Grænsen for hvornår man kan søge permanent ophold

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Marky_DK
Indlæg: 15
Tilmeldt: 21.09.2010 09:56:56

Grænsen for hvornår man kan søge permanent ophold

Indlæg af Marky_DK » 31.05.2015 08:33:39

Kære Forum.

Min kone og jeg står over for at skulle søge permanent ophold til hende og jeg vil lige være sikker på nendenstående:
Kan I positivt bekræfte at man kan indgive en ansøgning på PO efter 4 år, 9 månder og 1 dags lovligt ophold I Danmark? Vi ansøger nemlig hermed når der er under 3 månder tilbage af hendes nuværende midlertidige opholdstilladelse. Jeg ved at vi kan søge om en ny midlertidig opholstilladelse til hende 3 måneder før den gamle udløber men vil helst søge om PO.
Årsagen til dette er min kones opholdstilladelse udløber D. 21/9 2015, der er valg I Danmark torsdag D. 18/6 2015. Kan vi aflevere ansøgningen mandag D. 22/6 2015 og på denne måde være dækket af "nuværende" regler om PO så kan vi sikre os imod en evt. ny regering der går amok med genindførsel af gebyre og andre tåbelige forhindringer (læs pointsystemer/ aktivt medborgerskab/ tests/ ????)

Med venlig hilsen
Thomas og Jane

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Grænsen for hvornår man kan søge permanent ophold

Indlæg af fundiver199 » 31.05.2015 08:52:07

Ja der kan søges op til 3 måneder før, din kone har boet her i 5 år. Men ro på nu. Selv hvis vi får en ny regering efter valget, træder ny lovgivning ikke i kraft før tidligst en gang i december måned.

Folketinget har sommerferie frem til første weekend i oktober. Herefter skal en kreds af partier blive enige om en lovændring. Så skal embedsmændene skrive et lovforslag. Herefter skal lovforslaget i offentlig høring. Og endelig skal loven behandles i Folketinget, hvilket normalt indebærer mindst 1 udvalgsbehandling mellem 1. behandlingen og 2. behandlingen.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Grænsen for hvornår man kan søge permanent ophold

Indlæg af fundiver199 » 31.05.2015 09:02:49

I øvrigt er der ikke umiddelbart udsigt til, at det flertal i Folketinget, som indførte de nuværende regler for permanent ophold i 2012, vil forsvinde. Det flertal består nemlig også af Liberal Alliance, som ganske vist peger på en borgerlig regering, men som bla. stemte for at lempe reglerne for permanent opholdstilladelse.

Om Liberal Alliance kunne finde på at lave en kovending og lade sig overtale af de andre partier i blå stue til at stemme for at genindføre de regler, de i 2012 stemte for at afskaffe, det har jeg ingen ide om.

Men pointen er, at dansk politik er lidt mere kompliceret end blot det, at der er 2 statsministerkandidater. Og en statsminister regerer altså ikke pr. dekret. Det er Folketinget, der lovgiver, og her kræves der 90 mandater for at få vedtaget det enkelte lovforslag.

Enhedslisten har som eksempel stemt mod en stor del af den nuværende regerings lovforslag, som så i stedet er blevet vedtaget med stemmer fra et eller flere partier i den nuværende borgerlige opposition. Det gælder bla. for så vigtige ting som en af finanslovene, en skattereform samt reformer af kontanthjælp, SU, sygedagpenge, førtidspension og flexjob.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=142294

Besvar