Finde en lejlighed i sverige

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

Bornholmeren
Indlæg: 9
Tilmeldt: 14.04.2015 15:53:50

Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af Bornholmeren » 18.10.2015 11:34:20

Hej alle.

Jeg prøver at få fat i en lejlighed i Sverige, så jeg vil kunne få min kæreste fra USA herhen til mig, han kommer hertil i November, i de 90 dage han jo må være der, så vil meget gerne finde noget i den periode eller allerede nu.

Jeg leder mest i Malmø, da jeg er pædagog uddannet og der er mange job i Malmø, indenfor det felt lige nu.
Men jeg kan ikke søge de job, som har brug for en lige nu, da jeg jo ikke ville have noget sted at bo, jeg er fra bornholm, så pendling ville være meget dyrt, omkring 500kr per dag 5 gange om ugen, hvis jeg bliver nød til at tage frem og tilbage hver dag, plus jeg så ikke ville kunne tage åbne vagter i børnehaver, hvilket nok ville give jobbet til en anden i stedet.

Men jeg er også stødt på et par andre problemer, så håber i kan hjælpe mig.

For det første, er der så utrolig mange andre der leder efter lejligheder, så om der er nogen måde man kan komme lidt frem i køen? Eller et sted man kan skrives op til midlertidig at bo til man får noget andet?
Eller er der evt nogen af jer der kender en udlejer eller et boligselsab der er mere tilbøjelige til at give danskere i min situation en chance?
Er efterhånden lidt desperat, da jeg ikke er sikker på at min kæreste og jeg vil kunne få råd til en ny billet fra USA igen i rigtigt lang tid... :(
Jeg har også kigget på værelser hos andre, men de skulle jo så være okay med der bor 2 istedet for 1 i det 14 kvm værelser de nu har og dele alt det andet, med en mere end de regner med, så der er vist ikke den store chance der.

For det andet, når jeg søger på lejligheder på de mange sider der er, vil de alle vide min indkomst, men da jeg ikke har et job endnu og ikke ved hvor meget jeg vil få fra en A-kasse i Sverige, kan jeg ikke skrive noget under indkomst når jeg prøver at lave en profil og kan dermed ikke lave en.
Er der nogen der har styr på hvor meget skat man skal betale af penge fra A-kassen i sverige? Jeg har et minimum dagligt beløb før skat, fra den A-kasse jeg skal skifte til, men kan ikke regne ud hvad jeg skal skrive før jeg kan regne skatten ud.
Har prøvet at kontakte dem, men det tager sin tid og tid er lidt noget jeg mangler lige nu.
Jeg ved hvad jeg vil tjene efter skat som pædagog, men det kan jeg jo ikke skrive på, da jeg endnu ikke har et job.

Som i kan se er det ikke den nemmeste situation jeg sidder i lige nu, men efter snart 4 år sammen med min kæreste og kun fysisk været i hinnandens selskab i 7 måneder i det hele, vil vi virkelig gerne være sammen nu og kunne starte den næste, forhåbentligt permanente proces, der vil ende i at vi kan være sammen resten af vores liv og starte en familie.

Jeg håber der en nogen af jer der måske kan hjælpe lidt eller i det mindste pege mig i den rette retning.

På forhånd tak og fortsat god dag.

skaanebo
Indlæg: 11560
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af skaanebo » 18.10.2015 13:02:23

Dagpenge er lavindkomst, så du skal nok regne med ca. 35 % i skat af dagpenge.

Malmø by er meget eftertragtet, så det er virkelig svært som uderfrakommende at finde noget i selve byen. Derfor kan det være lettere at søge noget i yderområderne af Malmø eller bredere i Skåne. Som bornholmer kunne du jo også overveje Ystad.

Bornholmeren
Indlæg: 9
Tilmeldt: 14.04.2015 15:53:50

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af Bornholmeren » 19.10.2015 12:50:23

Hej.

Tak for dit svar, er de 35% af hele beløbet? Eller har man et slags fradrag ligesom man har i Danmark?
Og ja jeg ved godt det er noget af det lavest man kan få der, men regner nu også med at jeg får et job derovre.
Men før jeg har det, er det kun Akassen jeg kan få penge fra, så kun Akassen indkomst jeg kan skrive på boligsiderne, hvilket ikke er helt så meget.

Jeg har også overvejet de mindre byer og ville ikke have noget imod det overhovedet, ville nok egentlig foretrække det, men det ser bare ud til at de fleste pædagog job ligger i Malmø, næsten en tredjedel af de 126 opslåede pædagog relaterede job lige nu, er fx i Malmø.
Der er også nogle i Helsingborg og et par andre steder ud over skåne, men der er der også svært at finde en lejlighed ser det ud til.
Det er heller ikke fordi jeg ikke ville være villig til at arbejde som andet, men ved at der er mangel på pædagoger eller förskollärare som det hedder i Sverige, og det er jo det jeg er uddannnet til og helst vil arbejde med. Plus at det faktisk kan være positivt at jeg er dansker, da der er mange danskere med børn i förskole I Malmø.

Jeg har ovevejet Lund, men er ikke sikker på hvor lang pendling der ville være hvis nu jeg fik job i Malmø. Gør det hellere ikke nemmere at jeg ikke har et kørekort og ville være afhængig af tog og bus.
Ystad er skam i mine overvejelser, men der er ikke mange ledige lejligheder lige nu og jobbene er også få.

Er der andre små byer jeg måske ikke er klar over er der? Evt i en afstand fra Malmø eller andet stedts med flere job, hvor man kunne pendle med tog eller bus, inden for rimelighedens grænser?

Et andet spørgsmål jeg har tænkt på for tiden, er hvis jeg får et job og skal starte fx den 1 dec, men jeg intet sted har at bo, hvilke muligheder er der så? Er der nogle muligheder for midlertidig at bo et sted, eller skal man bo på vandrehjem eller hotel? Eller er der kun pendling? For som jeg skrev i starten af opslaget, er pendling fra bornholm absolut ikke noget der er økonomisk forsvarligt for mig.

christinas
Indlæg: 5
Tilmeldt: 19.10.2015 15:44:56

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af christinas » 19.10.2015 17:17:46

Hej
A-kassa regnes som indkomst, du kan tjekke her https://rakna.net/berakna/lon-efter-skatt/

Hvorfor finder du ikke et værelse tæt på offentlig transport i København og pendler til et job i Sverige? At skulle finde job og bolig på samme tid er svært, tag lidt af gangen i stedet for :) Når du først har et job, så træffer du folk og de kender måske nogen der kender nogen der har noget til leje.
Det tager 10-15 fra Lund til Malmö, men det er også svært at finde en bolig her. Udlejerne går efter indkomsten, de vil være sikre på at få deres penge. Så uden job, ingen bolig vil jeg mene.

skaanebo
Indlæg: 11560
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af skaanebo » 19.10.2015 19:26:32

Der går tog hver halve time mellem Ystad og Malmø. Og hvert 10. minut mellem Lund og Malmø. Den tur tager kun 10 minutter. Så det er ret let at pendle.

Og ja, 35 % skat er ca. det, du skal regne med, når du har fået dine fradrag. Procentsatsen er højere, jo større din indkomst.

hanna
Indlæg: 43
Tilmeldt: 27.10.2009 18:27:17

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af hanna » 21.10.2015 08:24:07

Hejsa. Min mand og jeg overtager et hus i Landskrona fra 17 november, og vil være interesseret i at leje en del af huset ud i den periode du snakker om. Vi skal selv ud at rejse det meste af januar, så der ville i bo helt alene. Huset er 165 m2, og er delt op i 2 husdele med køkkenet imellem, så det egner sig godt til at dele. Det ligger centralt, med 5 min cykling til stationen, og 1.05 med direkte tog til København, 35 min til malmø. Skriv hvis i er interesseret.

Kazi
Indlæg: 6
Tilmeldt: 07.12.2015 20:57:44

En lejlighed eller at dele med nogen

Indlæg af Kazi » 12.12.2015 01:47:40

Hej, min kæreste og jeg har tanker, om at flytte til sverige efter at vi er blevet gift. Vi har tanker om at studere i København og pendle frem og tilbage derfor ønsker vi at finde en lejlighed i området i og omkring malmø. Vi søger en nilig lejlighed eller at dele med nogen og selvfølgelig dele udgifterne. Vi er sociale men holder ikke fester eller går i byen, vi ryger men ikke indendøre.

skaanebo
Indlæg: 11560
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af skaanebo » 12.12.2015 06:13:44

Livet som pendler over Øresund kommer til at blive noget af en pine, når der indføres en mere striks grænsekontrol fra omkring nytår. Dvs. endnu længere transporttid.

hanna
Indlæg: 43
Tilmeldt: 27.10.2009 18:27:17

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af hanna » 12.12.2015 15:53:02

jeg tror at det er et spørgsmål om prioritering. Synes man at den behandling man kan få i Sverige er den lange transporttid værd, så kan jeg kun anbefale det. Jeg arbejder freelance, og kan derfor udnytte den time + 5 min det tager fra Landskrona til København. Men er det mere vigtigt at være tæt på job, så er københavn jo en god mulighed.

skaanebo
Indlæg: 11560
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af skaanebo » 12.12.2015 16:59:25

Jo, men efter nytår skal du lægge mindst 40 minutter oven i transporttiden hver vej pga. paskontrol. Først paskontrol i Kastrup (+ 20 min) og bagefter paskontrol i Hyllie (+20 min). Det er det rene galimatias. For nogle år siden foreslog Dansk Folkeparti, at man skulle kunne sætte en broklap i Øresundsbroen. Nu gør svenskerne det af egen drift. Den time og 5 minutter, du regner med i dag, bliver altså en time og 45 minutter efter nytår.

mfewk
Indlæg: 262
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af mfewk » 12.12.2015 17:48:12

Det er vel kun mod Sverige, at transporttiden bliver længere? Sverige kontrollerer ikke mod Danmark og forlanger vel ikke at DK kontrollerer hvem der rejser ud af Sverige? Så jeg tror ikke det er hver vej som du skriver skaanebo

skaanebo
Indlæg: 11560
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af skaanebo » 12.12.2015 18:34:21

Så har du ikke fulgt med i, hvad den danske regering har hastet igennem i Folketinget, hvor DSB og andre transportaktører nu også skal til at udføre legitimationskontrol ved grænsen.

mfewk
Indlæg: 262
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af mfewk » 12.12.2015 19:59:01

Jo jeg synes da jeg har fyldt med.

Men transportøransvaret vil kun være gældende samtidig med en grænsekontrol og den er jo ikke ligefrem besluttet endnu. Men den kan selvfølgelig hurtig komme.

Så som det ser ud nu fra 4/1 er det kun mod Sverige at togrejsende m.fl. skal kontrolleres 2 gange.

skaanebo
Indlæg: 11560
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af skaanebo » 12.12.2015 20:19:42


mfewk
Indlæg: 262
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Finde en lejlighed i sverige

Indlæg af mfewk » 12.12.2015 20:31:07

Folketinget har vedtaget:

"Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser"

Det vil sige, at hvis der bliver indført midlertidig grænsekontrol så træder transportøransvaret også i kraft.

Så ingen legimitationskontrol for DSB mv før grænsekontrol bliver indført.

Besvar