Kaskoforsikring i Sverige/Dk plader

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Kaskoforsikring i Sverige/Dk plader

Indlæg af Himself » 11.11.2011 13:15:35

Er der nogen der kender til forsikringsselskaber, som mod en merbetaling godt vil lave kaskoforsikring på en Dansk indregistreret bil, men hvor ejer/bruger bor i Sverige, og arbejder i Dk. ??

Mit selskab hedder Alka, og de ville ikke. Så jeg lod den køre så længe jeg kunne, og det stoppede så for 14 dage siden. Så ville de kun lave ansvar. Men jeg var jo dygtig, så havde snakket med Tryg og de kunne godt efter lidt overtalelse. Så jeg havde dem i baghånden hvis/når Alka ikke ville mere. Så da jeg fik opsigelsen på kasko forsikringen for 14 dage siden, var det nemt at ringe til Tryg og bede dem om at sætte det i værk. Glad lagde jeg røret på.. Nu er der gået 14 dage og har ikke hørt fra hverken Alka eller Tryg om opsigelsen på min forsikring. Så ringer til Tryg... De kan ikke tegne den alligevel.. Ahva sagde jeg, jeg havde jeres ord for 14 dage siden på, at nu er der kasko forsikring på den. Det kan de ikke.. Så nu står jeg i 12 time og har kun ansvar på bilen.. Kører 200-250km dagligt, så jeg vil have kasko på den da bilen er 50-60.000kr værd.

Alka, Tryg og Codan vil/kan ikke ved jeg.. Kender i nogle som vil?

herithor
Indlæg: 5
Tilmeldt: 27.11.2011 10:25:20

Re: Kaskoforsikring i Sverige/Dk plader

Indlæg af herithor » 27.11.2011 10:41:47

Jeg har en danskregistreret bil med dansk kasko, bor i Sverige og arbejder i DK. Mit forsikringsselskab er Aros i Århus og de gik kun med til det efter mange sværdslag og fordi jeg har alle mine forsikringer hos dem og fordi jeg har været kunde i rigtig mange år og... you name it. Det er svært med alle de der pengeflyttere (skattefar, banker, forsikring, realkredit m.fl.), men du kan jo prøve at ringe til dem.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Kaskoforsikring i Sverige/Dk plader

Indlæg af Himself » 01.12.2011 19:46:09

Jeg tog kontakt til Alm. Brand, og de ville gerne. Han sendte mig tilbuddet, og der stod "sjovt" nok min Danske adresse, som jeg jo af gode grunde ikke har mere. Der bor en kvinde som lejer min lejlighed på den adresse. Så kontaktede ham og sagde at det kunne jeg ikke skrive under på, så han måtte påføre min rigtige adresse.. Det vidste han ikke om han kunne, men det lykkedes, og fik tilbuddet med min svenske adresse. Accepterede det, og så venter jeg blot på policen. Synes der går lidt langt tid, så må vist hellere få fat i dem, for vil jo godt vide om jeg har kasko på min bil eller ej.

St. Petersborg
Indlæg: 10
Tilmeldt: 25.11.2011 01:38:57

Re: Kaskoforsikring i Sverige/Dk plader

Indlæg af St. Petersborg » 01.12.2011 22:48:07

Nu skal man lige holde tungen lige i munden for der er stor forskel på hvad (og hvor/hvordan) hhv. ansvar og kasko forsikring dækker/virker.

Det er vigtigt at den adresse man har på forsikringen også er den man er folkeregisteret/CPR på, og at det er den man rent faktisk bor på, hvis ikke kan helved bryde løs ifbm. en forsikringsbegivenhed, for i den forbindelse har forsikringsselskaberne det med lige at lave et opslag i CPR, og passer ens adresse ikke med hensyn til hvilket land man rent faktisk bor i så kan det være at der bare ikke er forsikringsdækning. Af en eller anden årsag laver de altid dennne kontrol ifbm. tegningen.

Ansvarsforsikringen bør også være tegnet i det land man bor i, og den tekniske forklaring er at når man kører udenfor det land man har bopæl i så er det (for danske ansvarsforsikringers vedkommende) en anden forsikring der træder i kraft, den er faktisk tegnet i DFIM http://www.dfim.dk/Danish/Sider/default.aspx af ens forsikringsselskab. Så hvis man bor i Sverige og har en Dansk ansvarsforsikring og en forsikringsbegivenhed i DK, ja så begynder det at blive mudret, for er det så ens "Danske forsikring" eller er der DFIM forsikringen der skal dække ? Ligeså ved forsikringsbegivenhed i Sverige, hvilken forsikring skal så dække, ens "Danske forsikring" eller er der DFIM forsikringen ?

Lige så mudret, eller værre, er det med kasko forsikringen, den består nemlig også af 2 dele "forsikring" en der dækker i DK og en der dækker udenfor, og her er dækningen forskellig alt efter om man er i hjemlandet eller udenfor.

Man kan tegne ansvars/kasko forsikringer der dækker uanset hvor man bor og dækker hele europa, men det koster ret meget, jeg mener at jeg betalte 3600kr pr. UGE for omkring 10 år siden. Og en sådan forsikring kan ikke tegnes i alm. forsikringsselskaber, det er ikke hyldevare.

Så selvom det lykkedes at tegne en forsikring så skal man være 100% sikker på at den dækker under disse unormale omstændigheder som det er at man bor udenfor DK grænser.
Ligeså skal man passe på med proforma al lade bilen indregistrerer i et andet navn end ens eget bare for at kunne tegne en (billig) forsikring, man kan resikerer at den dag man har en forsikringsbegivenhed så vil forsikringen ikke dække, eller den vil ikke dække fuldt ud, eller endnu mere træls de kræver regræs mod en (betaling af den forsikringssum de har udbetalt til en modpart ifbm. en forsikringsbegivenhed). Det er en meget alvorlig sag ikke at have 100% styr på tingene ifbm. forsikringer og så det faktum at man bor udenfor DK.

En fritidsulykkes forsikring, når man bor i DK, koster vel under 2000 kr. men bor man udenfor DK som jeg gør, så koster den 20000 kr. men så dækker den også hele europa 24/7/365.

Jeg har ingen ide om hvorledes svenske forsikringsselskaber stiller sig mht. at tegne forsikring på en dansk registreret bil, men kan forstille mig at de løber skrigende væk.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Kaskoforsikring i Sverige/Dk plader

Indlæg af Himself » 04.12.2011 23:11:03

Nu fik jeg som skrevet min korrekte Svenske adresse på. Og der er fuld kasko og ansvar på køretøjet. Jeg kan ikke tegne hverken Svensk kasko eller ansvar på en bil på Danske nummerplader. Men håber der er lys for enden af tunnellen. Vi ansøgte Dk om at komme retur for 14 dage siden. Fik kvitteringen på at de har modtaget ansøgningen for 14 dage siden, så krydser fingre for at det går stærkt og at det bliver positivt.

St. Petersborg
Indlæg: 10
Tilmeldt: 25.11.2011 01:38:57

Re: Kaskoforsikring i Sverige/Dk plader

Indlæg af St. Petersborg » 08.12.2011 22:31:02

Fint nok at du fik din svenske adresse på forsikringen, men det er så ikke ensbetydende med at alt er i den skønneste orden.

Der er også Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=137702 §7 og 8 som siger:

Kode: Vælg alt

Bopæl eller hjemsted

§ 7. Et køretøj skal registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Køretøjsregisteret, hvis

1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,

2) ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperiode, og

3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der dog ske registrering i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

§ 8. En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet.

Stk. 2. En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for 12 måneder.
Og §10:

Kode: Vælg alt

Dobbeltdomicil

§ 10. I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater mv., anses den pågældende at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil. Der stilles dog ikke krav om regelmæssig tilbagevenden, hvis den pågældende opholder sig her i landet med henblik på at udføre en arbejdsopgave af tidsbegrænset varighed. At følge undervisning på et universitet eller en anden skole medfører ikke overflytning af hjemsted.

Stk. 5. Uanset stk. 4, 2. og 3. pkt., anses en person for hjemmehørende her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i et år eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 365 dage eller mere inden for 24 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat mv., hvor de pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, og

1) den pågældendes ægtefælle og børn bor i denne anden stat mv., eller

2) denne anden stat mv. modsætter sig, at den pågældende anses for hjemmehørende her i landet, jf. stk. 6.

Stk. 6. I tilfælde, hvor SKAT efter stk. 5 anser en person for hjemmehørende her i landet, og den anden stat, hvor den pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, underretter SKAT den kompetente myndighed i denne anden stat om den påtænkte afgørelse med et varsel på 8 uger. Fremsætter myndigheden indsigelse mod den påtænkte afgørelse, afgør SKAT spørgsmålet om, hvor den pågældende er hjemmehørende, i forståelse med myndigheden. Meddeler myndigheden inden fristens udløb, at den er enig i den påtænkte afgørelse, kan SKAT træffe afgørelsen på dette tidspunkt. Undlader myndigheden at svare inden fristens udløb, kan SKAT træffe afgørelsen som varslet.
Noget kan tyde på at man ikke bare kan flytte til feks. Sverige og så bibeholde sin bils danske indregistrering (Danske Nummerplader).
At det så i praksis tilsyneladende kan lade sig gøre er ikke ensbetydende man at alt er i den skønneste orden.

Ligesom med forsikringen, at man er lykkedes med at tegne og betale forsikringen med ens udenlandske bopæl på selve policen er det ikke ensbetydende med at tingene er ok når der så opstår en forsikringsbegivenhed (skade).

Stort set alle danske automobilforsikringer bygger på at man bor i DK.

Så skal man være sikker bør man have på skrift fra hhv. SKAT og sit forsikringsselsbab at de er helt klar over at man bor udenfor DK og at registreringen/forsikringen er fuldt gyldig under disse omstændigheder.

Besvar