Kom til Forvandlende Fortællinger på Bremen Teater mandag d. 13. juni kl. 20-22

Her finder du beskeder fra ÆUGs bestyrelse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
ÆUG´s bestyrelse
Indlæg: 55
Tilmeldt: 29.09.2013 08:48:54

Kom til Forvandlende Fortællinger på Bremen Teater mandag d. 13. juni kl. 20-22

Indlæg af ÆUG´s bestyrelse » 05.06.2016 10:06:44

Holdet af fortællere er nu i fuld gang med at forberede sig til at stå på scenen d. 13. juni på Bremen Teater kl. 20. Det bliver en stor dag for os og vi har stadig brug for at få flere med, læs med her:

Holdet er fortællere glæder sig til at se både dig og dine venner på Bremen Teater mandag d. 13. juni kl. 20-22

Har du også gang på gang prøvet at skulle forklare over for dine venner og bekendte, ja selv din familie, hvad det er for nogle regler, du snakker om, der gør det svært at bo i Danmark? Du er jo dansker!

Er det ikke også lidt forhastet at blive gift, når du kun er 22, og I lige har mødt hinanden? Men så skal I vel i det mindste bo her? Det er jo meget nemmere, og vi har et velfærdssystem. Det kan I ikke, siger du? Men du er jo dansker? Nå, men hvis han/hun så kommer hertil, skal DU så være forsørger? Hvordan kan du det, når du måske er på SU? Hvorfor kan din mand/kone ikke bare få et arbejde?

Hvis I skynder jer at få lært ham/hende noget dansk og engelsk, så ville det hele nok være meget nemmere. Hvis nu du tog dig lidt sammen og fik et arbejde og sparede sammen, ville du så ikke sagtens kunne leve op til de regler om tre år fx? Sværere er det vel ikke. Ville det hele ikke også være meget nemmere, hvis du bare fik en dansk kæreste?

Hvis du også har stået over for nogle af disse spørgsmål og tilsagn, og efterhånden er en lille smule træt af at skulle svare på dem og nogle gange får følelsen af at skulle forsvare dig selv og dine valg, så har du nu en mulighed for at få andre til at gøre det for dig. Så slæb alle dine Spørge Jørgen’er med ind på Bremen Teater, hvor de gennem otte personlige fortællinger vil få et unikt indblik i “det der familiesammenføring”, som vi oplever det indefra.

Det er vigtigt, at vi oplyser hele Danmark om sagens alvor, men det er lige så vigtigt, at vi kan møde forståelse i vores hverdag uden at behøve at citere Ny i Danmark flere gange. Vi vil derfor opfordre dig til at invitere så mange, du kan, til denne store begivenhed.

Det gør du ved at gå ind på eventet “Grænser for Kærlighed” på Facebook: http://www.facebook.com/events/1786542578241983/ og klikke på “Invitér” og “Vælg venner” og her invitere alle dine venner. På denne måde når vi ud til mange flere personer end ved kun at dele det. Du må dog også gerne dele det, så meget du vil, måske på andre sider eller i grupper, hvor det kunne have interesse.

Hvis du ikke har Facebook kan du finde billetterne her:

https://billetto.dk/graenserforkaerlighed. Del også gerne dette link. Vi håber at se dig d. 13. juni på Bremen Teater til en omgang Forvandlende Fortællinger! Vi har ligeledes inviteret diverse politikere og pressen.

Mvh. Ægteskab Uden Grænser

Besvar