bortfald af opholdstilladelse ved rejse til Syrien?

Her kan du skrive om/søge information om alt mellem himmel og jord, som ikke er dækket af de andre fora her på siden.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
nesrin
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18.08.2015 21:13:40

bortfald af opholdstilladelse ved rejse til Syrien?

Indlæg af nesrin » 06.09.2015 20:45:41

Hej allesammen.
Jeg håber der er nogen der kan svare mig på mine spørgsmål. Mister man sin danske opholdstilladelse eller (EU opholdstilladelse, hvis man er familiesammenført efter EU reglerne), hvis man rejser til Syrien for at besøge sin familie ? Jeg kan ikke rigtig forstå den nye paslov.
Er der nogen der kan forklare mig følgende love:

"§ 21 b. En opholdstilladelse eller opholdsret bortfalder, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet og der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan bortfald af opholdsret kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Stk. 2. Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse eller opholdsret ikke skal anses for bortfaldet efter stk. 1, hvis udlændingen godtgør, at opholdet har eller har haft et anerkendelsesværdigt formål."


Der står at opholdstilladelsen bortfalder hvis der er grund til at antage at man har deltaget i aktiviteter, men hvornår er der sådan en grund ?
Skal man være bange for at rejse til Syrien og besøge familien fordi man kan blive sigtet for alt muligt,selvom det ikke var hensigten, og dermed miste opholdstilladelsen ?
og hvad med dem der har en EU opholdstilladelse ? eller Dansk statsborgerskab?
Jeg håber i kan hjælpe- der er jo fredelige områder i Syrien man kan rejse til og se sin familie tænker jeg. De kan jo ikke komme herhen og besøge os.


mvh.
Nesrin

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: bortfald af opholdstilladelse ved rejse til Syrien?

Indlæg af fundiver199 » 11.10.2015 08:59:03

For udlændinge med opholdstilladelse skal der, som du siger, være grund til at tro, at de har deltaget i væbnede aktiviteter i udlandet. Selve det at rejse til et bestemt land er næppe grund nok. Men herudover er det vel en konkret vurdering fra sag til sag, som foretages af PET.

PET reklamerer selvfølgelig ikke med, hvordan de overvåger radikaliserede personer og miljøer i Danmark, så det er der ingen, der kan fortælle dig i detaljer. Men PET kan jo f.eks. aflytte folks telefoner (efter dommerkendelse), læse hvad de skriver på social medier osv.

En dansk statsborger kan få inddraget sit pas, hvis der er grund til at tro, at vedkommende har til hensigt at deltage i kamphandlinger i udlandet. Her er der altså tale om en forebyggende indsats, idet manglende pas gør det svært at rejse over landegrænser.

EU-opholdsret kan inddrages, hvis man udgør en risiko for den offentlige sikkerhed. Det gør man ikke automatisk, fordi man har deltaget i krigshandlinger i udlandet. Men ofte vil deltagelse i sådanne handlinger jo hænge sammen med, at man er radikaliseret. Og hvis PET kan finde noget konkret at hænge deres vurdering op på, udover at man har været i f.eks. Syrien, kan det jo godt være, at man på den baggrund kan få inddraget sin EU-opholdsret.

Det kunne f.eks. være, at man på sociale medier har udtrykt støtte til, at "den hellige krig bør føres over på europæisk jord", "dræb de vantro" og al den slags. En sådan person, der er fjentligt indstillet over for de europæiske samfund, og endda har erhvervet sig visse våbenkompetencer mm. ved at deltage i krigshandlinger, udgør vel klart en sikkerhedsrisiko.

Besvar