Opholdstilladelsen er hjemme:) Hvad nu?

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DankaD
Indlæg: 4
Tilmeldt: 13.01.2011 13:39:31

Opholdstilladelsen er hjemme:) Hvad nu?

Indlæg af DankaD » 30.09.2011 10:25:39

Hej

Vil først sige mange tak for et fantastisk forum/hjemmeside. Ved simpelthen ikke, hvad vi skulle have gjort, hvis ikke det fandtes :D

Det er sådan, at min mand har for fået opholdstilladelse efter de svenske regler. Vi søgte i marts, og han mangler nu bare at få sit kort og så kan han komme herop. Vi lige tilføje, så folk ikke tror, at det går så "stærkt", at jeg er gravid og at vi derfor blev prioriteret.

Men hvad så, når han kommer herop?

Det, jeg er sikker på, at vi skal gøre, er:
Registreres hos skatteverket og bagefter försäkringskassan og arbejdsformidlingen, ik?

Jeg er dog i tvivl, om hvilken slags økonomisk hjælp, han kan få. Jeg har læst et sted (tror det var på försäkringskassan), at man skal være flygtning for at få etableringserstatning? Så har han vel ikke mulighed for at søge om det, og samtidig deltage i undervisning, etc og alt det andet, som det kræves for at få den støtte?

Mvh
Danka

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opholdstilladelsen er hjemme:) Hvad nu?

Indlæg af fundiver199 » 30.09.2011 14:36:02

Udbetaling af sociale ydelser i Sverige er, helt som i Danmark, afhængig af husstandens samlede økonomi. Det er derfor jeres fælles formue og din indtægt, der er afgørende for, om din mand er berettiget til overlevelseshjælp. Hvis I ikke har nogen formue (eller ting der kan sælges), og hvis du tjener så lidt, at I ikke har 6.000 SEK til overs hver måned, når huslejen og dine udgifter til transport er betalt, så kan din mand - som alle andre borgere i Sverige - få socialbidrag. Det svarer til det, vi i Danmark kalder for kontanthjælp.

Kan I derimod klare jer for din løn eller ved at tære på jeres formue, så skal I gøre det. Etableringserstatning ved jeg ikke, hvad er, men det lyder rimeligt, at det er en særlig ydelse til flygtninge. I Danmark har vi også en sådan særlig ydelse til flygtninge kaldet introduktionsydelse.

Men som sagt: I første omgang er det dig, der har pligten til at forsørge din mand. Og kun hvis du er ude af stand til at gøre det, træder det svenske samfund til. Og stiller så selvfølgelig som modydelse nogle krav til din mand om, hvad han skal gøre for at forbedre sine chancer for at blive selvforsørgende.

Besvar