Automatisk indfødsret - børn

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Masif
Indlæg: 7
Tilmeldt: 08.02.2016 10:55:39

Automatisk indfødsret - børn

Indlæg af Masif » 08.02.2016 11:12:09

Kære alle,

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber at I kan hjælpe mig med at besvare.

Jeg har både svensk og dansk medborgerskab (statsborgerskab) og jeg er gift med en kvinde, som bliver svensk medborger snart. Pt. er vi bosat i Malmö og regner med at flytte til Danmark til sommer. Vi venter et barn til marts og vil gerne vide om reglerne for automatisk erhvervelse af dansk indfødsret gælder vores kommende barn?

Umiddelbart, vurderer vi (udefra den tilgængelig information fra myndighederne) at barnet vil automatisk erhverve både svensk og dansk medborgerskab (statsborgerskab) ved fødslen.

Det danske pga. mig selvom jeg har dobbelt medborgerskap. Har I mulighed for at bekræfte dette, hvis I f.eks. har været i samme situation?

Jeg har været i kontakt med Borgerservice samt General konsulat i Malmö, men de svarer at de må ikke udtale sig om det. Ifølge dem er der specielle regler for børn der ikke har hele CPR-nummer i DK. De forventer at man kan fremvise et personbevis på barnet, hvor der fremgår at barnet er medborger i Danmark. I forbindelse med fornyelse af det danske pas for mine børn, som pt. kun er danske statsborgere, fik jeg at vide at det ikke var muligt at få passet fornyet, hvis der på personbeviset fra Skatteverket ikke havde stået medborger i Danmark på.

Jeg har haft kontakt til Skatteverket og ifølge dem vil der kun stå at barnet er medborger i Sverige, når barnet er svensk medborger eller har dobbelt nationalitet.

Jeg har på fornemmelse at der enten findes nogle "hemmelige" regler eller at de danske myndigheder er i gang med at oprette nye regler der begrænser dansk indføsret til børn af forældre, der har dobbelt nationalitet. Men det kunne også være at der generelt er noget forvirringen omkring det.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh.
Masif

mh
Indlæg: 10136
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Automatisk indfødsret - børn

Indlæg af mh » 08.02.2016 13:28:19

Når et dansk barn (= barn af danske forældre) fødes i udlandet, får det ikke de sidste 4 cifre i personnummeret. Det vil det først få, når det enten døbes i DK eller flytter til DK og bliver folkeregistreret. Det er ikke noget nyt, og har intet at gøre med forsøg på at begrænse indfødsret for børn med mere end ét statsborgerskab. Det ville da også være komplet tåbeligt, når vi netop i 2015 fik lov til at bevare det danske, selv om vi senere får et andet.

Jeres barn vil få det eller de statsborgerskaber, som dets forældre har ved dets fødsel. Dvs. det vil få dansk, svensk og moderens, hvis hun ikke når at blive KUN svensk, inden barnet fødes.

Når barnet får et dansk indfødsbevis, skal du/I passe vældig godt på det, for det er et dokument som man kun får én gang i sit liv.

Når dit barn bliver født i Sverige, skal I være opmærksomme på at det kan fortabe sit danske statsborgerskab. Det skal man søge om at bevare. Hvis det kommer til at vokse op i DK, vil det ikke være noget problem at få lov til at bevare det, men som reglerne er nu, skal det søge ca. ved sin 20 års fødselsdag. Og ja, det forekommer tåbeligt, men sådan er reglerne.

Læs her: http://uibm.dk/statsborgerskab/danske-s ... borgerskab
mh
Rådgiver for ÆUG

Masif
Indlæg: 7
Tilmeldt: 08.02.2016 10:55:39

Re: Automatisk indfødsret - børn

Indlæg af Masif » 09.02.2016 16:24:05

Hej MH,

Tak for dit svar, men jeg synes ikke at det svarer på mit spørgsmål. Jeg forstår udemærket processen omkring de sidste 4 XXXX. I øvrigt vil jeg gerne rette dit udsagn om bevis på dansk indfødsret for børn, da ingen af mine to børn har fået det. De har kun modtaget deres danske pas. Der skal søges seperat for indfødsretsbeviset, men det nuværende skema kan ikke anvendes, da man som forældre skal erklære at man ikke har erhvervet eller søgt om statsborgerskab i et andet land. Dette er relevant information for forældre som har mistet sit danske statsborgerskab pga. paragraf 7 i indfødsretsloven inden reglerne om dobbelt statsborgerskab trådte i kraft pr. 1 sep. 2015.

Det som jeg tilsigter er at høre om der er andre medlemmer her på forummet, som har været i sammen situation som mig og min famnilie. Dvs.

1. At den ene partner er dobbelt statsborger (Dansk og svensk)
2. Den anden partner er svensk.

Mine spørgsmål:

- Hvilken nationalitet vil deres barn få?

Min forståelse er at barnet bør få både dansk og svensk. Borgerservice har gjort opmærksom på at der er specielle regler for børn, og de vil kun udarbejde et dansk pas, hvis det svenske personbevis referer til det danske statsborgerskab.

- Kan skatteverket udarbejde et personbevis, hvor der står at man både er medborgere i Danmark og Sverige.

Ifølge Skatteverket vil de altid kun skrive Sverige på ifm. at jeg bad dem om at skrive begge på mit personbevis. Borgerservice har bekærftet overfor mig at de har set flere eksempler på at der kan stå både Sverige og Danmark på. Kan nogen af jer bekræfte det?

PFT. :-)

Masif
Indlæg: 7
Tilmeldt: 08.02.2016 10:55:39

Re: Automatisk indfødsret - børn

Indlæg af Masif » 10.02.2016 09:38:27

Efter frem og tilbage flere gange, oplyser Skatteverket følgende:

Då du är svensk medborgare så är det endast det svenska medborgarskapet som kan registreras i folkbokföringen. Vi kan däremot göra en manuell komplettering på personbeviset om att du var dansk medborgare när du förvärvade ditt svenska medborgarskap.

Jeg ved ikke om hvorvidt Borgerservice accepterer denne, men det er forsøget værd.

mh
Indlæg: 10136
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Automatisk indfødsret - børn

Indlæg af mh » 10.02.2016 21:25:00

Hvis du er dansk statsborger, så bliver dit barn også dansk, så jeg ved ikke hvorfor du tror der skulle være et problem? Selv om du ikke bor i DK pt, så er du stadig registreret som dansk statsborger i det danske folkeregister.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar