Så lykkedes det:)

Her kan skrive om din egen historie og/eller skæbne, og læse andres oplevelser m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
nannablichfeldt
Indlæg: 45
Tilmeldt: 09.12.2009 19:02:29

Så lykkedes det:)

Indlæg af nannablichfeldt » 09.02.2011 17:14:13

Hej alle på forum!

Jeg ved hvor strid den proces de fleste af jer gennemgår pt. er, for jeg har lige selv været igennem den med min mand.

Forhåbentlig kan jeg give jer en fornemmelse af, at der er lys for enden af tunnellen med vores historie.

- Starten af decemner 2009 fik min tyrkiske kæreste og jeg afslag på familiesammenføring i Danmark grundet jeg ikke er gammel.

- Derfor blev plan b taget i brug og vi blev viet på rådhuset midt i december efter at have været kærester i 3 år.

- Mens jeg færdiggjorde min HF i Jylland gjorde jeg klar til vi skulle flytte til Sverige efter mine eksamener, fandt bolig i SE og fuldtidsarbejde i København.

- I maj måned 2010 kom min mand til Danmark på et turistvisum. Jeg færdiggjorde mine eksamener i juni mens vi pakkede vores lejlighed sammen og fik stillet vores møbler til opmaganisering hos familie og venner. Lejligheden blev istandsat og vi flyttede derfra slut i juni.

- Den 29. juni 2010 flyttede vi i et svensk møbleret kollektiv/bofællesskab i en lille by udenfor Malmø. Vi tog toget sammen med vores 3 kufferter og 2 cykler og fulgte rejsebeskrivelsen vi havde printet ud.

- Da vi ankom til kollektivet skrev vi en ny kontrakt med udlejerne med det samme hvor min mand også underskrev kontrakten.

- Den 30. juni tog vi turen til skatteverket med begge vores pas og lejekontrakten. Jeg bad om at blive folkebogført og da posten kom en uges tid senere var vi begge blevet tildelt svenske personnumre.

- Den 1. juli startede jeg på mit nye arbejde i københavn som tjener og fik en ansættelseskontrakt.

- Den 22. juli tog vi på migrationsverket og indleverede vores ansøgning om opholdskort efter eu-reglerne til min mand. Vi indleverede følgende dokumenter:
kopier af hans pas, kopi af min ansættelseskontrakt, kopi af lejekontrakt, kopi af peronbevis. Grundet mit job var nyt fik jeg besked på at eftersende lønsedler.

- Dagene gik, og uger blever til måneder. Der gik præcis 4 mdr og 5 dage før vi fik brevet om at min mand var tildelt opholdskort efter eu-retten. Så den 27. november 2010 var vi et lidt mere jublende par end vi havde været indtil da.

- Julemåneden kom og gik og vi havde ikke et øjeblik til at sætte os ned og ordne ansøgningen til Danmark pga. mit arbejde. Efter julen fik vi endelig tid til at få styr på vores ansøging.

- Den 13. januar indleverede vi en ansøgning til udlændingeservice i Danmark. Ansøgningen var næsten på 100 sider. Den var med sidetal, alt i plastlommer og med en indholdsfortegnelse. Og selvfølgelig følgende dokumenter:

Ansøgningsblanketten
kopi af hele min mands pas
dokument med opsigelse af min gamle lejlighed i Danmark
kopi af ansættelseskontrakt
kopi af vielsesattest
kopi af lejekontrakt i sverige
kopi aaf lønsedler (allesammen, dvs 5 ca.)
Kopi af alle bonner fra madvareindkøb i sverige
kopi af alle pendlerkort
kopi af lægekvittering (min mand var til lægen)
udskrift af alle min bankudtogter siden juli 2010 (både danske og svenske konti)
Kopi af min mands svenske eu opholdskort
kopi af svenske personbevis

Alt dette besvær resulterede i at min mand fik tildelt dansk eu-opholdskort 25 dage efter vi havde indleveret ansøgningen, dvs. for to dage siden. Og det føles fantastisk.
Jeg sagde mit job op igår og vores lejemål op idag fra 1. marts. Imorgen skal vi ned og lukke den svenske konto og om en lille måned kan vi flytte hjem til Jylland hvor jeg har mit gamle arbejde at vende tilbage til deltid indtil jeg starter på universitet i september. Nu kan min mand endelig begynde at lave nogle investeringer i sin fremtid ved at lære bedre dansk på sprogkurset og forsøge at finde sig et arbejde. Vi er ikke så kræsne men jeg må indrømme at jeg til tider har haft mine tvivl under processen. Det har været dødhamrende hårdt rent ud sagt. Vi kørte kun med 12 timers vagter på mit arbjede og det sammenlagt med den 1,5 time det tog hver vej var flere gange ved at tage pusten fra mig. Min mand har hjulpet mig alt han kunne og samtidig selv holdt hovedet og humøret højt, men det har ikke været sjovt for ham heller.

Vi er så lykkelige over at vores kamp er slut nu. Jeg håber denne beretning kan være med til at give nogle lidt optimisme tilbage i livet. Held og lykke til alle. Hvis nogen skulle have spørgsmål er I selvfølgelig velkommen.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Så lykkedes det:)

Indlæg af fundiver199 » 09.02.2011 17:27:47

Tak for beretningen. Det er rigtig dejligt når dem, der har skrevet i forum, vender tilbage og fortæller om, hvordan det gik. Og som du selv er inde på, så kan det være med til at give andre mod at høre om, at det faktisk er lykkedes for nogen. At det, som man læser i forum, rent faktisk virker i praksis, og ikke kun er fjern teori.

Held og lykke med jeres fremtidige liv sammen i Jylland :D

nannablichfeldt
Indlæg: 45
Tilmeldt: 09.12.2009 19:02:29

Re: Så lykkedes det:)

Indlæg af nannablichfeldt » 09.02.2011 18:57:12

Mange tak Fundiver.
Du skal vide, at du har været en meget stor hjælp ligesom andre her på forum har bidraget til, at jeg har kunnet forstå hele systemet.
Min mand og jeg er evigt taknemmelige for dette forums hjælp og vejledning.

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Så lykkedes det:)

Indlæg af krikris » 09.02.2011 19:03:38

Tillykke fra en som har været nøjagtig samme Sveriges løsning igennem i 2009 dog ikke pga af alder med af etiske grunde, altså respekten for min skønne ikke danske mand.

Din histore viser at omhyggelig planlægning give det ønskede opholdskort via EU retten uden store sværdslag, selvom det er en f....... hård process.

Du og din mand ønskes al mulig held og lykke i fremtiden!

mvrose
Indlæg: 35
Tilmeldt: 14.10.2009 10:01:46

Re: Så lykkedes det:)

Indlæg af mvrose » 10.02.2011 07:50:36

Tak for den gode historie. Du har ret, det giver et positivt løft at høre om andre der har stået i samme situation som en selv.
Som en der er igang med alle forberedelserne til at starte på Sverige turen, så er det dejligt at høre at det lader sig gøre, og hvordan i har gjort det.
Tak for inspirationen.

FLårhus
Indlæg: 29
Tilmeldt: 12.02.2011 16:55:14

Re: Så lykkedes det:)

Indlæg af FLårhus » 13.02.2011 16:00:05

Nej hvor dejligt, føler virkelig glæden helt ud igennem skærmen :D Sidder selv i starten af denne proces, dog langt fra Udlændingeservice - i Tyskland - og kæmper med at få mine emails frem til sagsbehandleren. I sidste ende skal det nok gå godt for os allesammen, oven på en så dejlig succeshistorie. Hurra for jer :D

Besvar