Ophold i andet Schengen-land med permanent opholdtilladelse i DK

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MrNielsen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12.03.2010 08:29:14

Ophold i andet Schengen-land med permanent opholdtilladelse i DK

Indlæg af MrNielsen » 11.04.2016 12:08:11

Min hustru, der har permanent opholdstilladelse i Danmark, skal i forbindelse med hendes studie i Danmark studere i et andet Schengen-land i et semester (½ år). Så vidt jeg kan læse behøver hun ikke visa, hvis jeg som dansker/EU-borger rejser med hende. Samtidig skulle hun få tilladelse til at studere og arbejde.

Jeg har et par spørgsmål, som jeg ikke kan finde svar på:

1. Hvor meget skal jeg opholde mig i det andet Schengen-land? Kan jeg tage på arbejde i Danmark i længere perioder, mens hun er i det andet Schengen-land?

2. Da hun skal blive der længere end 3 måneder, hvad er så nemmest? Kan man tage til Danmark et par dage, og dermed starte forfra på de 3 måneder? Vi har nok midler til forsørgelse, så det er ikke strengt nødvendigt, at jeg finder et arbejde for at blive der længere end 3 måneder.

mh
Indlæg: 9890
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ophold i andet Schengen-land med permanent opholdtilladelse i DK

Indlæg af mh » 12.04.2016 12:02:05

Hun kan rejse - med tryk på rejse - med dig, men ikke blive registreret og formodentlig ej heller optaget på studium på lige vilkår med landets borgere, hvis ikke du bliver folkeregistreret i det andet EU-land. De rettigheder har hun kun som medfølgende til dig.

Du kan være grænsegænger, dvs. arbejde i DK og bo i Tyskland eller Sverige (pendling til andre lande vil næppe blive betragtet som reel pga. afstandene). Du skal i givet fald overnatte på adressen i udlandet 4 ud af ugens 7 nætter i gennemsnit. Men når din ægtefælle også bosætter sig uden for DK, bortfalder hendes opholdstilladelse. Mere permanent er den ikke.

Man kan være 90 dage ud af hver 180 i et andet Schengenland uden at behøve at registreres, så nej, et par dage over grænsen rækker ikke.

I kan evt. overveje bosættelse og vende tilbage til DK på EU-regler, men så er hendes opholdsret først permanent igen om 5 år.

Hvis det er realistisk at DU vil kunne pendle, kan din kone så ikke også pendle til studiet? Hvis der ikke er mødepligt på alle dage, og det ikke er et studium som kræver laboratorier mv., kan man klare meget som fjernstudier.
mh

Besvar