Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Lowlife
Indlæg: 39
Tilmeldt: 29.06.2010 05:13:07

Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af Lowlife » 07.04.2015 11:54:43

Ville lige høre hvordan I vurdere sandsynligheden for, at min Kone kan få permanent opholdstilladelse.

Jeg er dansker og min kone fra asien og vi har til Oktober været gift i 7år hun har bestået Dansk 2 på sprogskole.

Har ikke haft fuldtidsarbejde men har været ansat som sæsonarbejder i et sommerland i 3 sæsoner plus har haft lidt rengøringsarbejde og har gået ca 1 år på celf så alt i alt omkring 3 år. Kunne være dejligt hvis man fik permanent så man ikke igen skal forlænge senere!.

Vi har fået et barn sammen her i DK.

Ved nogle hvordan reglerne er for permanent? Næste gang vi skal forlænge opholdstilladelsen har hun jo været her i 7 år og håbede så på hun kunne få permanent opholdstilladelse men ved ikke om der er nogle specielle regler for en sådanne?

God dag til forummet :-)
Senest rettet af Lowlife 07.04.2015 14:57:44, rettet i alt 1 gang.

Lowlife
Indlæg: 39
Tilmeldt: 29.06.2010 05:13:07

Re: Ansøning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af Lowlife » 07.04.2015 14:51:56

Ansøgning!. Når man ansøger i dag om permanent ophold foregår det over nettet? Eller skal man møde op i Kbh?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af fundiver199 » 08.04.2015 11:43:51

Der er en beskrivelse af reglerne under menupunktet "rådgivning". Men lige netop med dette emne er det måske bedre og nemmere bare at læse den officielle beskrivelse af reglerne på Nyidanmark.

Der er ikke så meget at rådgive om her sammenlignet med visumansøgninger og ansøgninger om familiesammenføring, hvor man kan gøre tingene på forskellige måder, og i sidstenævnte tilfælde er der også dispensationsmuligheder.

Permanent opholdstilladelse er mere, at enten opfylder man kravene, eller også gør man ikke, og så er den historie ikke længere.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/p ... ophold.htm

larschr5
Indlæg: 158
Tilmeldt: 14.02.2011 13:14:05

Re: Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af larschr5 » 12.04.2015 16:40:24

Kan man ansøge om permanent opholdstilladelse f.eks 3 mdr. før man har haft 5 års lovligt ophold i Danmark hvis man ellers opfylder alle de øvrige betingelser?

mh
Indlæg: 9880
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af mh » 12.04.2015 18:58:49

Det giver nok lidt sig selv, at man kan være nødt til det:
"Hvornår kan man søge?

Man kan søge om permanent opholdstilladelse når som helst. Læs nærmere om kravet om lovligt ophold i mindst 5 år. Man behøver altså ikke at vente, til ens opholdstilladelse er ved at udløbe. Det er dog af afgørende betydning, at man indgiver ansøgningen inden, at ens nuværende opholdstilladelse udløber."

Så vidt jeg husker anbefales det at man søger om både en forlængelse og permanent på én gang, således at man ikke pludselig står uden opholdsgrundlag pga. udløb.
mh

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2015 10:13:56

Ja. I så fald går tiden jo, medens ansøgningen behandles, og kravet om 5 års ophold er dermed opfyldt, når den permanente opholdstilladelse meddeles. Sagsbehandlingstiden er jo væsentlig mere end de 3 måneder, man kan indlevere ansøgningen i forvejen.

Og hvis det ikke var tilfældet, ville det bare være lige som, hvis man søger første gang, når man er 23½ år. Hvis man stadig kun er 23 år og 9 måneder, når afgørelsen træffes, træder opholdstilladelsen så bare først i kraft på ens 24 års fødselsdag.

tonga

Re: Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af tonga » 15.04.2015 10:20:04

aha....det var interessant nyt for mig.
Kan man så også søge om permanent ophold feks 3 mdr før man har arbejde nok i at have de 3 år med 30 timer om ugen, når man ved at den ikke behandles før om 5-7 mdr ?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2015 11:31:22

Det kan man så mig bekendt ikke nej. Kravet om 3 ud af 5 års arbejde skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor man søger. Og herudover skal man jo sidde i uopsagt stilling, så man stadig er i arbejde, når permanent opholdstilladelse gives.

I praksis er kravet vel derfor snarere noget i retning af 3 år og 7 måneder med fuldtidsarbejde inden for en periode på 5 år og 7 måneder, før man kan skifte sin tidsbegrænsede opholdstilladelse ud med en permanent.

DM77
Indlæg: 11
Tilmeldt: 10.12.2009 17:56:25

Re: Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af DM77 » 23.04.2015 20:55:44

Det er da lidt surt! Når min kone opfylder kravet til permanent ophold, vil hun være et halvt år fra at afslutte sin uddannelse. Hun risikere dermed, at stå uden arbejde, når sagen er færdigbehandlet, og dermed vil ansøgningen om PM kunne forkastes!?
I fald den færdigbehandles inden hun afslutter sin uddannelse, vil hun da kunne opnå PM, selvom udlændingeservice kan se, at hun ikke er beskæftiget/under uddannelse i mere end nogle få måneder?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Indlæg af fundiver199 » 25.04.2015 09:14:31

Sagsbehandlingstiden er normalt cirka 7 måneder, så at søge ½ år før, man afslutter uddannelsen, vel vidende at risikoen for at løbe ind i en periode med arbejdsløshed netop på det tidspunkt, hvor PUT skal gives, forekommer som en opskrift på at spilde tiden og skabe skuffelser for sig selv.

Søg i stedet om forlængelse og søg så om PUT, når hun er færdig med uddannelsen OG har fået det første job. Og ja reglerne er fjollede, men det må du fortælle til Folketinget :wink:

Besvar