Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Uffe Rasmussen
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10.08.2015 17:13:57

Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af Uffe Rasmussen » 12.08.2015 19:15:11

Jeg har forsøgt at undersøge om au-pair beskæftigelse i Danmark kan medregnes i den 3-årige beskæftigelsesperiode, der stilles som krav ved tildeling af permanent opholdstilladelse. Det har vist sig ikke at være så enkelt.

Først researchede jeg på nettet, herunder Udl.st., men kunne ikke finde svar. Så gav jeg dem et ring. Sagsbehandleren kunne ikke umiddelbart svare - heller ikke efter at have vendt sagen med en kollega. De ville vende tilbage. Jeg fik så et kryptisk svar i dag på mailen med en henvisning til de helt overordnede regler, som jeg godt kendte i forvejen, og så noget med, at spørgsmål ville blive behandlet ved indgivelse af ansøgning om permanent opholdstilladelse. Derudover skrev de, at beskæftigelsen skulle være ordinær, dvs. efter overenskomst eller sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det sidste er der måske ikke tale om ved au-pair beskæftigelse, men indtægten er dog skattepligtig, ligesom der skal betales feriepenge, til arbejdsskadeforsikring mv. Der er så vidt jeg kan se også tale om et tjenesteforhold og personligt arbejde.

At Udl.st. ikke ville svare direkte, kan måske skyldes, at de selv er i tvivl?

Derfor: er der mon nogen herinde, der ved noget eller måske har direkte erfaring med det gennem en konkret ansøgning? Spørgsmålet er ikke uvæsentligt, da en del au-pairs gifter sig og siden kan søge om permanent opholdstilladelse.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af mh1 » 12.08.2015 22:30:23

Umiddelbart vil jeg sige nej, da "Au pairen får opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse, da de opgaver, au pairen varetager hos værtsfamilien, ikke regnes som arbejde."

Interessant, hvis nogen kommer frem til noget andet.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af fundiver199 » 15.08.2015 11:00:32

Jeg er enig i mh´s vurdering. Man kan vel sammenligne med selvstændig virksomhed, hvor det kan være svært at opgøre det ugentlige timetal. Og så kigger man på indtægten i stedet. Og hvis den kun er 4.000 kroner om måneden, kan det ikke anses for at svare til mindst 30 timer om ugen, som er kravet for fuldtidsarbejde. Og næppe heller til 15 timer om ugen, som er kravet for deltidsarbejde.

I gamle dage ville en opholdstilladelse, der ikke er givet med henblik på permanent ophold (tidsbegrænset uden mulighed for forlængelse), slet ikke kunne tælle med i opholdskravet, som i dag er 5 år. Og mon ikke US også vil skele lidt til det, når de tager stilling til spørgsmålet?

Set i forhold til hele formålet med beskæftigelseskravet, så sikrer en periode som au-pair heller ikke på nogen måde, at man har tilknytning til det danske arbejdsmarked, således at man med overvejende sandsynlighed kan forsørge sig selv, når man får PUT og dermed kan søge om kontanthjælp uden konsekvenser for ens opholdstilladelse.

Så af en række forskellige grunde peger pilen meget kraftigt på "nej".

Delodia
Indlæg: 16
Tilmeldt: 05.01.2013 21:44:37

Re: Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af Delodia » 08.10.2015 13:56:57

Jeg ved ikke om det tæller som beskæftigelse, men det tæller vel som lovligt ophold for 2 af de 5 år, hvis jeg har forstået det korrekt?

"For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man have boet lovligt i Danmark i mindst 5 år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f eller 9 i-9 n (opholdstilladelse givet på baggrund af familiesammenføring, asyl, studie eller arbejde m.v.)

Det fremgår af ansøgerens opholdstilladelse, hvilken lovbestemmelse (paragraf) den er givet efter.

Et eller flere opholdsgrundlag

Man kan opfylde kravet ved at have haft opholdstilladelse på det samme grundlag i hele perioden, for eksempel som arbejdstager.

Man kan også opfylde kravet ved at have haft flere forskellige opholdsgrundlag i perioden, for eksempel først som studerende og efterfølgende som arbejdstager, eller først som au pair og efterfølgende som familiesammenført.

Det afgørende er, at man har boet lovligt i Danmark i mindst 5 år, og at 5 års perioden skal ligge umiddelbart forud for, at permanent opholdstilladelse kan gives."

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af fundiver199 » 12.10.2015 09:15:27

Det er jeg enig i. Så hvis man kom i fuldtidsarbejde umiddelbart efter, at au-pair opholdet er slut, vil man kunne søge permanent ophold 5 år efter, at au-pair opholdet begyndte.

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af krikris » 25.10.2015 13:18:35

Vi undre os om reglerne er anderledes for au pair som er EU borger.

Vi har lige fået en spansk au pair, og han fik på 10 dage sit bevis for registrering som gælder i 5 år fra statsforvaltningen.

Ifølge hans skrivelse kan han søge permanent ophold om 5 år.

Så for EU borger kan et au pair ophold nok bruges for at få permanent ophold kunne noget tyde på?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af mh1 » 25.10.2015 21:46:27

Ja, Krikris, for som EU-borger skal man jo blot være selvforsørgende, dvs. ikke leve af overførselsindkomst.

Det er ikke au-pair-stillingen som sådan, men blot det at EU-borgeren har godtgjort at have lovlige midler at leve af, der udløser opholdskortet.

Det er de samme regler, som du og din mand har brugt.
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af skaanebo » 27.10.2015 11:28:38

En EU-borger er her efter EU-regler, ikke efter danske regler for au pair. Det gør hele forskellen.

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Tæller au-pair beskæftigelse ved permanent ophold?

Indlæg af krikris » 28.10.2015 06:17:52

Ja netop og de viser jo netop det helt groteske i de danske regler.

Der er mig en større og større gåde at de fleste ikke bruger EU reglerne og kun i dybeste nød de danske regler, hvis de vel og mærke er EU borger eller kan sidestilles dermed.

Besvar