Side 2 af 2

Re: Fortabelse af opholdstilladelse ved arbejde for DK firma?

: 05.05.2015 20:37:04
af skaanebo
Desværre synes de politiske vinde kun at gå i en retning: Strammere regler for udlændinge og at det skal være vanskeligere at få ophold og statsborgerskab. Men der kommer jo snart et folketingsvalg, så kan du jo stemme på et af de (få) partier, som ikke går ind for stramninger.

Re: Fortabelse af opholdstilladelse ved arbejde for DK firma?

: 06.05.2015 09:43:01
af fundiver199
Nu har din kone sagt sit job op, og det er jo så jeres valg. Jeg synes stadig, at det er et dårligt valg, og at du overdriver de vanskeligheder og ulemper, der ville være forbundet med, at din kone fortsat ”kun” havde tidsbegrænset opholdstilladelse.

Du taler f.eks. om 7 måneders sagsbehandlingstid, ”forhør” osv. Men hvis din kone er ansat af en dansk virksomhed og ligger i en høj lønramme, behøver I jo slet ikke at søge om familiesammenføring, når hun skal tilbage til Danmark.

Så kan hun i stedet søge en opholdstilladelse med henblik på at arbejde i Danmark, og her er servicemålet helt nede på 1 måned:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/myndighe ... cemaal.htm

Som skaanebo skriver, ligger Verden jo nærmest åben for en, hvis man først er oppe i en vis lønramme, da INGEN lande ved deres fulde 5 siger nej tak til gode skatteindtægter og ringvirkninger i form af skabelsen af andre arbejdspladser.

Og der ER mulighed for at tage nogle af de individuelle hensyn, du taler om. Ikke i 6-års kravet for opnåelse af dansk statsborgerskab men i reglerne for bevarelse af opholdstilladelse, selvom man er væk fra Danmark i mere end 12 måneder. Så det kunne I jo have forsøgt, hvis I ville.

Hvad angår 6-års kravet for opnåelse af dansk statsborgerskab, er jeg ikke sikker på, at jeg finder det så specielt urimeligt. Og da kravet for udlændinge, der ikke er gift med en dansk statsborger, i de fleste tilfælde er 9 års ophold, så ER der jo taget hensyn til par som jer.

At begynde at graduere et opholdskrav efter, hvor meget folk betaler i skat eller andre subjektive kriterier om, hvem der er særlig ”værdifulde” borgere, strider mod helt grundlæggende principper om ligebehandling af borgerne. Så den tankegang kan jeg bestemt ikke støtte dig i.

Mig bekendt har de fleste andre lande også et fast og ufravigeligt krav om ophold af en vis varighed, før de tildeler statsborgerskab. Om kravet så evt. kunne nedsættes til 3 og 5 år som i Sverige, er noget andet.

Men her er der jo, som skaanebo skriver, stemning for en ”stram udlændingepolitik” i Danmark. Så det kommer nok ikke til at ske. Snarere er det sandsynligt, at eksempelvis sprogkravet igen vil blive hævet, hvis vi får en ny regering efter valget.