Sagsstatus : Fuldt oplyst

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
imgemini
Indlæg: 7
Tilmeldt: 18.07.2014 15:35:13

Sagsstatus : Fuldt oplyst

Indlæg af imgemini » 17.04.2015 11:30:26

min online status opdateret slag

Vi har modtaget din ansøgning, og sagsbehandlingen er begyndt. Vi har registreret, at din ansøgning var fuldt oplyst den xx.xx.2014. Du kan forvente en afgørelse inden for den tidsfrist, der fremgår af vores servicemål. Servicemålet regnes fra den dato, hvor din ansøgning var fuldt oplyst. Det er styrelsen, der afgør, om ansøgningen er fuldt oplyst.

hvilken dosis det betyde? har de kontrolleres mine papirer og alle kontroller proces eller hvad er det næste? :?:

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: Sagsstatus : Fuldt oplyst

Indlæg af dotGusten » 27.04.2015 14:34:40

Det lyder jo bekymrende, hvis man skal vente op til 7 måneder før udlændingeservice tager stilling til, om sagen er fuldt oplyst, og derefter yderligere 7 måneder fra dette tidspunkt, da servicemålet udtrykkeligt beskrives som værende fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.

Det giver jo en reel sagsbehandlingstid på 14 måneder.

Men der er jo heller ikke nogen, der har lovet for meget så ....

Den korte version er, at du kan vente 7 måneder mere :twisted:

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sagsstatus : Fuldt oplyst

Indlæg af fundiver199 » 28.04.2015 05:41:50

Hvis man har søgt 1. januar 2015, og US 1. juli 2015 får tid til at kigge sagen igennem og konstaterer, at den var fuldt oplyst 1. januar 2015, dvs. der manglede ikke noget, da man afleverede ansøgningen, og der er ikke sket noget nyt siden, som der er behov for at undersøge, så regnes servicemålet fra 1. januar 2015.

Hvis de derimod 1. juli 2015 konstaterer, at der mangler et eller andet, så skriver de typisk et brev til en og beder om at modtage det, de mangler, inden for 14 dage. Hvis man så sender det, så de har det 10. juli 2015, så regnes servicemålet fra 10. juli 2015. Så det kan godt betale sig at være HELT sikker på, der ikke mangler noget i ens ansøgning, før man trykker på "send", da US i modsat fald forbeholder sig ret til at forlænge ventetiden med f.eks. ½ år.

Det er heller ikke nogen god ide, at ens forhold ændrer sig, før man har fået svar på ansøgningen. Hvis man f.eks. var i gang med en videregående uddannelse, da man søgte 1. januar 2015, men kun havde et semester tilbage, så vil der være nye forhold i sagen, der skal undersøges, før der kan træffes afgørelse ½ år senere. For man skal jo være under uddannelse eller i arbejde på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, og under uddannelse er man jo i hvert fald ikke længere.

Så i den situation vil US skrive til en f.eks. 1. juli 2015 og bede om dokumentation for, at man er kommet i beskæftigelse. Hvis man sender en sådan dokumentation til dem 10. juli 2015, regnes servicemålet fra 10. juli 2015. Hvis man ikke sender en sådan dokumentation til dem, fordi man er arbejdsløs og på dimittenddagpenge, så får man afslag og må sende en ny ansøgning, når man er kommet i arbejde.

At man KUNNE have fået PUT, hvis US havde skyndt sig at behandle sagen og træffe afgørelse i den, medens man stadig var under uddannelse, er bare ærgerligt. Men det skal man ikke tage så tungt, for ifølge tidligere justitsminister Morten Bødskov, som fik lavet de nuværende regler, har vi en "robust og retfærdig" udlændingelov :lol:

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: Sagsstatus : Fuldt oplyst

Indlæg af dotGusten » 18.05.2015 15:24:15

fundiver199 skrev:Hvis man har søgt 1. januar 2015, og US 1. juli 2015 får tid til at kigge sagen igennem og konstaterer, at den var fuldt oplyst 1. januar 2015, dvs. der manglede ikke noget, da man afleverede ansøgningen, og der er ikke sket noget nyt siden, som der er behov for at undersøge, så regnes servicemålet fra 1. januar 2015.

Hvis de derimod 1. juli 2015 konstaterer, at der mangler et eller andet, så skriver de typisk et brev til en og beder om at modtage det, de mangler, inden for 14 dage. Hvis man så sender det, så de har det 10. juli 2015, så regnes servicemålet fra 10. juli 2015. Så det kan godt betale sig at være HELT sikker på, der ikke mangler noget i ens ansøgning, før man trykker på "send", da US i modsat fald forbeholder sig ret til at forlænge ventetiden med f.eks. ½ år.
Så er vi jo enige om, at der er noget galt med arbejdsmetoden, hvor man fremskriver sager 7 måneder, og først derefter tager dem frem for at afgøre om sagen er fuldt oplyst, og hvis ikke, beder man om yderligere oplysninger.

Altså en total sagsbehandlingstid på op til 14,5 måneder.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sagsstatus : Fuldt oplyst

Indlæg af fundiver199 » 18.05.2015 17:22:48

Udlændingestyrelsen måles bla. på, i hvor mange % af sagerne de overholder deres servicemål. Så selvfølgelig er det i deres interesse, at servicemålet beregnes på en for dem gunstig måde :wink:

Besvar