Klage til udlændingenævnet pga afslag på ansøgning om permanent opholdstilladelse

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
TanyaSim
Indlæg: 2
Tilmeldt: 09.02.2015 07:50:53

Klage til udlændingenævnet pga afslag på ansøgning om permanent opholdstilladelse

Indlæg af TanyaSim » 09.02.2015 08:02:04

Hej allesammen,

Jeg fik en afslag fra Udlændingestyrelsen og vil gerne prøve at klage (de medregnede ikke 1 år af barsel pga ændrede tolkning af 3 års af beskæftigelse EFTER jeg ansøgte).
Spørgsmål:
-koster det noget gebyr?
-må man ansøge en gang til imens sagen er I udlændingenævnet (jeg får 1 år af fuldtidsjob I juni 2015 og hermed 2 år af uddannelse og 1 år af arbejde=krav er opfyldt)
-nogle erfaring/tips til klage? :)?
På forhånd tak :)

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Klage til udlændingenævnet pga afslag på ansøgning om permanent opholdstilladelse

Indlæg af closed1 » 09.02.2015 11:03:48

Det hjælper ikke noget at klage , det bedste er at vente med at søge igen til du opfylder betingelserne.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Klage til udlændingenævnet pga afslag på ansøgning om permanent opholdstilladelse

Indlæg af fundiver199 » 09.02.2015 11:41:46

Det er Udlændingenævnet, der har truffet en afgørelse, der har tvunget Udlændingestyrelsen til at ændre den praksis, de havde indført, med at tage hensyn til barsel under uddannelse.

Udlændingenævnet fandt ikke, at der var noget lovgrundlag for denne praksis, og de fandt heller ikke, at det stred mod Danmarks internationale forpligtelser at lade være med at medregne sådanne barselsperioder.

Det giver ingen mening at klage til Udlændingenævnet over en praksisændring, som Udlændingenævnet selv er årsag til, for selvfølgelig vil de fastholde deres afgørelse. Da det således ikke giver nogen mening for dig at klage, giver det heller ingen mening, at vi svarer på dine spørgsmål om, hvordan du klager.

Der er ikke noget i dansk forvaltningsret, der hedder, at du havde en berettiget forventning om at få din ansøgning godkendt, bare fordi der stod noget forkert på Nyidanmark, da du søgte. Eller fordi Udlændingestyrelsen har meddelt PUT på et forkert grundlag til andre ansøgere frem til Udlændingenævnets afgørelse.

Du kan sammenligne det med, at hvis Skat har lavet fejl i 10 borgeres årsopgørelser, sådan at de har betalt for lidt i skat, og disse sager nu er forældede, så giver det ikke dig en ret til, at Skat også skal lave fejl i din årsopgørelse, så du også kommer til at betale for lidt i skat.

Hvis du virkelig insisterer, kan du indbringe sagen for de danske domstole, når du har klaget til Udlændingenævnet, og de har stadfæstet afgørelsen, som de med 99,9% sandsynlighed vil gøre. Men tidshorisonten herfor er flere år, og sandsynligheden for at få medhold formentlig ret lille.

Der er noget, der hedder, at man skal vælge sine kampe med omhu. Og det her synes ærlig talt, ud fra hvad du har fortalt, at være en kamp, som det ikke kan svare sig for dig at bruge tid og kræfter på. For hvad er egentlig problemet, andet end at du føler dig uretfærdigt behandlet og er skuffet over afslaget?

Du har jo stadig din opholdstilladelse og alle de rettigheder, den giver. Så alt fortsætter bare som hidtil, hvilket vel næppe er det største problem, man kan have?

TanyaSim
Indlæg: 2
Tilmeldt: 09.02.2015 07:50:53

Re: Klage til udlændingenævnet pga afslag på ansøgning om permanent opholdstilladelse

Indlæg af TanyaSim » 09.02.2015 21:50:26

Jeg kan godt forstå at de ændrede tolkning, men hvorfor de gav mig afslag, selvom jeg ansøgte før de ændrede tolkning? De skriver jo selv"du skal være opmærksom på at opfylde de krav, som gælder på tidspunktet af ansøgningsindgivelse".....er det ikke sådan at hvis man ansøger, så skal Udlændingestyrelsen lave en afgørelse på baggrund af reglerne, som gjaldt på tidspunktet af ansøgningsindgivelse?
Det er ikke noget problem for mig at vente indtil juni 2015, men jeg er lidt bange for at når jeg er klar til at ansøge i juni, bliver reglerne ændret igen......

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Klage til udlændingenævnet pga afslag på ansøgning om permanent opholdstilladelse

Indlæg af fundiver199 » 10.02.2015 07:26:23

Der er ikke nogen regler, der er ændret, siden du søgte. Der er alene tale om, at en fejl i Udlændingestyrelsens sagsbehandling er blevet korrigeret af Udlændingenævnet.

Når en myndighed bliver gjort opmærksom på, at de har truffet forkerte afgørelser i en række sager, er de selvfølgelig forpligtet til at rette fejlen med det samme og ikke fortsætte med at begå den samme fejl i endnu flere sager.

Og ja din bekymring for, at reglerne kan blive ændret igen, er da absolut relevant. Hvis vi får en "blå" regering, må man desværre frygte, at reglerne for PUT kan blive endnu strammere, end de allerede er. Det har Venstre i hvert fald annonceret, at de ønsker.

Skulle det ske, er der ikke så meget andet at sige end, at det er så de vilkår, man som udlænding må acceptere, hvis man ønsker at bo i Danmark.

Finder man det helt utåleligt, at man skal forny sin opholdstilladelse med 4-5 års mellemrum, fortsat stille bankgaranti for et mindre beløb, fortsat leve op til boligkrav, holde sig væk fra kontanthjælp og fortsat bo sammen med sin ægtefælle, kan man jo ultimativt vælge at bosætte sig i et andet land end Danmark med eller uden sin ægtefælle.

Men når alt kommer til alt, er det trods alt nok ikke SÅ altafgørende i forhold til andre ting som f.eks. job- og uddannelsesmuligheder, kvalitet af sundhedsvæsenet, skatter og afgifter og meget andet.

Hvis problemet er, at forholdet knirker, kan man også få opholdstilladelse for at arbejde i Danmark, og hvis du har en afsluttet dansk videregående uddannelse, så burde det ærlig talt være en meget oplagt mulighed for dig. Der findes f.eks. en beløbsordning, hvor alle jobs med en løn over 375.000 kroner om året kan give opholdstilladelse.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Klage til udlændingenævnet pga afslag på ansøgning om permanent opholdstilladelse

Indlæg af fundiver199 » 10.02.2015 07:50:49

TanyaSim skrev:er det ikke sådan at hvis man ansøger, så skal Udlændingestyrelsen lave en afgørelse på baggrund af reglerne, som gjaldt på tidspunktet af ansøgningsindgivelse?
Som sagt er reglerne slet ikke ændret, det er alene en fejl i US sagsbehandling, der er blevet rettet.

Men selv hvis Folketinget ændrer loven (reglerne) er der intet i vejen for, at Folketinget kan vælge at lade de nye regler være gældende også for verserende sager.

F.eks. kan Folketinget fuldt lovligt indføre en ordning, hvor man kan få 10.000 kroner i tilskud for at sætte en solfanger på sit hus. Og så herefter fortryde og afskaffe den med øjeblikkelige virkning, uanset at et antal borgere allerede har sat solfangere op og søgt om at få tilskuddet på de 10.000 kroner.

Det vil selvfølgelig give en masse sure borgere og dårlig medieomtale, og derfor gør Folketinget det normalt ikke. Men det er absolut deres ret at gøre det, hvis de vil.

Omvendt er der intet, der hedder, at man som borger har ret til noget som helst, bare fordi man har afleveret en ansøgning, der ikke er blevet behandlet endnu. Først når afgørelsen er truffet, har man en ret, der som udgangspunkt kun kan trækkes tilbage, hvis man f.eks. har opnået den ved hjælp af falske papirer eller forklaringer mm.

Og selv i den situation kan en rettighed godt trækkes tilbage via en lovændring. F.eks. er der ikke noget i vejen for, at Folketinget kan vedtage en ændring af udlændingeloven, som betyder, at alle udlændinge fremover skal forny deres opholdstilladelse i Danmark hver 6. måned, også selvom de indtil da har haft permanent opholdstilladelse.

Det gør Folketinget forhåbentlig ikke. Men skulle det ske, er der ikke så meget andet at gøre end at rette sig efter det eller vælge at bosætte sig i et andet land. Kun et dansk statsborgerskab kan give en stort set ubetinget ret til at bo i Danmark.

Besvar