Integrationskontrakt og Integrationserklæring

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Karakus
Indlæg: 82
Tilmeldt: 15.02.2011 20:01:45

Integrationskontrakt og Integrationserklæring

Indlæg af Karakus » 14.06.2016 06:44:10

Jeg har mange spørgsmål pt. da jeg finder det en anelse forvirrende - og gerne vil være sikker i min sag ... Følgende fremgår af nyidanmark for permanent ophold:

"Det er en grundlæggende betingelse for at få permanent opholdstilladelse, at man skal acceptere en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
Erklæringen er indarbejdet i den digitale ansøgningsløsning og i ansøgningsskemaerne til brug for ansøgning om permanent opholdstilladelse.
Man kan også finde erklæringen om integration og aktivt medborgerskab på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside (uibm.dk)."


Min mand og jeg blev familiesammenført i 2015, hvor han har fået en integrationskontrakt fra kommunen. Dog har vi aldrig fået en integrationserklæring - og det er her forvirringen opstår. For ovenfor fremgår det, at denne integrationserklæring er noget man skal underskrive i ansøgningsskemaet for PO, hvilket er rigtigt, men samtidig står der følgende på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside:

"Integrationskontrakten og erklæring om integration og aktivt medborgerskab i Danmark skal både underskrives af borgeren og kommunen."
Vil det sige, at vi nu skal kontakte kommunen nu og bede om en integrationserklæring også? For de to hjemmesider giver modstridende oplysninger.

På forhånd tak.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Integrationskontrakt og Integrationserklæring

Indlæg af fundiver199 » 19.06.2016 06:49:34

Det er obligatorisk at ansøge om permament opholdstilladelse digitalt. Derfor kan jeg som dansk statsborger ikke se ansøgningsskemaet.

Jeg er dog sikker på, at hvis din ægtefælle logger på med sin Nem-ID, og I går i gang med at udfylde ansøgningen, så vil I blive guidet gennem processen og vejledt om, hvilke dokumenter mv. I skal uploade. Og hvis I så mangler noget, må I vel bare afbryde processen og starte forfra, når I har skaffet det, der mangler.

Teksten:

"Erklæringen er indarbejdet i den digitale ansøgningsløsning og i ansøgningsskemaerne til brug for ansøgning om permanent opholdstilladelse."

peger dog i retning af, at din ægtefælle kan underskrive erklæringen med sin Nem-ID som et led i at udfylde ansøgningsskemaet.

lbexpert
Indlæg: 84
Tilmeldt: 21.01.2010 04:43:28

Re: Integrationskontrakt og Integrationserklæring

Indlæg af lbexpert » 19.06.2016 21:06:20

Hej Fundiver
Du er igen, igen forkert på den, med du svar du giver.
Du kan gå ind og finde ansøgnings skemaet på søg statsborgerskab via Nem Id.

Prøv selv og lad os høre om det ikke er rigtigt hvad jeg påstår.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Integrationskontrakt og Integrationserklæring

Indlæg af fundiver199 » 20.06.2016 06:01:55

Spørgsmålet går på permanent opholdstilladelse og ikke statsborgerskab.

Besvar