Ugifte unge par - Hotel - Indien

Her kan du skrive om/søge information om alt mellem himmel og jord, som ikke er dækket af de andre fora her på siden.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Ugifte unge par - Hotel - Indien

Indlæg af Kaa » 10.04.2014 16:54:59

Hej igen

Jeg skrev et opslag om nogle dage siden med hensyn til visum til min indiske kæreste, som jeg ikke har mødt i person endnu, så han kunne komme på besøg. Det viste sig (selvfølgelig og desværre) at være endnu mere besværligt end jeg først havde frygtet, så det er nu besluttet, at jeg tager derned for at besøge ham. Han bor i relativ nærhed af Mumbai (2-4 timers rejse med "det offentlige", tror han - han har kun taget turen med taxa), så vi regner med at det bliver i eller i nærheden af byen. Vores ønske er at være sammen i minimum et par dage _før_ vi fortæller noget til hans forældre (som han bor hos – af samme årsag betaler jeg langt majoriteten af de udgifter, der følger), da vi vil gerne vil undgå konfrontation, hvis nu det skulle ske, at det, stærkt imod forventning, ikke er det samme mellem os, når vi er fysisk sammen. Og samtidig er det for at have en chance for at lære hinanden at kende i den nye kontekst uden at have dem i nakken. Hans forældre er ret ”vestlige” af mentalitet, men han har svært ved at forudse, af mange gode årsager, hvordan de vil reagere på det her. Det skal tilføjes, så ingen er i tvivl, at vi begge er juridisk myndige efter dansk og indisk lovgivning.

Derfor var planen at jeg ville leje et hotelværelse med mulighed for ekstra opredning, men da jeg sad og kiggede yderlige på hoteller i går, og jeg ser så, at der ved nogle af dem, især i de billigste, som ikke har min interesse, står noteret at ugifte par ikke er velkomne, eller at man skal kunne fremvise vielsesattest på forlangende. Ved et enkelt af hotellerne står også, at ”Lokal lovgivning kan indebære, at ugifte par ikke må bo på samme værelse”. Ved det hotel, som jeg umiddelbart finder mest tillokkende og som ligger et stykke udenfor selve byen, står der intet nævnt.

Jeg satte mig så til at undersøge om det er reel eller mere ”moralsk” lovgivning, og ud fra, hvad jeg selv kan finde ud af på internettet, så er det ikke reel lovgivning, men bliver håndhævet af politiet som værende sådan; man bilder, især unge mennesker, ind, at det er ulovligt og truer, så vidt jeg forstår det, med bødestraf, eller ringer til parrets forældre, og vi ser det netop ikke som en særlig god start, at de får kendskab til vores forhold af en betjent i røret. I nogle tilfælde er par blevet decideret arresteret. Jeg kan ikke finde noget information om dette på dansk eller fra solide kilder på engelsk. Et enkelt sted har en, som virker meget saglig og sikker i sin sag, skrevet, at det ikke er ulovligt, men uden kilde eller anden dokumentation og på et debatforum. Jeg har ligeledes søgt her og gået to år tilbage i ’hits’ på Indien, men der dukker ikke noget op. Da han skal vise statsautoriseret ID ved indtjekning på alle de hoteller, jeg har set, vil de have hans oplysninger (går jeg ud fra), så det vil ikke være muligt bare at nægte at oplyse dem.


I denne forbindelse har jeg nogle spørgsmål. Jeg regner ikke med, at nogen har svaret som sådan, men måske kan nogle hjælpe med at svare på, hvordan jeg leder videre:

1. Er der nogen der af en eller anden grund ved, at det er tilfældet, at det er ulovligt i Mumbai? Dokumentation af sådan lidt ”officiel” karakter kunne være fantastisk, og hvis det er muligt også gerne med juridiske henvisninger. Jeg er klar over, at der næppe står nogen steder i den indiske lovgivning, at man _gerne_ må opholde sig på hotel med sin kæreste, så jeg tænker mere på eventuelle afgørelser, hvis der ligger sådanne, på at det modsatte er tilfældet (måske involverende at den ene part er turist). Jeg er vant til at læse jura grundet min igangværende uddannelse.

2. Er der nogen der har forslag til, hvordan jeg kan undersøge tingene nærmere – vil de evt. kunne hjælpe hos én af ambassaderne, og i så fald hvilken? Jeg kan ikke finde forholdet nævnt på den danske ambassades hjemmeside, og jeg går ud fra, at det vil være der, det ville være oplyst (Jeg har aldrig kontaktet en ambassade før).

3. To steder har folk nævnt, at det ikke sker, hvis den ene eller begge parter er turist; er der nogen der kan be- eller afkræfte det – også gerne bare personlige erfaringer? Også gerne erfaringer, hvis nogen har boet i Mumbai på hotel, hvor de ved, at hotellerne er indforstået med (unge) ugifte par, hvor den ene er ”lokal”.

Det helt fuldstændig ideelle ville jo være at kunne lægge kortene på bordet overfor hans forældre. I den perfekte drømmeverden kunne de være informeret på forhånd, og så kunne jeg komme og sige hej på 2. dagen af mit ophold og introducere mig selv. Det ville jeg allerhelst selv for at kunne urydde tanken om, at jeg er farlig eller lignende, presser ham til ting, han ikke vil, udnytter ham osv. for jeg kan sagtens forstå at forældre vil passe på deres børn alder uanset, men hvis det indebærer en risiko for slet ikke at kunne komme til at mødes med ham, så er vi nødt til at finde et alternativ. De regner heldigvis ikke med at arrangere ham eller lignende, men det her er jo noget mere specielt end hvis han mødte en pige tæt på. Som han siger, er der også en chance for, at de bliver enormt glade, fordi det giver muligheder for ham for at flytte til Skandinavien med en højere levestandard til følge - vi aner det bare ikke. Han overvejer, så vidt jeg forstår det, stadig, om han skal forklare situationen inden jeg kommer, men under alle omstændigheder er det rart at vide, om vi skal være opmærksomme på det her.

mh
Indlæg: 9925
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ugifte unge par - Hotel - Indien

Indlæg af mh » 11.04.2014 06:34:08

Indien kender jeg ikke, men i Tyrkiet som er væsentligt mere vestligt i mere end én forstand er det kun i turistområder, såsom Izmir og Alanya, at man kan være nogenlunde sikker på at kunne indlogere sig som par uden at fremvise vielsesattest.

Hoteller ved Sortehavet og i Ankara har afvist mig og min tyrkiske mand, selv om vi nu er hhv. over 50 0g 40, fordi vi ikke havde vielsesattest med.

Politiet KOMMER på 'raids' og tager alle par som ikke kan fremvise vielsesattest med på stationen, kvinden anklages for prostitution.

Gå derfor ud fra, at I ikke kommer til at kunne dele værelse. Højst sandsynligt må du nøjes med at mødes med din kæreste om dagen og udenfor. Hvis han er den helt rigtige kan I nok også godt vente med at dele soveværelse, til I har den vielsesattest.
mh

skaanebo
Indlæg: 11477
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ugifte unge par - Hotel - Indien

Indlæg af skaanebo » 11.04.2014 08:31:03

Lej to værelser og ankom til hotellet separat, så er risikoen langt mindre.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ugifte unge par - Hotel - Indien

Indlæg af fundiver199 » 11.04.2014 10:09:38

Enig med mh. Og hvis I absolut vil bryde med lokal skik og være "utugtige", så tag ham med på ferie til et turistområde, efter forholdet er "godkendt" af hans forældre. I turistområder er jeg sikker på, der ikke stilles spørgsmål om, hvorvidt man er gift eller ej. Lige som mh beskriver fra det Tyrkiet.

Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Re: Ugifte unge par - Hotel - Indien

Indlæg af Kaa » 11.04.2014 18:00:05

Tusind tak for gode svar endnu en gang. :)

Det bliver formentlig en løsning med enten at han informerer sine forældre på forhånd og vi laver en eller anden aftale, der ville være okay med dem (hvis vi tør) og ellers bliver det to værelser. Mit klare mål er, at jeg rigtig gerne vil nå at mødes med dem, før jeg tager hjem igen. Jeg ved ikke helt hvordan han har det med det, men det vil jeg gerne, hvis muligt overhovedet.

Jeg indså i øvrigt, at mit første opslag nærmest kunne læses som om, jeg skal på sexferie. Det er bestemt ikke meningen; det er simpelthen af praktiske og økonomiske årsager, og simpelthen også lidt tryghedhedsfølelse da ingen af os synes det ville være superfedt at skulle bo alene på et hotelværelse, jeg spørger. Vi er begge sådan lidt "usikre" mennesker, hvis det giver mening, og han er især nervøs over at jeg skal være alene, men hvis det er det, der ender med at være løsningen, så er det sådan det er - og så finder vi ud af det.

Jeg kontaktede en veninde, der læser jura, som ikke kunne hjælpe mig med svar på juraen i det her (selvom hun ville se, om hun har nogle tråde at trække i). Til gengæld har hendes bror og svigerinde opholdt sig en del i Mumbai før de blev gift, og har også oplevet at blive afvist i døren på hoteller, selvom de begge er danske. Det er dog aldrig sket i turistområderne af Mumbai, og de har aldrig oplevet at politiet har lavet raids, sådan som jeg umiddelbart forstår det. De anbefaler et område, der hedder Colaba, så det skal jeg have kigget nærmere på. Min kæreste kender til området men har aldrig været der.

Så indtil videre bliver det, som I foreslår 2 værelser og så at være sammen om dagen udenfor hotellet; men derfor er jeg stadig rigtig glad, hvis nogen sidder med mere viden. Jeg vil fx gerne være forberedt, hvis man også kan risikere at blive snuppet af politiet for at holde i hånden på gaden, og hvordan man står i sådanne situationer.

Og igen, mange tak til jer, fordi I gad bruge tid på at læse og svare. Det er fantastisk, at der findes et forum som det her.

mh
Indlæg: 9925
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ugifte unge par - Hotel - Indien

Indlæg af mh » 11.04.2014 20:58:24

Med hensyn til juraen i det, så er det i Tyrkiet faktisk overhovedet ikke forbudt for ugifte at have seksuelle forhold. Prostitution som sådan er heller ikke ulovligt, men de prostituerede må kun arbejde i de statsejede bordeller, og skal være registrerede som prostituerede. Free-lance er forbudt!

Det er således i Tyrkiet hotellerne selv, som afgør om de vil have par, som ikke kan fremvise vielsesattest, som gæster.

Det samme er tilfældet i Indien (læs på linket). Men hvis virkeligheden er, at man ikke kan få et værelse på et sobert hotel, og at man risikerer at blive anholdt og sat i arresten, hvis man deler værelse med sin kæreste, ja så vil det da være spild af tid og penge at bruge en dyr rejse på at sidde i en arrest i et fremmed land , og har man et skrøbeligt helbred måske også livsfarligt.
http://www.legallyindia.com/index.php?o ... Itemid=622
mh

Kaa
Indlæg: 32
Tilmeldt: 07.04.2014 14:54:12

Re: Ugifte unge par - Hotel - Indien

Indlæg af Kaa » 11.04.2014 22:15:48

Mit helbred er heldigvis ikke skrøbeligt som sådan, men jeg tager noget medicin som i sjældne tilfælde kan give nyreproblemer. Jeg snakkede med min læge i dag, som sagde, at jeg ikke skal være bekymret, hvis jeg sørger for at få taget blodprøver før jeg tager af sted - hvis der er problemer på vej, så vil det vise sig allerede uger i forvejen. Det var jeg ikke klar over, så det var en god "trøst". Så det er mere en tryghedsting - livsfarligt ville et arrestophold næppe være, heldigvis, men det ville, som du siger, være en rigtig ærgerlig måde at bruge sin ferie.

Mange tak for linket; det er faktisk en af dem, jeg allerede har haft læst og som vakte min bekymring, hvis man kan sige det sådan. Det var derfor jeg lidt tænkte, at det kunne være lækkert med noget dokumentation man kunne have på sig af juridisk art, som man kunne have på sig i tilfælde af, der bliver problemer. Men det er sgu nok desværre naivt ... :| Jeg kunne derimod faktisk godt tænke mig at vide, hvor ofte det sker. Det er svært at finde noget som helst på, fordi hvis det værste der kan ske er, at de giver os en pengebøde eller at de ringer og informerer hans forældre, er det jo ikke jordens undergang, hvis de er informerede i forvejen. Det bliver sgu nok den sikre udvej. Øv-bøv, moralpoliti.

Jeg snakkede med ham kortvarigt før han gik i seng for nogle timer siden, og han kan stadig ikke helt beslutte sig for, om han vil snakke med sine forældre før jeg kommer eller ej. Det kunne ellers være rart at have det på plads, da det kunne være meget rart at reservere så tæt på som muligt, hvis det bliver relevant, at jeg skal møde dem. Men det er jo en noget større udfordring for ham end for mig af mange forskellige årsager.

Besvar