Permanent opholdstilladelse i Sverige efter EU-reglerne

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
jerry
Indlæg: 583
Tilmeldt: 01.07.2007 16:58:43
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

Permanent opholdstilladelse i Sverige efter EU-reglerne

Indlæg af jerry » 04.12.2011 14:23:01

Hej.

Jeg skriver, da min mand om 1 lille års tid skal söge om permanent opholdstilladelse her i Sverige.

Jeg ved at jeg som EU-borger skal vedlägge dokumentation i form af: Sidste 5 års årsopgörelser, seneste 3 lönsedler, ansättelseskontrakt, og så er der en masse andre ting som har med os begge at göre, som jeg har styr på.

Mit spögsmål går på om jeg stadig skal have 6000 sek til rådighed efter faste udgifter når min mand söger, eller om det kun var gäldende da han i sin tid sögte til Sverige.

Jeg er nemlig igang med en videregående uddannelse i DK og har skattefri SU samt SU-lån,hvilket giver mig en samlet indtägt på 8293 dkr udbetalt om måneden.

Er i tvivl om Migrationsverket vil godtage dette. Vi har på intet tidspunkt modtaget sociale ydelser af nogen art fra hverken dk eller se.
Min mand har arbejdet siden vi flyttede til Sverige(på när 2 mdr).

Er der andre der sidder/ har siddet i samme situation og ved hvordan man er stillet?

Umiddelbart vil eg personligt ikk mene at, det at jeg er studerende i dk, er grund nok til afslag på min mands ansögning, men jeg er ikk sikker.

Det skal lige siges, at jeg begyndte uddannelse i feb i år og er färdig juni 2014, min mand kan söge permanent opholdstilladelse februar 2013. Derudover bliver jeg lönnet i 2 af mine praktikker under min uddannelse, hvor jeg der vil få mere udbetalt end de 8293 kr.

På forhånd tak og gos söndag til alle.

Jerry

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Permanent opholdstilladelse i Sverige efter EU-reglerne

Indlæg af fundiver199 » 05.12.2011 08:32:04

Når I har klaret jer selv, og din mand endda har arbejde, kan jeg ikke se, hvad problemet er. Det hele handler jo kun om at sikre, at I ikke bliver en urimelig byrde for det sociale system, så naturligvis skal din mands indtægt tælles med.

Det er kun i den situation, hvor der søges opholdskort første gang, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at 3. lands borgerens forventede indtægt kan tælles med, idet 3. lands borgeren jo slet ikke har ret til at arbejde, hvis han/hun ikke har ret til ophold.

Men selv her er situationen i virkeligheden ikke helt så klar, som vi ofte har fremstillet den i forum, og man kan bestemt argumentere for, at der bør indrømmes ret til ophold, hvis parret kan dokumentere, at 3. lands borgeren har et jobtilbud på hånden, som kan sikre det nødvendige forsørgelsesgrundlag, og blot venter på myndighedernes godkendelse af, at han må arbejde i værtslandet.

Faktisk er jeg ret sikker på, at EU-domstolen ville tolke sådan, hvis den fik en sag forelagt, da den allerede i anden sammenhæng har fastslået, at det er ligegyldigt, hvorfra "tilstrækkelige midler" stammer, og at formålet med kravet på ingen måde må være at begrænse den fri bevægelighed. Formålet må kun være at beskytte de offentlige kasser mod at skulle udbetale sociale ydelser.

I praksis er det bare utroligt sjældent, at en 3. lands ægtefælle sådan bare lige vupti finder et job i det EU-land, parret flytter til, og da navnlig, hvis der er tale om, at 3. lands borgeren kommer direkte fra sit hjemland, som der jo ofte er, når folk skriver her i ÆUG`s forum.

Så i den situation, der interesserer langt flest af forums brugere, vil det i praksis næsten altid være EU-borgeren, der uden hjælp fra sin ægtefælle skal leve op til kravene om at være person med tilstrækkelige midler, studerende eller arbejdstager.

Men det betyder ikke, at det også er sådan, det forholder sig, når man efter 5 år skal vurdere, om din mand har ret til tidsubegrænset opholdskort.

Det ville også føre til den helt absurde situation, at han ville have ret til tidsubegrænset opholdskort, hvis I blev skilt, hvorimod han så skulle stå til udvisning, fordi I stadig er gift, og fordi hans kone studerer.

Og så meget knald i låget er EU´s regler selvfølgelig ikke :wink:

jerry
Indlæg: 583
Tilmeldt: 01.07.2007 16:58:43
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

Re: Permanent opholdstilladelse i Sverige efter EU-reglerne

Indlæg af jerry » 05.12.2011 11:33:10

Hej Fundiver.

Tusind tak for dit svar :) . Ja det ville som dig siger i de sidste linjer, ikk give meget mening at han skulle få afslag på grund af min staus som studerende.

Er bare nervøs for dette, da det er et område jeg ikk har særlig meget erfaring med.

Venlig hilsen Jerry

Besvar