridiske personer, som har unddraget sig de i stk. (4) fastsatte forpligtelser;
- 10 procent af værdien af de erhvervede eller sammensluttede aktiver over for de fysiske eller juridiske personer, som har unddraget sig de i stk. (1) fastsatte forpligtelser, idet dette maksimalbeløb efter den tolvte måned fra transaktionens gennemførelse forhøjes med en fireogtyvendedel for hver måned, som yderligere er forløbet, indtil overtrædelsen konstateres af Den Høje Myndighed;
- 10 procent af værdien af de aktiver, som er blevet erhvervet eller sammensluttet eller skal erhverves eller sammensluttes, over for de fysiske eller juridiske personer, som ved hjælp af urigtige eller fordrejede oplysninger har opnået eller forsøgt at opnå ret til at benytte sig af bestemmelserne i stk. (2).
- 15 procent af værdien af de erhvervede eller sammensluttede aktiver over for de virksomheder, som hører under dens kompetence, og som har deltaget i eller medvirket til gennemførelsen af transaktioner, der strider mod bestemmelserne i denne artikel.
Personer, som er blevet pålagt de i dette stykke fastsatte sanktioner, har på de i artikel 36 fastsatte betingelser adgang til at indbringe sagen for Domstolen.

(7) Hvis Den Høje Myndighed finder, at offentlige eller private virksomheder, som på markedet for et af de produkter, der hører under dens kompetence, indtager eller erhverver en retligt eller faktisk dominerende stilling, hvorved de på en væsentlig del af det fælles marked unddrages en egentlig konkurrence, benytter denne stilling til formål i strid med denne Traktat, retter den alle egnede henstillinger til disse virksomheder for at forhindre, at de udnytter deres stilling til disse formål. Efterkommes henstillingerne ikke på tilfredsstillende måde inden for en passende frist, fastsætter Den Høje Myndighed ved beslutninger, som udstedes i samråd med den pågældende regering, og i henhold til de i artiklerne 58, 59 og 64 omhandlede sanktioner, de priser og salgsbetingelser, den pågældende virksomhed skal anvende, eller opstiller fabrikations- eller leveringsprogrammer, som den skal udføre.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel VII

Indgreb i konkurrencevilkårene

Artikel 67

(1) Enhver handling fra en Medlemsstats side, som kan have en mærkbar indvirkning på konkurrencevilkårene i kul- og stålindustrien, skal af vedkommende regering meddeles Den Høje Myndighed.

(2) Hvis denne handling er af en sådan art, at den ved væsentligt at øge forskellene i produktionsomkostningerne på anden måde end gennem ændringer i produktiviteten, fremkalder en alvorlig uligevægt, kan Den Høje Myndighed efter høring af Det rådgivende Udvalg og Rådet træffe følgende forholdsregler:

Medfører denne Stats handling skadelige virkninger for kul- og stålvirksomhederne under den pågældende Stats juridiktion, kan Den Høje Myndighed tillade den at yde disse virksomheder støtte, hvis størrelse, vilkår og varighed fastsættes efter overenskomst med Den Høje Myndighed. De samme bestemmelser finder anvendelse i tilfælde af ændringer i løn- og arbejdsvilkår, som ville få samme virkning, også selv om de ikke skyldtes Statens handling.

Medfører denne Stats handling skadelige virkninger for kul- og stålvirksomhederne under andre Medlemsstaters jurisdiktion, retter Den Høje Myndighed en henstilling til denne Stat for at råde bod herpå ved hjælp af de forholdsregler, som efter denne Stats mening er bedst forenelige med dens egen økonomiske ligevægt.

(3) Formindsker denne Stats handling forskellene i produktionsomkostninger ved at give kul- eller stålvirksomheder under dens jurisdiktion særlige fordele eller ved at pålægge dem særlige byrder i sammenligning med de andre industrier i samme land, er Den Høje Myndighed bemyndiget til at rette de nødvendige henstillinger til denne Stat efter høring af Det rådgivende Udvalg og Rådet.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel VIII

Arbejdskraftens løn og bevægelighed

Artikel 68

(1) De i de enkelte Medlemsstater benyttede fremgangsmåder ved fastsættelsen af løn og sociale ydelser berøres for kul- og stålindustriens vedkommende ikke af gennemførelsen af denne Traktat, dog under forbehold af nedenstående bestemmelser.

(2) Finder Den Høje Myndighed, at en eller flere virksomheder anvender usædvanligt lave priser, som skyldes løn, der af disse virksomheder er fastsat på et usædvanligt lavt niveau i forhold til lønniveauet i samme område, retter den efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg de fornødne henstillinger til virksomhederne. Hvis de usædvanligt lave lønninger er en følge af regeringsvedtagelser, indleder Den Høje Myndighed drøftelser med vedkommende regering, til hvilken den efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg kan rette henstilling, hvis der ikke opnås enighed.

(3) Finder Den Høje Myndighed, at en lønnedsættelse samtidig medfører nedgang i arbejdstagernes levestandard og bruges som et vedvarende økonomisk tilpasningsmiddel for virksomhederne, eller som konkurrencemiddel mellem dem, retter den efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg henstilling til den pågældende virksomhed eller regering, med henblik på for virksomhedernes regning at sikre arbejdstagerne fordele til opvejelse af denne nedgang.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på:

a) de forholdsregler, som en Medlemsstat har truffet under ét med henblik på at genoprette sin økonomiske ligevægt over for udlandet, dog i dette tilfælde under forbehold af eventuel anvendelse af bestemmelserne i artikel 67;

b) lønnedgange, som følger af anvendelsen af en ved lov eller overenskomst fastsat glidende skala;

c) lønnedgange, som fremkaldes af et fald i leveomkostningerne;

d) lønnedgange, som tager sigte på at korrigere usædvanlige forhøjelser, der tidligere er foretaget under ekstraordinære omstændigheder, som ikke længere gør sig gældende.

(4) Bortset fra de i litra a) og b) i foranstående stykke nævnte tilfælde skal enhver lønnedgang, som rammer alle arbejdstagere i en virksomhed eller en væsentlig del af dem meddeles Den Høje Myndighed.

(5) Den Høje Myndighed kan kun rette de i de foregående stykker nævnte henstillinger efter at have rådført sig med Rådet, medmindre de rettes til virksomheder, som ikke har en betydning, der nærmere bestemmes af Den Høje Myndighed i overensstemmelse med Rådet.

Hvis en ændring i en af Medlemsstaterne af bestemmelserne om finansiering af socialforsorg eller midler til bekæmpelse af arbejdsløsheden og dens virkninger, eller en ændring af forholdene fremkalder de i artikel 67, stk. (2) og (3), nævnte virkninger, er Den Høje Myndighed bemyndiget til at anvende bestemmelserne i den nævnte artikel.

(6) Efterkommer virksomhederne ikke de henstillinger, som rettes til dem i medfør af denne artikel, kan Den Høje Myndighed pålægge dem bøder og tvangsbøder op til et beløb af det dobbelte af den uretmæssigt opnåede besparelse i omkostningerne vedrørende arbejdskraften.

Artikel 69

(1) Medlemsstaterne forpligter sig til at fjerne enhver i nationaliteten begrundet restriktion vedrørende beskæftigelse i kul- og stålindustrien af arbejdere, som er statsborgere i en Medlemsstat, og som har en anerkendt faguddannelse inden for kul- og stålfagene, med forbehold af de begrænsninger, der følger af de fundamentale krav om sundhed og offentlig orden.

(2) Hvad angår anvendelsen af denne bestemmelse, vil Medlemsstaterne opstille fælles definitioner af special- og faguddannelser, ved fælles overenskomst fastlægge de i foregående stykke nævnte begrænsninger, og efterforske de tekniske muligheder for inden for hele Fællesskabet at bringe udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i forbindelse med hinanden.

(3) For så vidt angår grupper af arbejdstagere, som ikke nævnes i det foranstående stykke og i det tilfælde, at udviklingen af produktion i kul- og stålindustrien skulle blive hæmmet af mangel på egnet arbejdskraft, skal medlemsstaterne desuden ændre deres indvandringsbestemmelser i det omfang, det er nødvendigt for at bringe denne tilstand til ophør; i særdeleshed skal de lette genbeskæftigelsen af arbejdstagere fra kul- og stålindustrien i andre Medlemsstater.

(4) De skal forbyde enhver forskelsbehandling med hensyn til aflønning og arbejdsvilkår mellem indenlandske og indvandrede arbejdstagere, uden at særlige forholdsregler for arbejdstagere i grænseområderne berøres heraf; i særdeleshed skal de indbyrdes tilstræbe sådanne ordninger, som endnu er nødvendige, for at bestemmelserne om socialforsorg ikke hindrer arbejdskraftens bevægelighed.

(5) Den Høje Myndighed skal vejlede og lette Medlemsstaterne i deres virke ved anvendelsen af de i denne artikel fastsatte forholdsregler.

(6) Medlemsstaternes internationale forpligtelser berøres ikke af denne artikel.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel IX

Transport

Artikel 70

Det anerkendes, at oprettelsen af det fælles marked gør det nødvendigt at anvende sådanne transporttariffer for kul og stål, som yder forbrugere, der befinder sig under vilkår, som kan sammenlignes, dertil svarende prisvilkår.

Vedrørende transportforhold mellem Medlemsstaterne forbydes navnlig enhver forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og vilkår af enhver art, der er begrundet med produkternes oprindelses- eller bestemmelsesland. Afskaffelsen af denne forskelsbehandling medfører især forpligtelse til i forbindelse med kul- og ståltransport fra eller til et andet af Fællesskabets lande at anvende de tariffer, priser og tarifbestemmelser af enhver art, som gælder for indenlandsk transport af samme vare ad samme strækning.

De tariffer, priser og tarifbestemmelser af enhver art, som finder anvendelse på transport af kul og stål inden for hver Medlemsstat og mellem Medlemsstaterne, offentliggøres eller meddeles til Den Høje Myndighed.

Anvendelsen af indenlandske særtariffer til fordel for én eller flere kul- eller stålproducerende virksomheder kræver forhåndsgodkendelse fra Den Høje Myndighed, som sikrer sig, at foranstaltningerne stemmer overens med denne Traktats principper; den kan give en tidsbegrænset eller betinget godkendelse.

Med forbehold af bestemmelserne i denne artikel samt af de øvrige bestemmelser i denne Traktat, er transportpolitikken, navnlig fastsættelsen eller ændringen af transportpriser og -vilkår af enhver art samt pristilpasninger til sikring af transportvirksomhedernes finansielle ligevægt, fortsat undergivet de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser i de enkelte Medlemsstater; det samme gælder forholdsregler med henblik på koordinering af eller konkurrence mellem de forskellige former for transport eller de forskellige transportruter.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel X

Handelspolitik

Artikel 71

Medlemsstaternes regeringers kompetence på det handelspolitiske område berøres ikke af anvendelsen af denne Traktat, medmindre den bestemmer noget andet.

De beføjelser, som ved denne Traktat er overdraget Fællesskabet på det handelspolitiske område i forhold til tredjeland, må med forbehold af anvendelsen af bestemmelserne i artikel 75, ikke gå videre end de beføjelser, som er tillagt Medlemsstaterne ved internationale overenskomster, som de har tiltrådt.

Medlemsstaternes regeringer yder hinanden den nødvendige hjælp med henblik på anvendelsen af de forholdsregler, som af Den Høje Myndighed findes stemmende med denne Traktat og med gældende internationale aftaler. Den Høje Myndighed er beføjet til at foreslå de pågældende Medlemsstater de måder, hvorpå denne gensidige hjælp kan ydes.

Artikel 72

Minimalsatser, under hvilke Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at fastsætte deres toldafgifter på kul og stål over for tredjeland, og maksimalsatser, over hvilke de forpligter sig til ikke at fastsætte toldafgifterne, kan fastlægges af Rådet ved enstemmig beslutning efter Den Høje Myndigheds forslag, der fremsættes enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning af en Medlemsstat.

Inden for de nævnte beslutninger fastsatte grænser bestemmer hver regering sine tariffer efter den i vedkommende land gældende fremgangsmåde. Den Høje Myndighed kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en Medlemsstat afgive udtalelse med henblik på ændring af denne Stats tariffer.

Artikel 73

Administrationen af ind- og udførselsbevillinger i forbindelserne med tredjelande henhører under den regering, på hvis område de indførte varers bestemmelsessted eller de udførte varers oprindelsessted ligger.

Den Høje Myndighed er beføjet til at føre tilsyn med administrationen og med kontrollen af disse bevillinger med hensyn til kul og stål. Efter høring af Rådet retter den i fornødent omfang henstillinger til Medlemsstaterne såvel for at undgå, at de vedtagne bestemmelser bliver mere restriktive end påkrævet i betragtning af de forhold, der begrunder deres indførelse eller opretholdelse, som for at sikre en samordning af de forholdsregler, der er truffet i medfør af artikel 71, stk. 3, og af artikel 74.

Artikel 74

I de nedenfor anførte tilfælde er Den Høje Myndighed beføjet til at træffe alle forholdsregler, som er i overensstemmelse med denne Traktat og især med de i artikel 3 opstillede mål, og til, til regeringerne at rette alle henstillinger, som stemmer overens med bestemmelserne i artikel 71, stk. 2:

     1. hvis det konstateres, at der af lande, som ikke er medlemmer af Fællesskabet, eller af virksomheder, der ligger i sådanne lande, anvendes dumping eller andre fremgangsmåder, der er i strid med Havanna Chartret;

     2. hvis en forskel mellem tilbud fra virksomheder, der ikke er undergivet Fællesskabets myndighed, og tilbud fra virksomheder, som er undergivet Fællesskabets myndighed, udelukkende må tilskrives den omstændighed, at tilbuddene fra de førstnævnte er baseret på konkurrencevilkår, der strider mod bestemmelserne i denne Traktat;

     3. hvis et af de i artikel 81 i denne Traktat nævnte produkter indføres på én eller flere Medlemsstaters områder i forholdsvis øgede mængder og på sådanne betingelser, at disse indførsler alvorligt skader eller truer med at skade produktionen inden for det fælles marked af tilsvarende eller direkte konkurrerende produkter.

Henstillinger med henblik på indførelse af kvantitative restriktioner begrundet i nr. 2 ovenfor kan dog kun udfærdiges med Rådets samstemmende udtalelse, og begrundet i nr. 3 kun på de i artikel 58 fastsatte betingelser.

Artikel 75

Medlemsstaterne forpligter sig til at holde Den Høje Myndighed underrettet om udkast til handelsaftaler eller ordninger med lignende virkning, for så vidt som de vedrører kul og stål eller indførsel af andre råstoffer og specialudstyr, som er nødvendige for kul- og stålproduktionen i Medlemsstaterne.
Hvis et udkast til en aftale eller en ordning indeholder bestemmelser, som hindrer anvendelsen af denne Traktat, retter Den Høje Myndighed de nødvendige henstillinger til vedkommende Stat inden ti dage fra modtagelsen af den meddelelse, der gives den; i ethvert andet tilfælde kan den afgive udtalelser.

[Kim P. Nyberg]

Fjerde afsnit

Almindelige bestemmelser

Artikel 76

På de i en tillægsprotokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på Medlemsstaternes områder de immuniteter og privilegier, der er nødvendige for opfyldelsen af dets opgave.

Artikel 77

Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem Medlemsstaternes regeringer.

Artikel 78

     1. Fællesskabets regnskabsår løber fra den 1. juli til den 30. juni.

     2. Fællesskabets udgifter til administration omfatter Den Høje Myndigheds udgifter, herunder dem, der vedrører Det rådgivende Udvalgs virksomhed, samt Domstolens, Forsamlingens sekretariats og Rådets sekretariats udgifter.

     3. Hver af Fællesskabets institutioner opstiller et overslag over sine udgifter til administration, opdelt i artikler og kapitler.

Imidlertid skal antallet af ansatte, skalaerne for deres løn, vederlag og pensioner, når disse ikke er fastlagt ifølge en anden bestemmelse i Traktaten eller en gennemførelsesforordning, samt de ekstraordinære udgifter på forhånd bestemmes af et udvalg, bestående af præsidenten for Domstolen, formanden for Den Høje Myndighed, formanden for Forsamlingen og Rådets formand. Præsidenten for Domstolen er formand for dette Udvalg.
Overslagene sammenfattes i et generelt overslag, som indeholder en særskilt afdeling for udgifterne i hver af disse institutioner, og som fastsættes af det i foregående stykke omtalte formandsudvalg.

Fastsættelsen af det generelle overslag medfører bemyndigelse og forpligtelse for Den Høje Myndighed til at opkræve de modsvarende indtægter i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 49. Den Høje Myndighed stiller de midler, der er budgetteret til hver institutions virksomhed til rådighed for vedkommende formand eller præsident, som kan indgå eller lade indgå forpligtelser eller afholde eller lade afholde udgifter. Formandsudvalget kan tillade overførsler inden for kapitlerne og fra kapitel til kapitel.

(4) Det generelle overslag er indbefattet i den årsberetning, som Den Høje Myndighed forelægger Forsamlingen i kraft af artikel 17.

(5) Hvis det er nødvendigt for Den Høje Myndighed eller for Domstolens virksomhed, kan formanden eller præsidenten forelægge Formandsudvalget et tillægsoverslag, som er undergivet de samme regler som det generelle overslag.

(6) Rådet udpeger for en periode af tre år en revisor, hvis mandat kan fornyes, og som udøver sit hverv i fuld uafhængighed. Hvervet som revisor er uforeneligt med ethvert andet hverv i en af Fællesskabets institutioner eller afdelinger.

Det påhviler revisoren hvert år at aflægge beretning vedrørende den formelle rigtighed af de forskellige institutioners regnskabsførelse og forvaltning af midlerne. Han udfærdiger denne beretning senest seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, regnskabet angår, og oversender den til formandsudvalget.

Den Høje Myndighed oversender denne rapport til Forsamlingen samtidig med den i artikel 17 nævnte rapport.

Artikel 79

Denne Traktat finder anvendelse på de Høje Kontraherende Parters europæiske områder.

Artikel 80

Ved virksomhed forstås i denne Traktat virksomheder, der på de i artikel 79 nævnte områder udøver en produktionsvirksomhed inden for kul- og stålsektoren og desuden, for så vidt angår artiklerne 65 og 66 samt de til disses anvendelse nødvendige oplysninger og de i medfør af disse anlagte retssager, endvidere virksomheder eller organisationer, som sædvanligt udøver anden distributionsvirksomhed end salg til husstande eller håndværkere.

Artikel 81

Udtrykkene »kul« og »stål« defineres i Bilag I til denne Traktat.

De i dette Bilag indeholdte fortegnelser kan suppleres ved enstemmig vedtagelse i Rådet.

Artikel 82

Den omsætning, der tjener som grundlag ved beregningen af bøder og tvangsbøder, der med hjemmel i denne Traktat pålægges virksomheder, er omsætningen af de produkter, som er undergivet Den Høje Myndigheds kompetence.

Artikel 83

Den ejendomsretlige ordning vedrørende de virksomheder, for hvilke denne Traktats bestemmelser gælder, berøres ikke af oprettelsen af Fællesskabet.

Artikel 84

I denne Traktats bestemmelser skal udtrykket »denne Traktat« forstås som sigtende til bestemmelserne i Traktaten og dens Bilag, i tillægsprotokollerne og i Konventionen om overgangsbestemmelserne.

Artikel 85

De af de Høje Kontraherende Parter aftalte begyndelses- og overgangsforanstaltninger, som skal muliggøre anvendelsen af denne Traktats bestemmelser, fastsættes i en Konvention, der knyttes til denne Traktat som bilag.

Artikel 86

Medlemsstaterne forpligter sig til at træffe alle egnede almindelige og særlige forholdsregler for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af beslutninger og henstillinger fra Fællesskabets institutioner, og for at lette Fællesskabet varetagelsen af dets opgaver.

Medlemsstaterne forpligter sig til at afholde sig fra enhver forholdsregel, der er uforenelig med, at det i artiklerne 1 og 4 omtalte fælles marked består.

I det omfang de har kompetence dertil, træffer de alle egnede forholdsregler for at sikre de internationale afregninger i forbindelse med omsætningen af kul og stål inden for det fælles marked og yder hinanden gensidig bistand for at lette disse afregninger.

Ansatte under Den Høje Myndighed, der af denne har fået betroet kontrolopgaver, nyder på Medlemsstaternes område og i hele det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af deres opgave, samme rettigheder og beføjelser, som efter lovgivningen i disse Stater tilkommer skattemyndighedernes repræsentanter. Vedkommende Stat skal på behørig måde underrettes om kontrolopgaverne og om tjenestestillingen for de personer, som har fået dem betroet. Denne Stats ansatte kan på dennes eller Den Høje Myndigheds begæring bistå Den Høje Myndigheds ansatte i varetagelsen af deres opgaver.

Artikel 87

De høje Kontraherende Parter forpligter sig til ikke at påberåbe sig traktater, konventioner eller erklæringer, der består mellem dem, med det formål at søge tvister vedrørende fortolkninger eller anvendelse af denne Traktat afgjort på anden måde end fastsat i Traktaten.

Artikel 88

Er Den Høje Myndighed af den opfattelse, at en Stat ikke har opfyldt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, konstaterer den denne misligholdelse ved en begrundet beslutning efter forinden at have givet Staten lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Den giver den pågældende Stat en frist til opfyldelse af dens forpligtelser.

Staten kan inden for en frist af to måneder efter meddelelse om beslutningen indbringe sagen for Domstolen, der har fuld prøvelsesret.

Har Staten ikke inden for den af Den Høje Myndighed fastsatte frist sørget for at opfylde sin forpligtelse, eller er sagen - i tilfælde af søgsmål - blevet afvist, kan Den Høje Myndighed efter samstemmende udtalelse fra Rådet, der træffer afgørelse med to tredjedels flertal:

a) udsætte betalinger, som den i henhold til denne Traktat skal erlægge på den pågældende Stats vegne;

b) træffe foranstaltninger eller bemyndige andre Medlemsstater til at træffe foranstaltninger, der afviger fra reglerne i artikel 4 med henblik på at råde bod på virkningerne af den konstaterede misligholdelse.

Mod beslutninger, der er truffet ved anvendelse af bestemmelserne i litra a) og b), kan der inden for en frist af to måneder rejses sag, under hvilken Domstolen har fuld prøvelsesret.

Viser de ovenfor omtalte forholdsregler sig at være virkningsløse, underretter Den Høje Myndighed Rådet herom.

Artikel 89

Enhver tvistighed mellem Medlemsstater om anvendelsen af denne Traktat, som ikke kan afgøres ved en anden i denne Traktat omhandlet fremgangsmåde, kan indbringes for Domstolen på begæring af en af de Stater, der er part i tvistigheden.

Domstolen har ligeledes kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem Medlemsstater, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.

Artikel 90

Har en virksomhed misligholdt en forpligtelse, som er pålagt den ifølge denne Traktat, og derved ligeledes har misligholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til lovgivningen i den Stat, hvis jurisdiktion den er undergivet, og er der i medfør af denne lovgivning retligt eller administrativt indledt forfølgning mod denne virksomhed, skal den pågældende Stat give meddelelse herom til Den Høje Myndighed, som kan udsætte at træffe afgørelse.

Udsætter Den Høje Myndighed at træffe afgørelse, skal den holdes underrettet om sagens forløb, og der skal gives den mulighed for at fremlægge alle relevante dokumenter, sagkyndige udtalelser og vidneudsagn. Den skal endvidere gøres bekendt med den endelige afgørelse og skal tage hensyn til denne afgørelse ved fastsættelsen af den sanktion, som den eventuelt finder det nødvendigt at træffe afgørelse om.

Artikel 91

Foretager en virksomhed ikke inden for de foreskrevne frister en indbetaling, som den er forpligtet til over for Den Høje Myndighed være sig i kraft af en bestemmelse i denne Traktat eller af en gennemførelsesbestemmelse eller som følge af en af Den Høje Myndighed ikendt bøde eller tvangsbod, står det Den Høje Myndighed frit for at udsætte betalingen af beløb, som den selv måtte skylde denne virksomhed, dog ikke ud over størrelsen af den nævnte indbetaling.

Artikel 92

De af Den Høje Myndigheds beslutninger, der indebærer en forpligtelse til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelse på Medlemsstaternes område sker i overensstemmelse med de i hver af disse Stater gældende retlige fremgangsmåder og efter påførelse af den fuldbyrdelsespåtegning, der sædvanligvis bruges i den Stat, på hvis område beslutningen skal fuldbyrdes, og efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af disse beslutninger. Denne fuldbyrdelsespåtegning påføres af en minister, der af hver af regeringerne udpeges i dette øjemed.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes ved en af Domstolen truffet afgørelse.

Artikel 93

Den Høje Myndighed opretholder alle formålstjenlige forbindelser med de Forenede Nationer og med Organisationen for Europæisk økonomisk Samarbejde og underretter dem regelmæssigt om Fællesskabets virksomhed.

Artikel 94

Forbindelsen mellem Fællesskabets institutioner og Europarådet opretholdes på de i en tillægsprotokol fastlagte vilkår.

Artikel 95

I alle de tilfælde, som ikke omhandles i denne Traktat, og hvor en beslutning eller en henstilling fra Den Høje Myndighed forekommer nødvendig for inden for rammerne af det fælles marked for kul og stål og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, således som de nærmere er angivet i artiklerne 2, 3, og 4, kan sådan beslutning træffes eller sådan henstilling vedtages efter samstemmende og enstemmig udtalelse fra Rådet og efter høring af Det rådgivende Udvalg.

Den samme beslutning eller henstilling, vedtaget på samme måde, fastsætter eventuelt de sanktioner, der skal iværksættes.

Viser erfaringen efter udløbet af den i Konventionen om overgangsbestemmelserne fastsatte overgangsperiode, at der opstår uforudsete vanskeligheder med hensyn til anvendelsen af denne Traktat, eller at der sker en dybtgående forandring i de økonomiske og tekniske forhold, som direkte påvirker det fælles marked for kul og stål, og nødvendiggør disse vanskeligheder eller denne forandring en tilpasning af reglerne om Den Høje Myndigheds udøvelse af de beføjelser, som er givet den, kan der foretages egnede ændringer heri, uden at disse kan gøre indgreb i bestemmelserne i artiklerne 2, 3 og 4 eller i forholdet mellem de beføjelser, der er tillagt henholdsvis Den Høje Myndighed og Fællesskabets øvrige institutioner.

Efter gensidig overenskomst udarbejdes der om sådanne ændringer af Den Høje Myndighed og af Rådet, som træffer afgørelse med et flertal på fem sjettedele af sine medlemmers stemmer, forslag, der skal forelægges Domstolen til udtalelse. Ved sin undersøgelse har Domstolen fuld kompetence til at prøve samtlige sagens faktiske og retlige omstændigheder. Finder Domstolen som følge af denne undersøgelse, at forslagene stemmer overens med bestemmelserne i foranstående stykke, oversendes forslagene til Forsamlingen og træder i kraft, såfremt de vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer og to tredjedele af Forsamlingens medlemmers stemmer.

Artikel 96

Efter overgangsperiodens udløb kan hver Medlemsstats regering og Den Høje Myndighed foreslå ændringer i denne Traktat. Sådant forslag forelægges Rådet. Udtaler dette sig med totredjedels flertal for afholdelsen af en konference mellem repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne straks af Rådets formand med henblik på ved fælles overenskomst at fastsætte de ændringer, der skal foretages i Traktatens bestemmelser.

Disse ændringer træder i kraft, efter at de er blevet ratificeret af alle Medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 97

Denne Traktat er indgået for en periode af halvtreds år fra tidspunktet for dens ikrafttræden.

Artikel 98

Enhver europæisk stat kan anmode om tiltrædelse af denne Traktat. Den retter sin anmodning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Den Høje Myndighed og som ligeledes med enstemmighed fastsætter vilkårene for tiltrædelsen. Tiltrædelsen får retsvirkning fra den dag, hvor tiltrædelsesdokumentet modtages af den regering, hos hvilken Traktaten er deponeret.

Artikel 99

Denne Traktat skal ratificeres af alle Medlemsstaterne i overenstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser; ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Franske Republiks regering.

Traktaten træder i kraft den dag, da den sidste Signatarstat deponerer ratifikationsdokumentet.

Er ikke alle ratifikationsdokumenter blevet deponeret inden for en frist af seks måneder efter denne Traktats undertegnelse, træffer regeringerne i de Stater, der har foretaget deponeringen, aftale om de foranstaltninger, der skal træffes.

Artikel 100

Denne Traktat, udfærdiget i et eksemplar, deponeres i Den Franske Republiks regerings arkiver; denne fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige Signatarstaters regeringer.

[Kim P. Nyberg]

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Traktat og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i Paris, den attende april nitten hundrede og enoghalvtreds.

ADENAUER
Paul VAN ZEELAND
J. MEURICE SCHUMAN
SFORZA
Jos. BECH
STIKKER
VAN DEN BRINK

[Kim P. Nyberg]

BILAG

Bilag I

Definition af udtrykkene »kul« og »stål«

     1. Udtrykkene »kul« og »stål« dækker de på efterfølgende liste opførte produkter.

     2. I sin virksomhed vedrørende produkter af specialstål, koks og skrot skal Den Høje Myndighed tage hensyn til de særlige vilkår for fremstilling af og handel med disse produkter.

     3. Med hensyn til gaskoks og brunkul, som ikke anvendes til fremstilling af briketter og halvkoks, udøver Den Høje Myndighed kun sin virksomhed i det omfang, hvor mærkbare forstyrrelser forårsaget af disse produkter på markedet for brændselsstoffer måtte gøre det påkrævet.

     4. I sin virksomhed skal Den Høje Myndighed tage hensyn til den omstændighed, at produktionen af visse af de på listen opførte produkter er direkte knyttet til produktionen af biprodukter, som ikke er opført der, men hvis salgspris kan betinge hovedproduktets salgspris.


Position i

OEEC's

nomenklatur, Varebeskrivelse

som

henvisning

3 000 BRÆNDSELSSTOFFER

3 100 Stenkul.

3 200 Stenkulsbriketter.

3 300 Koks, med undtagelse af elektrodekoks og

petroleumskoks.

Halvkoks af stenkul.

4 300 Brunkulsbriketter.

5 300 Brunkul.

Halvkoks af brunkul.

4 000 JERN OG STÅL

4 1001) Råstoffer til fremstilling af råjern og stål2).

Jernmalm (med undtagelse af svovlkis).

Skrot.

Manganmalm.

4 200 Råjern og ferrolegeringer.

Råjern til fabrikation af stål. Støbejern og andre

råjernssorter. Spejljern og kulstofholdigt

ferromangan3).

1) Varebeskrivelsens tekst som ændret ved art 1 i beslutningen af Rådet. (Se De europæiske Fællesskabers Tidende nr. 129 af 6. december 1962 side 2810).

2) Råstoffer henhørende under position 4 190 i OEEC's nomenklatur (andre, ikke andetsteds nævnte råstoffer til fremstilling af råjern og stål), som ikke er anført i denne liste, er ikke indbefattet. I særdeleshed ildfaste materialer ikke indbefattet.

3) Andre ferrolegeringer er ikke indbefattet.


Position i

OEEC's

nomenklatur, Varebeskrivelse

som

henvisning

4 300 Råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller

specialstål, heri indbefattet produkter bestemt til

genanvendelse eller til genudvalsning.

Flydende stål, støbt eller ikke i ingots, derunder

ingots bestemt til smedning1).

Halvfabrikata: blooms, billets, brames, slabs,

varmtvalsede pladeemner i ruller

(for så vidt de ikke er at betragte som

færdigprodukter).

4 400 Varmtbehandlede produkter af jern, stål eller

specialstål2).

Skinner, sveller, underlagsplader og lasker, bjælker,

svære profiler og stænger på 80 mm og derover,

spunsvægjern.

Stænger og profiler på under 80 mm, samt fladjern på

under 150 mm.

Valstråd.

Rørrundstål og rørfirkantstål.

Varmtvalsede bånd (herunder bånd til fremstilling af

rør).

Varmtvalsede plader på under 3 mm (med eller uden

overtræk).

Svære og middelsvære plader af 3 mm tykkelse og

derover, plader med en bredde af 150 mm og derover

(universalplader).

4 500 Færdigvarer af jern, stål og specialstål3).

Hvidblik, forblyede plader, sortblik, galvaniserede

plader og andre plader forsynet med overtræk.

Koldtvalsede plader under 3 mm tykkelse.

Transformator- og dynamoblik.

Bånd bestemt til fremstilling af hvidblik.

1) Fremstillingen af støbestål, der er bestemt til støbning, henhører kun under Den Høje Myndighed i tilfælde, hvor den må betragtes som en del af den egentlige stålindustris virksomhed.

Den øvrige fremstilling af støbestål til støbning, såsom produktionen i små og mellemstore uafhængige støberier, er kun underkastet statistisk kontrol, uden at der deraf følger diskriminerende forholdsregler mod dem.

2) Heri er ikke indbefattet støbte produkter af stål, smedegods og produkter fremstillet på basis af pulver.

3) Heri er ikke indbefattet stålrør (svejste eller sømløse), koldtvalsede bånd med en bredde af under 500 mm (for så vidt de ikke er bestemt til fremstilling af hvidblik), trukket tråd, kalibrerede stænger og støbte produkter af jern (rør og rørfittings, støbegods).

[Kim P. Nyberg]

Bilag II

Skrot

Bestemmelserne i nærværende Traktat er anvendelige på skrot under hensyntagen til følgende praktiske regler, som nødvendiggøres af de særlige vilkår for indsamlingen af og handelen med skrot:

a) Den Høje Myndigheds prisfastsættelser under de i afsnit III, kapitel V, anførte betingelser finder anvendelse på indkøb fra virksomhederne i Fællesskabet; Medlemsstaterne bistår Den Høje Myndighed med at overvåge, at sælgerne overholder de trufne afgørelser;

b) artikel 59 finder ikke anvendelse på:
- gammelt støbejern, som efter sin art er begrænset til anvendelse i støberiindustrier, der ikke hører under Fællesskabets myndighedsområde;
- affaldsskrot, der anvendes direkte af virksomhederne; ved beregningen af fordelingsgrundlaget for tilkøbsskrot skal der dog tages hensyn til den hjælpekilde, som dette affaldsskrot udgør;

c) til brug for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 59 på tilkøbsskrot indhenter Den Høje Myndighed i samarbejde med Medlemsstaternes regeringer de nødvendige oplysninger såvel om de forhåndenværende mængder som om det eksisterende behov, herunder for udførsel til tredjelande.

På grundlag af de således indhentede oplysninger fordeler Den Høje Myndighed den forhåndenværende mængde mellem Medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 59, idet den tager hensyn til den mest økonomiske udnyttelse af denne mængde såvel som til samtlige forsynings- og driftsvilkår, der er særegne for de forskellige sektorer af stålindustrien, som hører under dens myndighedsområde.

For at undgå, at de i medfør af denne fordeling fastsatte leveringer fra en Medlemsstat til en anden eller udøvelsen af den indkøbsret, som er tilstået virksomheder i en Medlemsstat på en anden Medlemsstats marked, medfører forskelsbehandling til skade for virksomhederne i den ene eller den anden af de pågældende Medlemsstater, skal følgende forholdsregler træffes:

     1. Hver Medlemsstat skal tillade udførsel af leverancer fra sit territorium til andre Medlemsstater i overensstemmelse med den af Den Høje Myndighed foretagne fordeling; på den anden side er hver Medlemsstat berettiget til at foretage den nødvendige kontrol for at sikre, at udførslerne ikke overskrider de således fastsatte mængder. Den Høje Myndighed er beføjet til at overvåge, at de vedtagne bestemmelser ikke har en mere restriktiv karakter end deres formål kræver.

     2. Fordelingen mellem Medlemsstaterne skal revideres med så hyppige mellemrum, som er nødvendige for at opretholde et passende forhold, såvel for de stedlige købere som for købere fra andre Medlemsstater, mellem de i hver Medlemsstat fastslåede forhåndenværende mængder og de leveringer til andre Medlemsstater, som den har fået anvist.

     3. Den Høje Myndighed skal overvåge, at de anordningsmæssige bestemmelser, som hver af Medlemsstaterne udsteder med hensyn til de under deres myndighed stående sælgere, ikke fører til anvendelse af ulige betingelser på forretninger, som kan sammenlignes, især ikke på grund af købernes statsborgerskab.

[Kim P. Nyberg]

Bilag III

Specialstål

Specialstål og kulstofrigt finstål, således som disse varer er betegnet i det udkast til en europæisk toldnomenklatur, der blev endeligt udfærdiget i Bruxelles af tarifudvalget under dets møde den 15. juli 1950, skal behandles i overensstemmelse med deres gruppering i en af nedennævnte tre grupper:

a) Specialstål, almindeligt kaldet konstruktionsstål og kendetegnet ved et kulstofindhold på under 0,6 pct. og et indhold af legeringsbestanddele, der ved mindst to legeringsbestanddele ikke tilsammen overstiger 8 pct. og ved kun en legeringsbestanddel 5 pct. 1);

b) kulstofrigt stål med et kulstofindhold mellem 0,6 og 1,6 pct.; specialstållegeringer, for så vidt de ikke er nævnt under litra a) og har et indhold af legeringsbestanddele på under 40 pct. ved mindst to legeringsbestanddele og på under 20 pct. ved kun en legeringsbestanddel 1);

c) specialstål, som ikke falder ind under definitionerne under ovenstående litra a) og b).

Produkter under grupperne a) og b) hører under Den Høje Myndigheds kompetence; men med henblik på for deres vedkommende at muliggøre en undersøgelse af egnede metoder for Traktatens anvendelse under hensyn til de særlige vilkår for deres produktion og for handelen med dem, vil tidspunktet for ophævelse af indførsels- og udførselstold eller tilsvarende afgifter samt af alle kvantitative restriktioner med hensyn til deres omløb inden for Fællesskabet være at udsætte til et år efter tidspunktet for oprettelsen af det fælles marked for stål.

For produkter under gruppe c) indleder Den Høje Myndighed, så snart den er trådt i funktion, undersøgelser med det formål at fastsætte egnede metoder for Traktatens anvendelse på disse forskellige produkter under hensyn til de særlige vilkår for deres produktion og for handelen med dem; efterhånden som disse undersøgelser tilendebringes, og senest tre år efter oprettelsen af det fælles marked, skal de bestemmelser, der foreslås anvendt for hvert af disse produkter, af Den Høje Myndighed forelægges Rådet, som træffer afgørelse herom i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 81. I denne periode vil de produkter, der hører under gruppe c), kun blive underkastet statistisk kontrol fra Den Høje Myndigheds side.

K. A.
P.v.Z
J.M.
Sch.
Sf.
B.
S.
v.d.B.

Note
1) Som legeringsbestanddele regnes ikke: svovl, fosfor, silicium og mangan med et for sædvanlige stålsorter normalt anerkendt indhold.

[Kim P. Nyberg]

PROTOKOL VEDRØRENDE FÆLLESSKABETS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til Traktatens artikel 76 skal nyde de for opfyldelsen af sine opgaver nødvendige privilegier og immuniteter i overensstemmelse med regler fastlagt i en som bilag vedføjet protokol,

ER BLEVET ENIGE OM følgende:

Kapitel 1

Ejendom, pengemidler og andre aktiver

Artikel 1

Fællesskabets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Fællesskabets ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Fællesskabets arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Fællesskabet kan ligge inde med valutabeløb af enhver art og have konti oprettet i en hvilken som helst møntsort.

Artikel 4

Fællesskabet, dets aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for:

a) enhver direkte skat; dog vil Fællesskabet ikke kunne kræve fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser:

b) al told såvel som forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således frit indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret, medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering;

c) al told samt forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dets publikationer.

Kapitel II

Meddelelser og passérsedler

Artikel 5

Fællesskabets institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser på enhver Medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende Stat tilstår diplomatiske repræsentationer.

Fællesskabets institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 6

Formanden for Den Høje Myndighed udsteder passérsedler til medlemmerne af Den Høje Myndighed og til de højere tjenestemænd i Fællesskabets institutioner. Disse passérsedler skal anerkendes af Medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation.

Kapitel III

Forsamlingens medlemmer

Artikel 7

Forsamlingens medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Forsamlingens mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Forsamlingens medlemmer:

a) af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv,

b) af de øvrige Medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

Artikel 8

Forsamlingens medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udførelsen af deres hverv.

Artikel 9

Under Forsamlingens mødeperioder nyder medlemmerne:

a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres landes lovgivende forsamling;

b) på en anden Medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Forsamlingens mødested. Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Forsamlingens ret til at ophæve et af dens medlemmers immunitet.

Kapitel IV

Repræsentanter i Rådet

Artikel 10

Repræsentanterne i Rådet og de personer, der ledsager dem i tjenstligt anliggende, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige rettigheder og immuniteter.

Kapitel V

Medlemmer af Den Høje Myndighed og tjenestemænd i Fællesskabets Institutioner

Artikel 11

Medlemmerne af Den Høje Myndighed og Fællesskabets tjenestemænd skal, uanset deres nationalitet, på hver af Medlemsstaternes område:

a) med forbehold af bestemmelserne i Traktatens artikel 40, stk. 2 være fritaget for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer: denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør;

b) være fritaget for enhver beskatning af de af Fællesskabet udbetalte lønninger og vederlag;

c) sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, være fritaget for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge;

d) have ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid toldfrit at genudføre dem.

Artikel 12

Formanden for Den Høje Myndighed bestemmer på hvilke grupper af tjenestemænd bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse helt eller delvis. Han forelægger listen over disse for Rådet og underretter derefter Medlemsstaternes regeringer derom. Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navnene på de tjenestemænd, der tilhører disse grupper.

Artikel 13

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes medlemmerne af Den Høje Myndighed og tjenestemænd i Fællesskabets institutioner udelukkende i Fællesskabets interesse.

Formanden for Den Høje Myndighed skal ophæve den en tjenestemand tilståede immunitet, såfremt han skønner, at ophævelsen af immuniteten ikke strider mod Fællesskabets interesser.

Kapitel VI

Almindelige bestemmelser

Artikel 14

Den Høje Myndighed kan med en eller flere Medlemsstater indgå tillægsaftaler for at supplere bestemmelserne i denne Protokol.

Artikel 15

For privilegier, immuniteter og lettelser, som indrømmes Domstolens dommere, justitssekretær og øvrige personale er der givet regler i Domstolens statut.

Artikel 16

Enhver tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne Protokol indbringes for Domstolen.

Udfærdiget i Paris, den attende april nitten hundrede og enoghalvtreds.

ADENAUER
Paul VAN ZEELAND
J. MEURICE SCHUMAN
SFORZA
Jos. BECH
STIKKER
VAN DEN BRINK