Registrering af udenlandsk født barn

Her kan du skrive om/søge information om alt mellem himmel og jord, som ikke er dækket af de andre fora her på siden.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
JE63
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23.03.2016 00:04:54

Registrering af udenlandsk født barn

Indlæg af JE63 » 23.03.2016 00:19:19

Min Thailandske hustru og har for nyligt fået et fælles barn der er dansk statsborger og som allerede har fået dansk pas. Af forskellige årsager kan min hustru pt. ikke rejse til Danmark, på sigt vil hun dog immigrere til Danmark.

Jeg mener barnet bør registreres i Danmark, folkeregisteret i min hjemkommune mener at barnet først skal registreres ved indrejse/fast ophold i Danmark, kan det være rigtigt?

Hvis barnet ikke er registreret her, hvordan skal jeg så kunne få barselsorlov og børneydelse? for det har jeg vel ret til?
Og hvad hvis det værst tænkelige sker, at jeg mister livet, hvordan finder myndighederne så ud af at der er en arving i udlandet?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Registrering af udenlandsk født barn

Indlæg af skaanebo » 23.03.2016 03:48:43

Ja, man kan kun blive folkeregistreret, hvis man bor i DK.

Du kan fx oprette testamente, hvis du ikke tror, at din hustru og familie vil kunne sikre, at dit barn arver efter dig.

Spørg Udbetaling Danmark ang. ydelser.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Registrering af udenlandsk født barn

Indlæg af mh1 » 23.03.2016 10:25:08

Du kan kun få barnet folkeregistreret, hvis det faktisk bor i DK. Som alle andre vil barnet skulle have planlagt (via sine forældre) at opholde sig mere end 3 mdr. i landet, for at det kan få folkeregisteradresse.

Derfor har din kommune ret.

Endvidere:
Fra borger.dk: "Du får automatisk udbetalt børne- ungeydelse, hvis:
- du bor i Danmarkdu eller barnets anden forælder er fuldt skattepligtig i Danmark
- dit barn er under 18 årdit barn opholder sig i Danmark
- du har boet eller arbejdet i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 årdit barn ikke er forsørget af det offentlige"
Se også https://www.retsinformation.dk/forms/r0 ... ?id=138652
"§ 2. Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,
1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
2) at barnet faktisk opholder sig her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog lovens § 5, stk. 3,"

Mht. arv mv. så kan du oprette et notartestamente, og har du livsforsikringer skal du sørge for at din ægtefælle og dit barn er nævnt som nærmeste pårørende med angivelse af, hvor de kan kontaktes.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar